Exoplaneter

Exoplaneten KMTNet1 som blev opdaget ved en gravitionel mikrolensing-effekt
1 november 2017 opdagede amatørastronomen Tadashi Kojima et mystisk nyt objekt på himlen. Opdagelsen blev hurtigt fulgt op med observationer fra hele verden. Studier af observationerne har vist at det var et sjældent tilfælde af en gravitionel mikro-lensing, hvor en forgrundsstjerne 1600 lysår væk afbøjer lyset fra en stjerne 2600 lysår væk.
Analyser af "formørkelsen" viste at den lille M-klasse stjerne der afbøjede lyset 1600lysår herfra, har en exoplanet om sig; En 0,57 Jupitermasse tung gasplanet!

Det var et netværk af teleskoper kaldet KMTNet (Korea Microlensing Telescope Network) der var klar til at følge op på fundet, sammen med flere japanske teleskoper. Det er ikke første gang man har fundet en exoplanet på den måde, men det er et sjældent og flygtigt fænomen skriver National Observatory of Japan og Harvard Smithsonian
Planetsammenstød kan slynge gaskæmper ud i excentriske baner om stjernen Når planeter dannes om stjerner, dannes de altid af en protoplanetarisk støvsky som roterer i et plan. Derfor roterer planeterne også i samme plan, på nær enkelte, der i reglen viser sig at være blevet skubbet ud i skæve baner. Men overraskende nok er det som regel de store gasplaneter som har disse skæve baner, selvom store legemer er sværere at flytte.

For at undersøge denne modstrid har forskere fra UCSC lavet simulationer af stjernedannelser med flere store planeter, som viser at de ofte indenfor de første 20 mio år vil kollidere og smelte sammen, hvorved de samtidigt ender i de skæve baner man finder dem i skriver UCSC
TESS rumteleskopet ( Transiting Exoplanet Survey Satellite)
De to røde kæmpestjerner HD 212771 og HD 203949 er begge stjerner som på et tidspunkt har pustet sig op og derefter skrumpet lidt sammen igen til deres nuværende mere stabile leje. Det der har undret forskerne er at man har fundet planeter i tætte bane om dem; Planeter som i den tidligere fase må have været omsluttet af stjernens ydre corona og dermed burde være blevet opløst!

Men et nyt studie af stjernerne og deres planeter med TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite somblev opsendt 2018) samt numeriske simuleringer, viser at planeterne kan være blevet trukket ind af tidevandskræfter fra interaktionen mellem stjernerne og deres planeter. " Løsningen på dette videnskabelige dilemma er gemt i det 'simple faktum' at stjerner og planeter ikke bare fødes sammen, men også udvikler sig sammen" siger Vardan Adibekyan
Kunstnerisk fremstilling af planetkollision For 10år siden opdagede man en støvskive omkring et dobbeltstjernesystem 300lysår fra Jorden kaldet BD +20 307. Man bemærkede dengang, at BD +20 307 støvskiven var usædvanlig varm for en planetarisk støvskive i et modent planetsystem, men havde ingen klar teori om årsagen.

En ny undersøgelse lavet med SOFIA, viser at støvskivens infrarøde udstråling er steget med 10% siden dengang. Undersøgelsen der er publiceret i Astrophysical Journal bekræfter en teori om at varmen stammer fra et planetsammenstød i systemet, på samme måde som den kollision der skabte Jordens måne, tidligt i vores Solsystems dannelse. Fundet er en unik mulighed for at lære mere om hurtige ændringer i cirkumstellare støvskiver skriver USRA. Astronomerne vil derfor observere den med regelmæssige mellemrum, for at få mere data om det katastrofale sammenstød og støvskivens udvikling skiver University Center Santa Cruz
Gas
Den første 3D kortlægning af det unge solsystem HD 163296 som stadig er under dannelse, afslører hvor og hvordan de unge planeter dannes.
Simulationer baseret på 3D data optaget med bla. ALMA radioteleskop arrayet, viser hvordan gasserne "falder ned" mod de begyndende planeter fra den protoplanetariske skives ydre - som en slags vandfald. Dynamikken i processen kan ses på denne video fra NRAO
Dermed har man for det første fundet 3 store exoplaneter 87, 140 og 237 AU fra stjernen. De er på nuværende tidspunkt hhv ½, 1 og 2x Jupiters masse, men vokser jo stadig. Den protoplanetariske støvskives midte hvor planeterne dannes, er skærmet fra stråling og relativt kold, men de gasser der trækkes ind fra støvskivens ydre er varme skriver National Radio Astromical Observatory. Det er en væsentlig forskel fra tidligere opfattelser af hvordan planeter samles, som dermed kan have stor betydning i fremtidige studier af planetdannelser.