Solsystemet

Den unge stjerne TW Hydrae's begyndende planetsystem, fotograferet af ALMA
I solsystemet er de indre planeter faste, mens de ydre planeter mest består af brint- og carbon-forbindelser. Og mellem de 2 indre/ydre zoner, er der et stort relativt tomrum mellem den indre asteroidebælte og Jupiter, astronomer har døbt "the big gap", som man hidtil har ment skyldes at Jupiter med sin enorme masse, har støvsuget området.

Men nye analyser og sammenligninger med nærbilleder af stjernedannelser, som er blevet mulige det sidste årti, viser at planetdannelser næsten altid er opdelt i ringe. De Japanske forskere har vist at hvis vores tidlige solsystem var opdelt på samme måde, kan det forklare hullet og forskellene mellem det ydre og indre solsystem.
I særdeleshed viser deres analyser og modeller også, at et sådan hul ikke vil være en perfekt barriere for de lettere stoffer, som der også vil være en del af i den indre del af solsystemet. Så Jupiter har måske ikke haft helt så stor rolle i udformningen af Solsystemet og det er et godt tegn; For så er Solsystemets opbygning en forholdsvis generisk model for planetdannelser skriver Tokyo Institute of Technology.
Lurer er kun 10cm stort Primodral Black Hole i det ydre solsysstem?
Siden man fandt ud af at mange af de ydre asteroiders baner enten ikke er stabile, eller påvirkes af et hidtil ukendt tungere legeme i det ydre solsystem, har forskere ledt efter en manglende større planet langt ude i solsystemet - indtil videre uden held, selvom der har været flere infrarøde surveys af himlen, som burde kunne se en sådan planet.

Men nu foreslår forskere at det kan være et såkaldt "ur-sort hul" (kaldet et Primordial Black Hole (PBH)). PBH er små sorte huller, som man mener kan være dannet af "ur-suppen" lige efter Big Bang og inden de første stjerner kom til. De fleste PBH burde være fordampet idag, men de større af dem kan være overlevet.

Et sådan PBH kunne veje 5x Jordens masse og have en diamete på kun 10 cm! Det vil også være koldt og dermed ikke kunne ses hverken visuelt eller i IR, men vil kunne ses i højenergispektret, skriver de på arXiv.org/abs/1909.11090. Forskerne afskriver ikke planet 9-teorien, men foreslår at lede efter røntgen-kilder der bevæger sig, eller mikro-gravitionelle linser, for at undersøge PBH-teorien.

Ting bliver altid støvede med tiden og det samme gælder Solsystemet. Efter planeternes dannelse blev der efterladt millioner små og større asteroider, som gennem tiden har haft mange sammenstød som spreder støv efter nedslagene.
Men i solsystemet samles støvet i ringe, som samles i planeternes baner på grund af planeternes tyngdekraft.

Ironisk nok opdagede 2 NASA astronomer ringene, fordi de ledte efter en støvfri zone om Solen for at forberede en kommende Parker Solar Probe manøvre, ind om Solen. Dermed fandt de støvbåndet om Merkur, som fik dem til at lede efter et tilsvarende om Venus - og fandt det! skriver NASA "Det er ikke hver dag man får lov at opdage noget nyt i det indre solsystem - vores egen baghave" siger Marc Kuchner fra NASA.
Chang'e 4 på vej Den kinesiske Måne-rover Chang'e 4 har testet alle systemer og er rullet ned af rampen fra landeren, hvorefter den har foldet 3 5m lange lavfrekvens radioantenner ud. Antennerne skal kortlægge himlen ved de lange bølgelængder fra Månens bagside, hvor der ikke er interferens fra al radio-kommunikationen på Jorden.Dermed åbner man jo faktisk for et helt nyt uudforsket spektrum af himlen, som kan afdække meget, lige fra rester fra Solsystemets dannelse til dne kosmiske baggrundsstråling

Månens bagside er allerede kortlagt fra rummet, men det er første gang man har været på overfladen
Modelaf mælkevejen baseret på kortlægninger Kortlægninger af Mælkevejen viser at den ikke helt ligner de fleste galakser, men har tættere arme. et slumrende centalt sort hul og en ret lille central bule.
Nu har Engelske forskere ved computersimulationer vist hvorfor; Galaksers spiraler holdes ved lige af kollisioner med andre ofte små galakser. Men Mælkevejen har ikke oplevet sådan en kollision i mange milliarder år og det er grunden til dens form. Til gengæld vil vi "snart" om ca. 2 mia år opsluge dværggalaksen den Store Magellanske Sky, hvilket rører op i Mælkevejens spiraler og vække det centrale sorrte hul som kan svulme op til 10x sin nuværende størrelse.

Deres simulationer viser også at kollisionen med stor sandsynlighed vil berøre Solstystemets nabolag, så vi kan ende endnu længere ude- eller helt ude af Mælkevejens plan skriver Durham University (Se hele artiklen).
Men først om 3 milliarder år. De engelske forskere vil til gengæld allerede forlade EU senere i år :).

Underkategorier




Mars: 4de planet fra Solen. Diameter: 6794km. Atmosfære: Ja 0,001Atm, Måner: Ja: Phobos & Deimos