Solsystemet

Chang'e 4 på vej Den kinesiske Måne-rover Chang'e 4 har testet alle systemer og er rullet ned af rampen fra landeren, hvorefter den har foldet 3 5m lange lavfrekvens radioantenner ud. Antennerne skal kortlægge himlen ved de lange bølgelængder fra Månens bagside, hvor der ikke er interferens fra al radio-kommunikationen på Jorden.Dermed åbner man jo faktisk for et helt nyt uudforsket spektrum af himlen, som kan afdække meget, lige fra rester fra Solsystemets dannelse til dne kosmiske baggrundsstråling

Månens bagside er allerede kortlagt fra rummet, men det er første gang man har været på overfladen
Modelaf mælkevejen baseret på kortlægninger Kortlægninger af Mælkevejen viser at den ikke helt ligner de fleste galakser, men har tættere arme. et slumrende centalt sort hul og en ret lille central bule.
Nu har Engelske forskere ved computersimulationer vist hvorfor; Galaksers spiraler holdes ved lige af kollisioner med andre ofte små galakser. Men Mælkevejen har ikke oplevet sådan en kollision i mange milliarder år og det er grunden til dens form. Til gengæld vil vi "snart" om ca. 2 mia år opsluge dværggalaksen den Store Magellanske Sky, hvilket rører op i Mælkevejens spiraler og vække det centrale sorrte hul som kan svulme op til 10x sin nuværende størrelse.

Deres simulationer viser også at kollisionen med stor sandsynlighed vil berøre Solstystemets nabolag, så vi kan ende endnu længere ude- eller helt ude af Mælkevejens plan skriver Durham University (Se hele artiklen).
Men først om 3 milliarder år. De engelske forskere vil til gengæld allerede forlade EU senere i år :).
Med fund og analyser af tusinder af nye asteroider såvel som andre planetsystemer, er det gået op for os at solsystemet ikke er helt almindeligt. Det er usædvanligt at en gasplanet som Neptun er større end Uranus som ligger tættere på Solen og vi har mange asteroider med usædvanlige baner. Derfor har man længer arbejdet med teorier om at en stjerne passerede gennem solsystemet for ca 10 mia år siden.

Problemet med disse teorier er bare at det skal have været for så lang tid siden, at planeterne dårligt nok var dannet og dermed ikke kan være blevet påvirket så meget af en stjernes passage og at teorien derfor ikke har kunnet eftervises

Men en ny undersøgelse der er publiceret i Outer solar system possibly shaped by a stellar fly-by" på arXiv, har redegjort for hvordan ny viden om planeters tidlige dannelse gør det muligt at modellere og redegøre for de kendte "anomaliteter" i solsystemet og dermed underbygge teorien og at en anden stjerne passerede gennem solsystemet tidligt i vores historie
planetimaler i protoplanetarisk støvskiveDer er almindelig enighed, om at Solsystemets planeter samlede sig af klippestykker fra den protoplanetariske støvskive, indtil de nåede en vis størrelse, hvorefter nogle stoppede med at udvikle sig. Men der forskellige teorier om hvorfor og hvordan klippeplaneterne derefter udviklede sig så forskelligt.

Det har forskere fra Københavns Universitet og Museum für Naturkunde, Leibniz-Institut für Evolutions kommet med en ny forklaringsmodel på, efter at have studeret Calcium isotoper fra meteoritter, Jorden og småplaneten Vesta. Forholdet mellem 48Ca/44Ca isotoperne viser nemlig at det materiale der sidenhen samlede sig på dem ændrede sig med tiden, så forskellene skyldes udviklingshastigheden. Skriver Maretin Schiller og Mortadelli i artiklen i Nature
Den nye model af solsystemet antyder at heliosfæren er langt mere kompakt og rund end hidtil antaget
Den nye model af solsystemet antyder at heliosfæren er langt mere kompakt og rund end hidtil antaget

Siden Voyager sonderne for 6-7år siden (afhængigt af hvem man spørger) passerede "en grænse" har man ment at de netop da passerede solsystemets ydre grænse, og var kommet ud i det interstellare rum. Dermed kunne man begynde at gætte på hvordan og hvor langt ude Solens indflydelse og solvinden strækker sig. Det gav anledning til modellen th. på billedet, hvor Solen har sig en kometlignende hale efter sig.
Men nye data fra Cassini og IBEX sonderne sammenholdt med Voyager dataene, antyder at denne boble - Heliosfæren - kan være langt mindre og rund end man har troet. Den aflange form er baseret på Voyager sondernes placering og afstand. Den tror man egentlig stadig på, men på en helt anden måde end hidtil: Istedet mener astronomerne at den udgøres af interstellare gasser der presses udenom Solboblen.
Kilde: New Picture of Sun’s Interaction with Galaxy fra NASA/Goddard

Underkategorier




Mars: 4de planet fra Solen. Diameter: 6794km. Atmosfære: Ja 0,001Atm, Måner: Ja: Phobos & Deimos