Småplaneter

Plutos alsidige overflade En af de store overraskelser over de første billeder af Plutos overflade blandt fagfolk, var hvor varieret den er. I stedet for en isoverflade spækket med kratre, fandt man bjerhg og sletter med kraterfri områder, som tyder på aktive processer. Det har fået forskere til at undersøge om der kan være et undersøisk hav under overfladen, som kan have oversvømmet områder for nylig. Og det tyder deres modeller som er publiceret i nature på at der godt kan, hvis der er et isolerende lag under overfladen.

Dermed er det i princippet muligt at planeter langt ude i solsystemet og andre planetsystemer, kan gemme på liv.
Dne mulige småplanet 2018 VG18
Astronomer fra International Astronomical Union’s Minor Planet Center har fundet det hidtil fjerneste observerede objekt i Solsystemet; En stor asteroide eller dværgplanet kaldet 2018 VG18 “Farout”, ca. 120 AU (1 AUr = afstanden mellem Solen og Jorden á 149,6 mio km) eller ca. 18 mia. km ude i Solsystemet!
Pluto er i øjeblikket 34AU fra Solem, så Farout er 3½x længere ude end Plut.

Navnet "Farout" skal formodentligt s´læses som "Far Out" (langt ude). Farout menes at være ca. 500km i diameter og kan dermed kvalificere sig som småplanet (det kræver at den er stor nok til at være rund). Man kender kometer som er længere ude, idet de vendt tilbage til Oorts kometsky, som ligger 100-300mio km ude, men dem kan man ikke længere se.
Kidle: Carneige Science Institute
Småplaneten Ceres i det indre asteroidebælte Analyser af data fra Dawn sonden, viser at Ceres's overflade består af ikke mindre end 20% kulstof som indgår i forskellige forbindelser. Eftersom man tidligere også har fundet ammoniak og magnetiter på Ceres, er den dermed et rigtigt godt arnested for enkle organiske forbindelser;
"Ceres er som en kemisk fabrik" siger Dr. Simone Marchi fra SWRI "Vores analyser viser at Carbon forbindelser er mikset grundigt sammen med vand/klippe produkter såsom ler"
Derudover har man også fundet specifikke organiske forbindelser nær et 50km stort krater på Ceres.

Disse fund, samt den store andel af vand på den ellers golde klippeverden, viser at den må være dannet et koldt sted i Solsystemet - måske udenfor Jupiters bane - hvorefter den erf blevet skubbet ind i det indre Solsystem da Jupiter selv skiftede bane tidligt i Solsystemets historie.

Enten et al denne kulstof kemi, en del af dens skorpe, eller også har den samlet det på sin overflade. Men uanset hvor de stammer fra kan Ceres have spillet en meget stor rolle i spredningen af organisk grundmateriale, da livet blev til på Jorden.
Fundende er publiceret i Nature skriver Southwest Research Institute
Polvandring på Ceres. Ceres i
Analyser af data fra Dawn sonden som stadig kredser om Ceres,viser at den har polvandring på samme måde som Jorden; dvs at dens omdrejningsakse flytter sig med tiden. Denne rotationsforskel tilskrives variationer i dens ydre kappes massefylde.
Men det mest overraskende ved fundet er ifølge Planetary Science Institute at polandringen ikke har taget en direkte vej til sin nuværende rotationsakse, men har zigzag'et sig frem over flere retninger!
Den nyopdagede småplanet 2015 TG387 i Kuiperbæltet
Den nyopdagede småplanet 2015 TG387 i Kuiperbæltet

I deres søgen efter en manglende planet til at forklare unøjagtigheder i de ydre planeters baner, har et hold astronomer fundet et meget stort Kuiper-bælte objekt, som de mener er stort nok til at blive klassificeret som en småplanet. Den er blevet døbt 2015 TG38 og har fået tilnavnet "Gnomen" (The Goblin)
2015 TG38 har en meget langstrakt stærkt elliptisk bane. Men selv når den er tættest på Solen, kommer den ikke tættere på end 65 astronomiske enheder (AU) eller ca. 10 mia.km, som er 10x længere væk end Saturn.Den ydre yderpunkt er 2.300AU eller 345 mia km ude skriver Carneige Science.
Som navnet antyder blev 2015 TG38 fundet i 2015. Men fordi den bevæger sig så langsomt har man brugt 3år på at følge dens bane, for at få en bedre ide om banen.