Exoplaneter


NASAs rumteleskop TESS's (Transiting Exoplanet Survey Satellite) fundet en ny lille planet L 98-59b, på kun 80% af Jordens diameter, som dermed er den mindste exoplanet TESS hidtil har fundet. Dens moderstjerne L 98-59 e
L 98-59 har dermed nu 3 kendte små exoplaneter om sig, på hhv. 0,8x, 1,35x og 1,57x Jordens diameter som alle kredser tæt om stjernen på under 7,5 dage. De to yderste planeters masse er blevet målt til 2,46±0.31 og 2,26±0.50 Jordmasser med ESOs HARPS spektrograf og er dermed helt sikkert klippeplaneter. De har også ret cirkulære baner, og har dermed et stabilt klima.

Den nye planet L 98-59b vejer med 95% sikkerhed 0,98x Jordmasser, så med en diameter på kun 0,8x Jorddiameter er dens massefylde lidt tungere end Jordens, så det desværre er usandsynligt at der er vand, men der skal flere undersøgelser til for at afgøre om de har atmosfære, skriver Astrobiology.
TESS Discovers Its Tiniest World To Date Characterization of the L 98-59 multi-planetary System with HARPS på NASAs Astrobiology.com
Breakthrough Watch er et globalt astronomi-program der søger efter jordlignende exoplaneter. Breakthrough har netop installeret et nyt instrument på ESO's VLT i Atacama ørkenen, Chile (bill), som kan skærme moderstjernens lys, så man kan se planeterne direkte, med det specifikke formål at observere en kendt exoplanet om vores nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri.

ESO's VLT array i Paranal Instrumentet, som kaldes NEAR (Near Earths in the AlphaCen Region), er bygget til at søge efter explaneter i vores nabostjernesystem Alpha Centauri indenfor de "beboelige zoner" omkring de to sollignende stjerner, hvor vand kan eksistere i flydende tilstand. Instrumentet er udviklet i løbet af de seneste tre år i et samarbejde imellem Universitetet i Uppsala i Sverige, Universitetet i Liège i Belgien, California Institute of Technology i USA og Kampf Telescope Optics i München i Tyskland.

Fra 23. maj til11 juni 2019 har astronomerne ved ESOs VLT gennemført en observationsperiode på 10 dage, for at finde eventuelle planeter i stjernesystemet. Det opgraderede instrument vil kunne finde planeter, som er dobbelt så store som Jorden, og opefter. Der observeres i nærinfrarødt og termisk infrarødt fordi det svarer til den varmestråling, som vil komme fra en planet, og dermed kan astronomerne bestemme, om planetens temperatur giver mulighed for flydende vand.

Alpha Centauri er det stjernesystem, som er tættest ved vores Solsystem - 4,37 lysår borte. Det består af to sollignende stjerner, Alpha Centauri A og B plus den røde dværgstjerne Proxima Centauri. Vi véd ikke så meget om planeter i Alpha Centauri-systemet. I 2016 opdagede et forskerhold med brug af ESO instrumenter en jordlignende exoplanet i kredsløb om Proxima Centauri. Men Alpha Centauri A og B er stadig ukendt land. Det er ikke klart, om et sådant binært stjernesystem kan indeholde jordlignende exoplaneter, og den mest lovende metode til at afgøre tvivlsspørgsmålet er ved at prøve at kigge efter dem.

At observere den slags exoplaneter direkte er dog en større teknisk udfordring. Den smule stjernelys, som de tilbagekaster er som oftest milliarder af gange svagere end det lys, som kommer direkte til os fra selve stjernerne. Det at skelne en lille exoplanet tæt ved dens stjerne på en afstand af adskillige lysår er blevet sammenlignet med at se en natsværmer, som kredser om en gadelampe snesevis af kilometer væk. I 2016 påbegyndte Breakthrough Watch og ESO så et samarbejde for at løse det problem. Det sker med et specialinstrument, som kaldes en termisk infrarød koronagraf, som er designet til at blokere for det meste af det lys, som kommer fra stjernen, og samtidig indfange det infrarøde lys, som udsendes fra den varme overflade på en kredsende exoplanet, istedet for at opfange den smule stjernelys, som den reflekterer. På samme måde som objekter tæt ved Solen (som normalt er skjult af Solens stråler) kan ses under en total solformørkelse, så danner koronagrafen en slags kunstig formørkelse af den stjerne, som den peger imod. På den måde bliver stjernelyset fjernet, og meget svagere objekter i nærheden kan registreres. At gøre det, er en vigtig forbedring af observationsmulighederne.

Koronagrafen er installeret på et af VLTs fire 8m teleskoper for at modificere det eksisterende instrument, som hedder VISIR. Det sker ved at optimere følsomheden i de infrarøde bølgelængder, som forbindes med exoplaneter, som måske kan være beboelige. Derfor er det nu muligt at søge efter varmestråling, som ligner det, som Jorden udsender, når den opfanger energi fra Solen, og derefter udsender det i det termiske infrarøde bølgelængdeområde. NEAR ændrer det eksisterende VISIRinstrument på tre måder, ved at kombinere flere forskellige frontlinieteknikker i astronomien:
1. Først tilpasser det instrumentet til koronagrafi, så man kan reducere lyset fra målstjernen og afsløre lyset fra evt. jordlignende exoplaneter.
2. Dernæst bruges adaptiv optik til at deformere teleskopets sekundærspejl, så der kompenseres for lufturo fra Jordens atmosfære.
3, Endelig anvendes der nye skifteteknikker, som reducerer støjsignalerne.

Pete Worden, som er administrerende direktør for Breakthrough Initiative, sagde: "Vi er meget glade for at samarbejde med ESO i forbindelse med design, opbygning, installation og nu brugen af dette innovative nye instrument. Hvis der findes jordlignende exoplaneter omkring Alpha Centaruri A og B, vil det være en stor nyhed for alle på vores egen planet."

"ESO er glad for at kunne bidrage til NEAR projektet med ekspertise, eksisterende infrastruktur og observationstid på Very Large Telescope," kommenterede ESOs projektleder Robin Arsenault.

"Det her er en værdifuld mulighed for, med NEAR eksperimentet, både at fremme vore egne videnskabelige mål og at være med som stifindere for fremtidens instrumenter til jagten på exoplaneter med det fremtidige Extremely Large Telescope," siger Markus Kasper, som er ESOs chefforsker ved NEAR.

"NEAR er det første (og indtil videre eneste) projekt, som direkte kan tage billeder af en beboelig exoplanet. Det er en vigtig milepæl. Vi krydser finger, og vi håber, at der er en stor beboelig exoplanet i kredsløb om Alpha Centauri A eller B," kommenterede Olivier Guyon, som er chefforsker ved Breakthrough Watch.

"Mennesket er af naturen forsker," sagde Yuri Milner, som har grundlagt Breakthrough Initiatives, "Det er på tide, at vi finder ud af, hvad der findes i den næste dal. Teleskopet her giver os muligheden for at se derover."
Kilde:ESO
Exoplaneten NGTS-4b som kredser MEGET tæt om sin moderstjerne Engelske astronomer har fundet en lille nNptun-klasse gasplanet, i tæt kredsløb om stjernen NGTS-4.
Den nye planet kaldet NGTS-4b, er 20% mindre end vores mindste gasplanet Neptun, og dermed kun 3x så stor som Jorden.

Men NGTS-4b kredser meget tæt om NGTS-4, med en omløbstid (dens år) på kun 1,4 jord-dage. Dermed befinder den sig i den zone man normalt kalder "Neptun-ørkenen", fordi gasplaneter ikke forventes at kunne overleve så tæt på stjernen uden at få sin atmosfære blæst væk af stråling fra stjernen. . Forskerne mener derfor at den må være migreret ind mod stjernen indenfor de sidste på mio. år. Enten har den et meget stærkt magnetfelt til at afvise solvindede, eller også er den ved at fordampe og kan dermed oprindeligt have været meget større end idag

NGTS-4b som er den den første gasplanet man har fundet så tæt på en stjerne, er derfor også meget varm - ca. 1000'C skriver Oxford Academic
Den nye algoritme til at søge efter små exoplaneter Tyske forskere har med en ny måde at detektere små exoplaneter, fundet ikke mindre end 18 oversete små Jord-størrelse exoplaneter i Keppler rumteleskopets data, skriver Max Planck-Gesellschaft.

Normalt søger man efter dyk i lysstyrken, når planeter formørker moderstjernen set fra Jorden. Sådanne formørkelser sker gradvist, fordi stjernen er klarest på midten. Så den nye algoritme kigger derfor kun efter formørkelsesmaksimummet og kan dermed langt bedre sortere formørkelser fra almindelig observationsstøj.
"Metoden er et væsentligt skridt fremad, og især når man kigger efter jordlignende planeter. Dermed får vi også et langt mere realistisk billede af exoplanet-populationen i rummet" siger Michael Hippke fra Sonneberg Observatoriet, selvom metoden dog ikke er god til at finde små ydre exoplaneter.

Den mindste af de nyopdagede exoplaneter er faktisk kun 0,69x Jordens diameter og dermed en af de mindste kendte exoplaneter. Forskerne estimerer at de kan finde hundreder af nye exoplaneter i keplerdataene.
De 2 exoplaneter om stjernen HD 21749 NASA’s lille 'Transiting Exoplanets Survey Satellite' (TESS) rumteleskop har opdaget 2 nye små exoplaneter:
- En lille sub-Neptun gasplanet kaldet HD 21749b, med en omløbstid på 36dage om dens stjerne HD 21749, som ligger 60lysår fra Jorden.
- Den anden planet om HD 21749 som er døbt HD 21749c, er en planet på størrelse med Jorden og dermed sandsynligvis en meget jordlignende planet. Den har en omløbstid på kun 8dage og er dermed meget tættere på moderstjernen end Jorden er på Solen, så den er nok for varm til liv, selvom stjernen er mindre end Solen.
KildeCarneige Science Institute og Astrophysical Journal Letters