Den Aktuelle Himmel

Total måneformørkelse
Total måneformørkelse
Fredag 27 juli kunne man se en sjælden lang total Måneformørkelse fra Danmark. Ca. halvdelen af Danmark fik set den,men desværre dækkede en skybræmme for meget af københavnere og østjydernes oplevelse

I 2019, 22 og 25 vil vi lige kunne få et glimt af nogle totale Måneformørkselser,men ellers skal vi vente 10år for at se en hel igen fra Danmark iflg ifølge Eclipse.nasa.gov
Nætterne bliver hurtigt kortere og i Maj er det helt slut med det "rigtige" mørke, fordi Solen i sommermånederne ikke kommer langt nok ned under horisonten om natten. Så det er med at nyde de mørke nætter mens de stadig er her!

Planeterne
Planeterne kan dog sagtens ses om sommeren også, men desværre står de ikke så højt denne sæson:
Venus står som en flot klar stjerne i Vest, lige efter Solen er gået ned omkring 20.30-tiden
Jupiter står "højest" i syd ved 3-tiden, men kun 18 grader over horsonten, så man skal finde et sted med en fri sydhorisont- især hvis man vil kigge i teleskop på den Jupiters måner kan ses selv i en lille håndkikkert som fx en 8x32mm. Og det eren ret fantastisk ting at følge deres dans rundt om Jupiter time-for-time, eller dag-for-dag.
Merkur står lavt i øst før solopgang kl 6 om morgenen
Saturn og Mars står lavt i syd ved 5-6 tiden om morgenen

Stjernehimlen
Tidligt om aften kan man stadig nå at få et godt kig på vinterhimlens kronjuveler; Oriontågen og stjernehobene Dobbelthoben, Hyaderne og Syvstjernen. Oriontågen M42
Oriontågen M42
De 3 stjerner er Orions "bælte" og under dem hænger 3 mindre stjerner på en linie som et "sværd" fra bæltet. Den midterste af de 3 stjerner er faktisk en tåge kaldet Oriontågen (M42). Fra en lidt mørk himmel kan man se det med det blotte øje, hvis man kigger nøjere efter, og det er let at se med en almindelig håndkikkert - selv fra byen! Oriontågen er en stjernedannelse. I et teleskop kan man selv ved en lav forstørrelse, se en lille klynge stjerner i dens midte som kaldes Triangulum. Det er den første begyndelse til en nydannet stjernehob.

Stjernhoben Hyaderne
Lidt over og vest for Orion står en klar rødlig stjerne - Aldebaran. Den er en del af en spredt klynge stjerner, som faktisk er en af vores nærmeste nabo-stjernehobe kaldet Hyaderne. Den er for stor til at man kan overskue den i en kikkert, så den skal ses med det blotte øje, eller en mindre håndkikkert.

Stjernehoben syvstjernen (M45)
Syvstjernen M45Men lidt længere oppe og mod vest ligger en anden stjernehob der til gengæld er rigtigt smuk i en kikkert. Den er dobbelt så stor som fuldmånen, så den skal ses i en helt lav forstørrelse og er også flot i en håndkikkert. Den kaldes syvstjernen fordi man kan se ca. 7 stjerner med det blotte øje. Men i en håndkikkert kan man se 20-30 stjerner, og i selv et lille teleskop kan man se 50-100 stjerner!.Karlsvognen står højt i øst og næsten lodret oppe lidt senere på aftenen.

Mizar er stjernen i "knækket" i vognens stang. I en håndkikkert er det let at se at den ligner en dobbeltstjerne. De er ikke fysisk forbundne; Men har man et teleskop, kan man se at den klareste af de 2 stjerner faktisk er en rigtig dobbeltstjerne, hvor 2 stjerner kredser om hinanden.

Karlsvognen ligger langt over Mælkevejens plan, så der er ikke så mange stjernetåger og -hobe. Tilgengæld er der bedre udsyn ud af Mælkevejen, så man kan se et hav af galakser.
Den største i Karlsvognen er M101 som er klar nok til at ses i en håndkikkert eller i et teleskop med lav forstørrelse; Lige over Karlsvognens stang , strækker 5 stjerner i en røkke sig "bagud" fra knækket. M101 liger lige over den sidste af de 5 stjerner

Hvad kan du se på himlen i Februar Venus
VenusVenus kan ses som en klar stjerne højt mod vest lige efter solnedgang. I teleskopet ligner den bare en lille halvmåne; Men fordi den er så blændende klar skal man bruge en ret høj forstørrelse på mellem 100x og 200x afhængigt af kikkertstørrelse, for at se dens fase


Stjernehimlen mod syd domineres af stjernebilledet Orion, som omfatter den fantastiske Orion-tåge. Orion er let at genkende på himlen med dens karakteristiske 3 stjerner midt i en stor firkant.
Oriontågen M42
Oriontågen M42
De 3 stjerner er Orions "bælte" og under dem hænger 3 mindre stjerner på en linie som et "sværd" fra bæltet. Den midterste af de 3 stjerner er faktisk en tåge kaldet Oriontågen (M42). Fra en lidt mørk himmel kan man se det med det blotte øje, hvis man kigger nøjere efter, og det er let at se med en almindelig håndkikkert - selv fra byen! Oriontågen er en stjernedannelse. I et teleskop kan man selv ved en lav forstørrelse, se en lille klynge stjerner i dens midte som kaldes Triangulum. Det er den første begyndelse til en nydannet stjernehob.

Stjernhoben Hyaderne
Lidt over og vest for Orion står en klar rødlig stjerne - Aldebaran. Den er en del af en spredt klynge stjerner, som faktisk er en af vores nærmeste nabo-stjernehobe kaldet Hyaderne. Den er for stor til at man kan overskue den i en kikkert, så den skal ses med det blotte øje, eller en mindre håndkikkert.

Stjernehoben syvstjernen (M45)
Syvstjernen M45Men lidt længere oppe og mod vest ligger en anden stjernehob der til gengæld er rigtigt smuk i en kikkert. Den er dobbelt så stor som fuldmånen, så den skal ses i en helt lav forstørrelse og er også flot i en håndkikkert. Den kaldes syvstjernen fordi man kan se ca. 7 stjerner med det blotte øje. Men i en håndkikkert kan man se 20-30 stjerner, og i selv et lille teleskop kan man se 50-100 stjerner!.

Stjernehimlen mod Vest
Vesthimlen er domineret af en stor firkant som er stjernebilledet Perseus. Over det står Cassiopeia som et karakteristisk "W". Halvvejs mellem de to stjernebilleder ligger en af vores nærmeste nabogalakser Andromeda galaksen M31. Hvis man bruger det højre "V" i Cassiopeias "W" som en pil og følger den 3x ned, kommer man til M31

Andromedagalaksen (M31)
Andromeda galaksen M31Den er ret klar og kan ses med det blotte øje fra en bare lidt mørk himmel. Den er 4-5x så stor som fuldmånen, så den skal også ses ved en lav forstørrelse eller i en håndkikkert.
Vi ser den skråt fra siden, så den ligner en stor oval. I håndkikkerten kan man fra en lidt mørk himmel se nogle knuder i enderne af ovalen, som er nogle store stjernedannelsesområder, ligesom Oriontågen - bare meget længere væk: Hele 2,5 mio. lysår herfra!
Man kan måske også ane en ekstra lille klat, som er den ene (M32) af 2 små galakser der kredser om den. Det kan man naturligvis også se i selv små teleskoper ved en lav forstørrelse. Men man kan også se den anden følgegalakse (M110) og et skybånd i Andromeda galaksen, der ses som en mørk kant lige under kernen.

Dobbelthoben i Perseus (NGC869 og NGC884)
Dobbelthoben i PerseusLidt til venstre (syd) for Cassiopeia ligger Perseus som et bånd der strækker sig ind mod Cassiopeia. Halvvejs mellem Perseus's stjernerække og Cassiopeia's W, ligger to stjernehobe tæt op ad hinanden. De kan anes med det blotte øje fra en mørk himmel og i en håndkikkert ses de som to små uldtotter, med en lille stribe stjerner der strækker sig ud fra den mod Nord. Med en lidt større håndkikkert kan man godt se de består af stjerner og i et teleskop kan man se eller fornemme hundreder af stjerner - Rigtigt flot!

Asteroide passerer jorden

I aften passerer den 40-50m store asteroide 2012DA14 Jorden, i en historisk tæt passage på kun 27000km. Det vil kunne ses fra Danmark i selv en håndkikkert hvis det bliver klart. Ellers vil du kunne se den live på  internettet.

Perseiderne 2012

Denne weekend kan man opleve meteorsværmen Perseiderne - vejret ser endda ud til klart vejr!