Exobiologi/SETI

Beboelig exomåne om en gas-exoplanetLigesom Jupiters måner kan huse liv, kan måner om exoplaneter (exomåner) også være gode kandidater at lede efter.
Indtil videre har man ikke kunnet finde/observere exomåner men det kan snart ændre sig, med de nye generationer af teleskoper.. Derfor har forskere fra UCR identificeret 121 exoplaneter som ligger i den beboelige zone, men er for store og gasformige til at være værd at lede efter liv på, men som kan have måner om sig. Den fulde original artikel ligger på arXiv
En planets atmosfære set fra rummet Livet lever ikke kun på Jordens overflade,men også i de dybeste have og i den øverste atmosfære, Professor Shiladitya DasSarma,University of Maryland School of Medicine, USA som er medforfatter til artiklen siger "Generelt tænker folk ike på luftbårne mikrober. Men der er et ordsprog i amikerobiologi: "Alt er overalt"" Der er altså også mikrober i Jordens øverste atmosfære og astronomerne regner med at ville kunne ses dem i spektrene fra exoplaneter .. hvis de er der! LÆS mere på astriobio.net
Jezero krater deltaet på Mars(credit: NASA/JPL-Caltech/MSSS/JHU-APL) Forskere fra University of Edinbourgh har studeret mikrobe-fossiler på Jorden og sammenholdt forholdende med udsøgte steder på Mars som kan gemme lignende fossiler.
Masr menes at have været ubeboelig de sidste 4 mia. år,mens de tidligste kendte fossile spor på Jorden, viser at livet på Jorden begyndte for mere en 3,5 mia år siden. Så der kan altså være opstået liv på Mars dengang også. Og fordi Mars har ligget udtørret hen siden, kan sporene være lettere at finde hvis man ved hvor man skal lede. Forskerne på Edinbourgh mener at de udtørrede floddeltaer ved Jazero krateret som indeholder store mængder jern kan være det bedste sted at lede.Se Mars rocks may harbour signs of life fra ed.ac
Supernova-støvskyEt studie der er offentliggjort i NASA aztrobio.net har sammenlignet geologiske indikationer af at Jorden blev udsat for en nærliggende supernova for2,5 mio år siden, med biologiske data; Man mener at den stammer fra en stjerne 163-326lysår herfra. Dvs i vores nabolag, men ikke så tæt på.
Og studier viser at der netop var et fald i biodiversiteten netop på det tidspunkt. For at forklare en sammenhæng mellem de to hændelser har han modelleret hvordan en sådan supernova har interageret med Jordens beskyttende atmosfære, ozonlag og magnetfelt. Blandt andet ved at studere specifikke jern-isotoper (jern60).

Resultatet er siger Dr Brian Thomas fra Washburn University, at supernovaer ikke ødelægger alt på deres vej, men at de påvirker miljø og klima over en periode, fordi supernovaens forskellige lag breder sig med forskellig hastighed. Supernovaen dengang ændrede dermed bla. UV-strålingen som har påvirket vegetationen og dyrelivet.
Det betyder ikke at supernovaer er ufarlige. Tværtimod.For tættere supernovaer kan ret sikkert have påvirket livets udvikling på Jorden voldsomtog have forårsaget flere masseudryddelser tidligere i Jordens historie
Dengang Mars var beboeligER mennesket virkelig de første avancerede jordboere?
Hvis dinosaurerne byggede huse og kørte rundt i biler, ville sporene for længst være forsvundet. Så hvordan kan vi være sikre? Spørgsmålet bliver rejst af NASA direktøren Gavin Scmidt i en artikel i astrophysical journal.

Uanset hvad vi gør ved Jorden skal den nok bestå. Spørgsmålet er mest om mennesket gør. Så når vi taler om at "redde planeten", mener vi i virkeligheden "redde menneskeheden"

Men det er ikke kun ment som et tankeeksperiment fra NASA's side. For når vi leder efter liv på fx Mars, som jo engang var beboelig, både kan- og skal vi også lede efter spor af tabte tekniske civilisationer. Selvom deres teknik er forsvundet, kan der fx være spor efter uran-isotoper efter kernekraft, eller specielle kulstof-isotoper som kunne vidne om kulstofafbrændinger, skriver University of Rochester som også deltog i hypotesen