Exobiologi/SETI


er vi alene i universet - og hvorfor?
Det er et spørgsmål mange har beskæftiget sig med, siden Fermi i 1950 formulerede sit Fermi paradox. Spørgsmålet diskuteres normalt af astronomer og exobiologer, men i en artikel på the conversation giver ide og videnskabshistorikeren Thomas Moynihan fra Oxford University en anden vinkel på gåden om det stille univers:
I 1700 tallet mente man at der måtte være liv på andre planeter, for alt andet var “moralsk uberettiget”. Dengang spekulerede man ikke så meget over fremtiden, men med et voldsomt vulkanudbrud i 1816 på Mount Tambora, mørklagde det meste af Jorden i så lang tid at høst og afgrøder slog fejl og folk sultede. Det skabte den første frygt for menneskehedes fremtid, som siden har været afløst af frygt for atomkrig og klimakatastrofer.

Det er milliarder af stjerner i vores galakse og vi har efterhånden et billede af at hver fjerde har faste planeter og at organisk materiale danner sig når betingelserne er til stede, så man skulle tro det vrimlede med liv. Ganske vist kom metallerne først til senere i galaksens historie, men hvis liv har været muligt i milliarder af år, burde der være dukket en rumrejsende civilisation op i tidens løb,¨ og med millioner af år til at sprede sig, burde de være over hele galaksen.

Det kan der være mange forklaringer på: fx. at livet på Jorden, intelligens eller tekniske civilisationer er en ren tilfældighed.
Men en anden forklaring kan også være at voksende civilisationer altid vil udrydde sig selv, når de når grænsen for deres hjemplanet og inden de når at brede sig til andre planeter!
Dannelsen af organiske molekyler på Saturn-månen Titan Da Cassini sonden blev opsendt med ESA's Huygens lander vidste man ikke meget om Titan, andet end den havde skyer og man havde observeret methan i den atmosfære. Men Huygens landingen og Cassini's 10års studier har afsløret en verden der ligner Jorden meget, med skyer, regn, bjerge, søer og en organisk kemi!
Udover methan har man fundet Propran hydracider, aerosoler og Cyaniderne CH3CN, C2H3CN og C2H5CN, som kan være byggesten for liv. Dermed er Titans atmosfære og overflade en hel fabrik for organisk kemi.

Selv om Titan ligner Jorden er overfladen stadig en is-verden, der hviler på en iskappe. Men under iskappen har man kunnet måle på dens tyngdefelt at der er et flydende hav. Og hvis alle disse organiske stoffer kan finde vej ned gennem islaget - fx. gennem skakter eller revner skabt af de kryovulkaner man kan se på dens overflade, er det en ideel verden for primitivt liv!.

Derfor studerer et forskerhold på 30 forskere hvordan eventuelt liv kan dannes og leve under Titans overflade og hvilke spor det vil efterlade på overfladen ... Hvis det er der.
LÆS MERE på NASAs Astrobio.net
NASA planlægger en sonde medbringende droner, for helt konkret at undersøge disse muligheder.
For 2,5 mia år siden før Jordens atmosfære fik ilt, skabte Sulfurihydrogenibium yellowstonense bakterierne klipper som disse på Jorden
Disse klipper kaldet Sulfuri i Yellowstone nationalpark, er skabt af bakterierne Sulfurihydrogenibium yellowstonense, som trivedes på Jorden, før vores atmosfære fik tilført ilt. Sulfuri baketrierne er ifølge forskerne ekstremt hårdføre og kan tåle lavt tryk, temperatur og hård UV stråling. De - eller lignende bakterier - kan med andre ord have trivedes fortræffeligt på Mars, men der var vand og lufttryk.
Da danner lange filamenter som forstener og bliver til meget store og helt unikke klippeformationer, som på billedet her fra Yellowstone. Og fordi sådanne klipper vil være lette at opdage og identificere, med deres pastalignende udseende vil de være oplagte at kigge efter på Mars og andre verdener, siger forskerne i det NASA-støttede studie på Illinois University.
Computersimulering af hvordan energien fra et Fast RadioBurst kan være dannet
Computersimulering af hvordan energien fra et Fast RadioBurst kan være dannet

De hurtige FRB radioglimt (Fast Radio Bursts) er så stort et mysterie at flere forskere er begyndt at spekulere i om de kan være af kunstig oprindelse - altså fra fremmede avancerede racer!.
I en artikel på arXiv Fast Radio Bursts from Terraformationhar de regnet på hvor meget energi der udløses og spekuleret på hvad nogen eventuelt skal bruge så meget energi på, og sidst men ikke mindst regnet på et par forslag til hvordan man kan skabe så intens en energi
De mener dermed at have begrænset brugen af så voldsom energi til enten terraforming; at gøre en planet beboelig eller for at ødelægge planeter!
De mener at en sådan energi kan skaffes ved at skabe kunstige, fokuserede stjerneudbrud med en Dyson-sphere agtig proces de har døbt 'Volatile Amplification of a Destructive Emission of Radiation' (VADER), som vil kunne skabe de ∼10^38 erg/sek man kan observere fra FRB's
Orange K-stjerner er bedst for liv En ny undersøgelse af forskellige typer stjerners gæstfrihed for liv på exoplaneter, viser at K-stjerner er de bedste at lede efter liv om.

Oprindeligt antog man G-stjerner som Solen, måtte være de ideelle kandidater for dannelsen af liv. Med opdagelsen af en lang række exoplaneter og de sidste årtiers mere detaljerede viden om stjerner fik astronomerne til at kigge efter de røde M-dværgstjerner, fordi de er meget stabile og almindelige.

Men den nye undersøgelse viser at K-stjernerne faktisk er de bedste kandidater af flere gode grunde:
1. De større stjerner som Solen og dem der er større, har alt for mange udbrud som vil være til fare for liv på planeter om den.
2. Men ny viden om de små M-stjerner, viser at de har en voldsom "barndom", som beboelige planeters atmosfære næppe overlever.
3. K-stjerner derimod er lige så rolige og evt. beboelige planeter i en sikrere afstand.
4. K-stjerner udsender mindre UV lys som nedbryder methan i en exo-atmosfære og giver liv bedre mulighed for at udvikle sig.
5. K-stjerner lever et roligt liv i hele deres 15-70 mia. års levetid, så liv har god tid til at udvikle sig.
6. Sidst men ikke mindst vil det være langt lettere at se beboelige planeter om K-stjerner end om G+ stjerner som er meget klarere, eller om M-dværge fordi beboelige exoplaneter vil ligge så tæt på moderstjernen.

Dermed anbefaler forfatterne at man i højere grad fokuserer på K-stjernerne i søgen efter liv skriver NASA