Exobiologi/SETI

Organiske molekylers vej op fra det isdækkede hav, gennem sprækker i isen til geyserne hvor de blev observeret
Analyser af data fra Cassini sonden, af indholdet af is-månen Enceladus's berømte geysere, har afsløret komponenter fra aminosyrer, som stammer fra Enceladus's indre isdækkede hav!

Det som forskerne har fundet i data fra Cassini-sondens 'Cosmic Dust Analyzer' fra dens passager gennem geyserne, er Nitrogen og Oxygen-holdige forbindelser på overfladen af iskrystaller i geyserne. på bunden af jordens have, har man fundet tilsvarende forbindelser om lignende hydrotermiske ventiler, som man ved stammer fra aminosyrer. Så hvis kemien er som på Jorden, mener forskerne altså at de er en direkte indikation på aminosyrer i havet under isen.

Geyserne består af vand og is-korn, som presses op gennem hydrotermiske revner i Enceladus's kilometer-tykke iskappe. De fundne molekyler har været opløst i havet , hvor de er blevet fanget i iskrystallerne, som siden er blevet presset op gennem revner i iskappen og sprøjtet ud med geyserne, hvor Cassini har opfanget dem.

Tyngdemålinger af månen har vist at det undersøiske hav stort set er globalt, man har konstateret salte i geyserne og modeller af hvordan havet må opføre sig, viser at der er strømme, som inducerer elektrisk energi; Og hvis der så også er disse organiske molekyler, som på Jorden stammer fra aminosyrer, er alt til stede til at danne liv!.

Resultaterene er publiceret i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society skriver Cassini-teamet fra JPL/NASA
NEO asteroider der regelmlssigt passerer tlt forbi Jorden kan være gode lytteposter for rumvæsener
Det kommende nummer af Astrophysical Journal rummer en lidt usædvanlig artikel med overskriften Looking for Lurkers: Objects Co-orbital with Earth as SETI Observables (Link til den præ-peer-reviewede artikel på arXiv), hvor Dr. James Benford foreslår at kigge efter SETI-spor på nære asteroider, som deler bane med Jorden.

Han argumenterer at hvis en fremmed interstellar civilisation på et tidspunkt har passeret os og har ville holde øje med livet på Jorden, ville disse NEO asteroider være et ideelt sted at efterlade en sonde. En sonde der vil have et stabilt underlag for observationer, masser af solenergi og den vil være skjult for nysgerrige blikke fra Jorden. Hvis den blev efterladt for milliarder år siden kan den være der endnu!

Indtil videre har ingen af disse asteroider været besøgt af sonder, eller undersøgt med andet end radar og teleskoper fra Jorden. Han fremhæver især den ret nyopdagede asteroide 2016HO3 som en ideel base for en sådan sonde, fordi den deler en meget tæt bane med Jorden, som den dermed passerer tæt forbi årligt.
Kina har netop offentliggjort at de er ved at planlægge en mission til netop 2016HO3
Super-Jord exoplaneten K2-18b, hvis atmosfære indeholder vand
Astronomer fra bla. University College of London, har for første gang fundet spor efter vanddampe i atmosfæren om en super-Jord planet K2-18 b, som ligger 111lysår fra Jorden og blev opdaget i 2015. Super-Jord planet vil sige at det er en fast planet med atmosfære, som bare er større end Jorden.


K2-18 b er 8x tungere end Jorden og over dobbelt så stor, så dens atmosfære som mest består af brint og helium er meget tættere end Jorden. Desuden er dens moderstjerne en ret aktiv lille rød dværgstjerne, så K2-18b sandsynligvis får ret store strålingsdoser. Dermed er den altså ikke specielt beboelig for mennesker, selv om der er atmosfære og vand.

Når vi idag har fundet over 4.000 exoplaneter, men stadig ikke ved så meget om deres sammensætning, er det godt nyt at vand ikke er så unikt, som man kunne frygte. Men når James Webb rumteleskopet, ESA's ARIEL exoplanet rumteleskop mfl. kommer op indenfor de næste 3-9år, vil vi få meget mere viden om forholdende på andre planeter, skriver forskerne på UCL om fundet, som er publiceret i Nature
Analyserne blev gennemført vha.Hubble rumteleskopet, som også skriver om opdagelsen.
Bjerg på Mars med eksponerede sediment-lag
Rovere og satellitter har fundet adskillige tegn på en våd fortid på Mars, men uden at finde spor efter liv af den grund. Livet på Jorden menes at være opstået omkring undersøiske skakter, hvor mineraler og næringsstoffer er væltet op fra undergrunden; Skakter som Spirit roveren også har fundet på Mars.

Men en ting er at der var vand på Mars for 3-4 mia år siden, hvor liv kan være opstået, noget helt andet er hvor det kan have gemt sig i mellemtiden, eller der kan være spor efter det: Umiddelbart virker Mars jo stendød, men mange forskere mener liv kan have overlevet i det barske miljø. Nøglen til at kunne overleve er adgang til essentielle næringsstoffer som carbon, hydrogen, nitrogen, oxygen, phosphor og svovl - tilsammen kaldet CHNOPS. Problemer er at Mars-overfladen ikke indeholder mange af disse stoffer; For når en planet som Mars engang var flydende og så er størknet, er de blandet rundt i hele planeten indre; På Jorden derimod trænger de op gennem geotermiske skakter og kondenseres på overfladen.

Meteoritter derimod indeholder store mængder CHNOPS og Mars bombarderes dagligt af tusinder af mikrometeoritter, som ikke smelter på vej ned gennem den tynde atmosfære. Så når man ikke kan måle ret meget CHNOPSpå overfladen af Mars, må det skyldes at det blæses rundt og samler sig i små revner i overfladen skriver Andrew Tomkins, geolog på Monash University på The Conversation
Så når både ESA og NASA næste år opsender rovere til Mars for at leve efter liv med nye avancerede instrumenter, vil de netop søge efter spor af aktivt liv eller rester efter det, i små revner på Mars overfladen.
Exoplanet dækket med hav Ved en konference i Spanien Goldschmidt Geochemistry Congress, har man diskuteret en lang række emner og bla. livs betingelser på exoplaneter. Bla fremlagde Dr. Stephanie Olson fra University of Chicago sine studier og simulationer af hvordan have på exoplaneter kan se ud, at Jordens have faktisk ikke er optimale; mange af de 'hav-simulationer' hun har lavet over scenarier for hav-dækkede exoplaneter, at de kan have langt større cirkulation end Jordens have og dermed dels give bedre muligheder for at danne liv, men også for et mere alsidigt dyreliv end Jordens have!
En anden forsker Professor Chris Reinhard fra GIT siger om hendes studier at de er "et stort spring frem i studier af exo-oceanografi".
Olsons oplæg og interview med hende blev gengivet i Forbes