Exobiologi/SETI

For 2,5 mia år siden før Jordens atmosfære fik ilt, skabte Sulfurihydrogenibium yellowstonense bakterierne klipper som disse på Jorden
Disse klipper kaldet Sulfuri i Yellowstone nationalpark, er skabt af bakterierne Sulfurihydrogenibium yellowstonense, som trivedes på Jorden, før vores atmosfære fik tilført ilt. Sulfuri baketrierne er ifølge forskerne ekstremt hårdføre og kan tåle lavt tryk, temperatur og hård UV stråling. De - eller lignende bakterier - kan med andre ord have trivedes fortræffeligt på Mars, men der var vand og lufttryk.
Da danner lange filamenter som forstener og bliver til meget store og helt unikke klippeformationer, som på billedet her fra Yellowstone. Og fordi sådanne klipper vil være lette at opdage og identificere, med deres pastalignende udseende vil de være oplagte at kigge efter på Mars og andre verdener, siger forskerne i det NASA-støttede studie på Illinois University.
Computersimulering af hvordan energien fra et Fast RadioBurst kan være dannet
Computersimulering af hvordan energien fra et Fast RadioBurst kan være dannet

De hurtige FRB radioglimt (Fast Radio Bursts) er så stort et mysterie at flere forskere er begyndt at spekulere i om de kan være af kunstig oprindelse - altså fra fremmede avancerede racer!.
I en artikel på arXiv Fast Radio Bursts from Terraformationhar de regnet på hvor meget energi der udløses og spekuleret på hvad nogen eventuelt skal bruge så meget energi på, og sidst men ikke mindst regnet på et par forslag til hvordan man kan skabe så intens en energi
De mener dermed at have begrænset brugen af så voldsom energi til enten terraforming; at gøre en planet beboelig eller for at ødelægge planeter!
De mener at en sådan energi kan skaffes ved at skabe kunstige, fokuserede stjerneudbrud med en Dyson-sphere agtig proces de har døbt 'Volatile Amplification of a Destructive Emission of Radiation' (VADER), som vil kunne skabe de ∼10^38 erg/sek man kan observere fra FRB's
Orange K-stjerner er bedst for liv En ny undersøgelse af forskellige typer stjerners gæstfrihed for liv på exoplaneter, viser at K-stjerner er de bedste at lede efter liv om.

Oprindeligt antog man G-stjerner som Solen, måtte være de ideelle kandidater for dannelsen af liv. Med opdagelsen af en lang række exoplaneter og de sidste årtiers mere detaljerede viden om stjerner fik astronomerne til at kigge efter de røde M-dværgstjerner, fordi de er meget stabile og almindelige.

Men den nye undersøgelse viser at K-stjernerne faktisk er de bedste kandidater af flere gode grunde:
1. De større stjerner som Solen og dem der er større, har alt for mange udbrud som vil være til fare for liv på planeter om den.
2. Men ny viden om de små M-stjerner, viser at de har en voldsom "barndom", som beboelige planeters atmosfære næppe overlever.
3. K-stjerner derimod er lige så rolige og evt. beboelige planeter i en sikrere afstand.
4. K-stjerner udsender mindre UV lys som nedbryder methan i en exo-atmosfære og giver liv bedre mulighed for at udvikle sig.
5. K-stjerner lever et roligt liv i hele deres 15-70 mia. års levetid, så liv har god tid til at udvikle sig.
6. Sidst men ikke mindst vil det være langt lettere at se beboelige planeter om K-stjerner end om G+ stjerner som er meget klarere, eller om M-dværge fordi beboelige exoplaneter vil ligge så tæt på moderstjernen.

Dermed anbefaler forfatterne at man i højere grad fokuserer på K-stjernerne i søgen efter liv skriver NASA
NASA's Mars test rover i Atacama ørkenen, i Chiles bjerge For 5 år siden satte NASA mfl. en Mars-test rover på prøve i Atacama ørkenen højt oppe i Chiles bjerge. Atacama er et af de tørreste steder på Jorden, som kun får lidt vand med årtiers mellemrum og en meget salt overflade: Med andre ord det tætteste man kan komme Mars forhold på Jorden.

Roveren kørte helt autonomt 50km i denne ørken, og udvalgte selv steder at tage prøver, som den borede ned til 80cm dybde efter. Udover dermed at vise at en selvkørende rover kan finde rundt og tage prøver, fandt biologerne også noget interessant; "Prøver indeholdt usædvanlige specialiserede mikrober, på isolerede steder som forskerne kan forbinde med vand og jordbundens sammensætning." skriver de i Frontiers in microbiology.
Det er en meget væsentlig viden i forhold til at lede efter liv eller spor af liv på Mars.
DNA med de 4 baser A,C,T og GDet er ifølge en artikel i Science lykkedes forskere at lave et DNA med 4 "kunstige" baser, som er de strenge der binder de to helixer i DNA'et sammen og som tilsammen indeholder informationen om organismens opbygning.
De naturlige baser hedder A, T, C og G, men DNA med de kunstige baser, som er døbt S, B, P og Z, opfører sig helt som naturlig DNA!br>
Ved på den måde at have lavet DNA med 8 baser, har de vist at fremmed DNA kan se meget anderledes ud og at valget af de 4 baser i jordisk liv nok har været tilfældig. "Resultaterne udvider feltet af molekylære strukturer der kan understøtte liv, inklusive fremmed liv i rummet" slutter forskerne i Science