Exoplaneter

TESS rumteleskopet ( Transiting Exoplanet Survey Satellite)
De to røde kæmpestjerner HD 212771 og HD 203949 er begge stjerner som på et tidspunkt har pustet sig op og derefter skrumpet lidt sammen igen til deres nuværende mere stabile leje. Det der har undret forskerne er at man har fundet planeter i tætte bane om dem; Planeter som i den tidligere fase må have været omsluttet af stjernens ydre corona og dermed burde være blevet opløst!

Men et nyt studie af stjernerne og deres planeter med TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite somblev opsendt 2018) samt numeriske simuleringer, viser at planeterne kan være blevet trukket ind af tidevandskræfter fra interaktionen mellem stjernerne og deres planeter. " Løsningen på dette videnskabelige dilemma er gemt i det 'simple faktum' at stjerner og planeter ikke bare fødes sammen, men også udvikler sig sammen" siger Vardan Adibekyan
Kunstnerisk fremstilling af planetkollision For 10år siden opdagede man en støvskive omkring et dobbeltstjernesystem 300lysår fra Jorden kaldet BD +20 307. Man bemærkede dengang, at BD +20 307 støvskiven var usædvanlig varm for en planetarisk støvskive i et modent planetsystem, men havde ingen klar teori om årsagen.

En ny undersøgelse lavet med SOFIA, viser at støvskivens infrarøde udstråling er steget med 10% siden dengang. Undersøgelsen der er publiceret i Astrophysical Journal bekræfter en teori om at varmen stammer fra et planetsammenstød i systemet, på samme måde som den kollision der skabte Jordens måne, tidligt i vores Solsystems dannelse. Fundet er en unik mulighed for at lære mere om hurtige ændringer i cirkumstellare støvskiver skriver USRA. Astronomerne vil derfor observere den med regelmæssige mellemrum, for at få mere data om det katastrofale sammenstød og støvskivens udvikling skiver University Center Santa Cruz
Gas
Den første 3D kortlægning af det unge solsystem HD 163296 som stadig er under dannelse, afslører hvor og hvordan de unge planeter dannes.
Simulationer baseret på 3D data optaget med bla. ALMA radioteleskop arrayet, viser hvordan gasserne "falder ned" mod de begyndende planeter fra den protoplanetariske skives ydre - som en slags vandfald. Dynamikken i processen kan ses på denne video fra NRAO
Dermed har man for det første fundet 3 store exoplaneter 87, 140 og 237 AU fra stjernen. De er på nuværende tidspunkt hhv ½, 1 og 2x Jupiters masse, men vokser jo stadig. Den protoplanetariske støvskives midte hvor planeterne dannes, er skærmet fra stråling og relativt kold, men de gasser der trækkes ind fra støvskivens ydre er varme skriver National Radio Astromical Observatory. Det er en væsentlig forskel fra tidligere opfattelser af hvordan planeter samles, som dermed kan have stor betydning i fremtidige studier af planetdannelser.
Rester efter planeter om en udbrændt stjerne, afslører de tidligere exoplaneters geologi Et af problemerne med at studere exoplaneter, er at vi kun kan studere deres ydre atmosfære, mens vi intet ved om deres geologi. Derfor har forskere fra UCLA fundet en ny måde at studere klippeplaneter på; Vedat studere resterne af tidligere exoplaneter om hvide dværgstjerner. Hvide dværge er meget kompakte rester efter udbrændte stjerner. I deres enorme tyngdefelt er alle tungere grundstoffer faldet ind i centrum, så når man studerer dem, vil man kun se de letteste komponenter briint og helium.
Men alligevel dukker der mange andre tungere grundstoffer op, når man studere deres spektrum - og der er resterne af de planeter der engang har omkredset dem.

Så ved at studere spektret fra 6 sådanne hvide dværgstjerner, har astronomer og geokemikere fra UCLA fundet Silicium, kulstof, magnesium og oxygen. Når Oxygen går i forbindelse med metaller, danner de ikke nye metaller, men oxideret metal - rustne brokker mao. Ved at bruge matematiske modeller er det derefter lykkedes forskerne at identificere forskellige stadier af rust i planetresterne. Dermed har de sandsynliggjort at geokemien i de tidligere faste planeter har lignet Jorden og Mars's og at de jordlignende exoplaneters geokemi altså har lignet vores egne planeters, konkluderer de i undersøgelsen som er publiceret i Science
Exoplanet med atmosfære nær stjerne Når man leder efter exoplaneter fokuserer man altid på afstanen til stjernen: Den såkaldte biozone.
Men størrelsen betyder også meget: En gaskæmpe som Jupiter i biozonen er jo ikke meget værd for liv. Men dens måner og små planeter være interessante. Så er problemet; Mars er jo helt strippet for atmosfære og vand, så hvor lille kan en planet eller måne være og stadig være beboelig? Det har astronomer fra Harvard studeret og er kommet frem til at en exoplanet skal være mindst 2,68% af Jordens masse for at kunne holde på en atmosfære, skriver Harvard Univesity. Mars er til sammenligning 10,7% af Jordens masse og kunne dermed godt have bevaret en atmosfære og vand, mens Jupitermånen Ganymede ville have været for lille til at holde på vandet hvis den lå tæt på Solen