Solnedgang på Mars Mars-roveren Curiosity har fanget denne fantastiske solnedgangs-scene på Mars, som er gengivet i ægte farver, som det menneskelige øje ville se dem.

Mark Lemmon fra Texas A&M University siger:"Farverne skyldes at den meget fine støv gennemtrænger atmosfære lidt mere effektivt. Når det blå lys spredes i støvet, kommer det nærmere retningen til Solen, end de andre farver. Resten af himlen er gul-orange, fordi det røde lys spredes over hele himlen.." .

Se solnedgangen som enanimation på NASA Photojournal
Forskerne har længe vidst, at der var vand i form af is på Mars. Nu viser nye forskningsresultater fra NASA’s Mars-sonde Curiosity, at der ser ud til at findes flydende vand tæt på overfladen af Mars. Forklaringen er, at man har fundet stoffet perklorat i jorden, der reducerer frysepunkstemperaturen, så det vand, der er, ikke fryser til is, men er flydende, meget salt saltvand - som en saltlage.

Billedet er fra ’Hidden Valley’ i Gale krateret på Mars, hvor man kan se de plader af sedimenter, som langsomt er blevet aflejret i bunden. Nede i bunden af krateret er der aflejret meget finkornede sedimenter, som langsomt er faldet ned gennem søen. Sediment-pladerne på bunden ligger vandret, så alt tyder på, at hele Gale-krateret kan have været en stor sø. (Credit: NASA/JPL, MSSS)
Mars-sonden Curiosity landede i august 2012 på Mars i det store krater, Gale, der ligger lige syd for ækvator. Det kæmpestore krater er 154 kilometer i diameter og kraterets sider er næsten 5 kilometer høje. Midt i krateret ligger bjerget, Mount Sharp. I mere end 2½ år har Curiosity nu kørt cirka 10 km fra landingsstedet i retning mod Mount Sharp og lavet en masse undersøgelser undervejs.

”Vi har fundet stoffet calcium perklorat i jorden, og under de rette betingelser opsuger det vanddamp fra atmosfæren. Vores målinger med Curiosity-roverens vejrmålestation viser, at de betingelser findes om natten og lige efter solopgang om vinteren. Baseret på målinger af luftfugtigheden og af temperaturen i 1,6 meters højde og ved jordoverfladen kan vi vurdere mængden af vand, der opsuges. Når natten falder på, kondenseres noget af atmosfæres vanddamp på jordoverfladen som rimfrost, men calcium perklorat er kraftigt vandsugende og bliver en saltlage, så frysepunktet nedsættes, og rimfrosten kan blive flydende. Jorden er porøs, så det vi ser, er, at vandet siver ned gennem jorden. Med tiden opløses også andre salte i jorden, og da de nu er flydende, kan de flytte sig og udfældes andre steder under overfladen” fortæller Morten Bo Madsen, lektor og leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Flodleje og kæmpe sø.
Forskerne mener, at Gale-krateret for mellem 3,5 og 2,7 milliarder år siden var en stor sø. Mount Sharp, som nu er et ca. fem kilometer højt bjerg inde i midten af krateret, er sandsynligvis dannet af aflejringer og materiale fra krateret og omgivelserne. (Credit: NASA/JPL/Caltech/ESA/DLR/MSSS)
Observationer med Mars-sondens stereokamera har tidligere vist områder med karakter af gammelt flodleje med afrundede sten, der tydeligt viser, at der for længe siden har været flydende, strømmende vand med en dybde på op til en meter. Nu viser de nye nærbilleder, som er taget med roveren hele den lange vej undervejs mod Mount Sharp, at der så godt som overalt findes flader af sedimentære aflejringer, der ligger som ’plader’ ovenover hinanden og hælder en smule ind imod Mount Sharp.

”Den form for aflejringer dannes, når der strømmer store mængder vand ned ad skråningerne i krateret, og disse vandstrømme møder stillestående vand i form af en sø. Når strømmen møder overfladen, falder det faste materiale, som strømmen medbringer, ned og aflejres ved søbredden. Efterhånden opbygges en svagt hældende skrænt umiddelbart under vandoverfladen, og det er spor af disse skrå aflejringer, der er funder under hele turen mod Mount Sharp. Helt nede i bunden af krateret er der aflejret meget finkornede sedimenter, som langsomt er faldet ned gennem vandet. Sediment-pladerne på bunden ligger vandret, så alt tyder på, at hele Gale-krateret kan have været en stor sø”, fortæller Morten Bo Madsen.

Den røde linje til venstre viser solopgang, og den til højre er solnedgang. Når natten falder på, kondenseres noget af atmosfæres vanddamp på jordoverfladen som rimfrost, men calcium perklorat er kraftigt vandsugende og danner en saltlage, som er flydende. De lysblå prikker viser, hvornår saltlagen med perklorat er flydende ved overfladen, og de mørkeblå prikker viser, hvornår den er flydende fem cm under overfladen. (Credit: Javier Martin-Torres et al.)
Han forklarer, at for cirka 4,5 milliarder år siden har Mars haft 6½ gang så meget vand som nu og en tykkere atmosfære. Men det meste at dette vand er forsvundet ud i rummet, og forklaringen er, at Mars ikke længere har globale magnetfelter, som vi har på Jorden.

Magnetfelterne dannes af strømninger af flydende jern i Jordens indre, og de virker som et skjold, der beskytter os mod kosmisk stråling. Magnetfeltet giver Jordens atmosfære en beskyttelse mod nedbrydning fra energirige partikler fra Solen. Men på Mars har man ikke længere et globalt magnetfelt, og det betyder, at atmosfæren ikke er beskyttet mod stråling fra Solen, så solpartiklerne (protoner) ’skyder’ simpelthen atmosfæren ud i rummet lidt efter lidt.

Selvom der nu er fundet flydende vand, er der dog næppe mulighed for at finde liv på Mars – der er for tørt, for koldt og den kosmiske stråling er så kraftig, at den trænger mindst en meter ned i overfladen og slår alt liv ihjel – i hvert fald liv, som vi kender på Jorden.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

Kilde: Københavns Universitet 'Mars could have liquid water'
Forsænkning på Mars
Billeder fra Januar har vist at noget lignede et krater på Mars,i virkeligheden er en geologisk forsænkning. Det spændende ved forsænkningen er dels at de som regel skabes af vand i undergrunden og dels at dens sider - som ikke er præget af et nedslag - viser meget tydelige geologiske lagdelte aflejringer. Nu skal HiRISE kameraet studere lagene nærmere, både i højere opløsning og spektroskopisk, for at analysere lagene,

LÆS ''Layers and Dark Dunes' på Arizona State University
Credit: NASA Mars Digital Imager/Nanna KarlssonMars har tydelige iskapper på polerne, men Mars har også bælter af gletsjere på mellembreddegraderne både på den sydlige og nordlige halvkugle. Gletsjerne er dækket af et tykt lag støv, så de fremstår som jordoverflade, men radarmålinger viser, at der under støvet befinder sig gletsjere, som består af frossent vand. Nye undersøgelser har nu beregnet gletsjernes størrelse og dermed hvor meget vand, der er i gletsjerne. Det svarer til, at hele Mars kunne være dækket af mere end én meter is.

Mars har tydelige iskapper på polerne, men Mars har også bælter af gletsjere på mellem-breddegraderne - mellem de blå linjer, både på den sydlige og nordlige halvkugle. Gletsjerne er dækket af et tykt lag støv, så de fremstår som jordoverflade, men radarmålinger viser, at der under støvet befinder sig gletsjere, som består af frossent vand.

Flere satellitter kredser om Mars, og på satellitbillederne har forskerne kunnet se, at der lå en form for gletsjere lige under overfladen. Men man vidste ikke, om det drejede sig om is, som bestod af frossent vand (H2O) eller af kultveilte (CO2) eller om det var mudder.


Ved hjælp af radarmålinger med NASA satellitten, Mars Reconnaissance Orbiter har forskerne kunnet opklare, at det drejede sig om vandis. Men hvor tyk var isen, og ligner den gletsjere på Jorden?

Det har en gruppe forskere på Niels Bohr Instituttet nu beregnet, ved hjælp af radarobservationer kombineret med isfylde-modelleringer.

Data kombineret med modelberegninger
”Vi har kigget på radarmålinger ti år tilbage i tiden for at se, hvor tyk isen er, og hvordan den opfører sig. En gletsjer er jo en stor klump is, og den flyder ud og får en form, som fortæller noget om, hvor blød den er. Det har vi så sammenlignet med, hvordan gletsjere på Jorden opfører sig, og ud fra det har kunnet lave modeller for isflydningen” fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson, postdoc i Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Ved hjælp af radarmålinger med NASA satellitten, Mars Reconnaissance Orbiter har forskerne kunnet identificeret flere tusinde gletsjer-lignende formationer på Mars. På radarbillederne kan de se, hvor tyk isen er. (Credit: SHARAD, NASA/Karlsson et.al.)

Nanna Bjørnholt Karlsson fortæller, at forskerne har identificeret flere tusinde gletsjer-lignende formationer på kloden. Gletsjerne ligger i bælter rundt om Mars på mellem de 300-500 breddegrader – det svarer til lige syd for Danmarks beliggenhed på Jorden. De ligger både på den nordlige og den sydlige halvkugle.

De har gode detaljerede data i høj opløsning fra nogle af stederne på Mars, mens de kun har lidt mere spredte data fra andre områder. Men ved at supplere de mangelfulde data med informationer om gletsjernes flydning og form fra de meget gennem-undersøgte områder, har de kunnet beregne, hvor tyk og voluminøs isen er overalt i gletsjer-bælterne.

Gletcherne er dækket af støv, så de ligner almiindelig overfladeRadarmålinger viser, at gletsjerne er dækket af et tykt lag støv, så de fremstår som jordoverflade, men radarmålinger viser, at der under støvet befinder sig gletsjere, som består af frossent vand. (Credit: ESA/DLR/FU Berlin).

Kan dække hele kloden
”Vi har beregnet, at isen i gletsjerne svarer til over 150 milliarder kubikmeter is – det svarer til, at isen kunne dække hele Mars’ overflade i en tykkelse på 1,1 meter. Isen på mellembreddegraderne er altså en vigtig del af Mars’ vandreservoir” siger Nanna Bjørnholt Karlsson.

Når isen ikke er fordampet ud i rummet kan forklaringen faktisk være, at det tykke lag støv beskytter isen. Atmosfærens tryk på Mars er så lavt, at vandis simpelthen fordamper og bliver til vanddamp. Men gletsjerne ligger godt beskyttet under det tykke lag støv.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Geophysical Research Letter.

Kilde: Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Geologer har analyseret udmundinger og aflejringer i Arabia Terra regionen i Firsoff-krateret på Mars, og har fundet at de alle følger samme retning; som de ville gøre hvis de stammede fra et grundvands-lag i undergrunden.

Læs mere...