Støvdjævel på Marsslette
Støvdjævel på Marsslette, fanget af Opportunity fra Knudsen-bakkedraget

"Støvdjævle" er små hvirvelstorme der kan feje henover flade sletter. De er ikke ualmindelige på Mars. Men denne gang har Opportunity roveren - som idag fejrer 15års-dagen for sin opsendelse - fanget den fra oven, på sin placering på Knudsen bakken, opkaldt efter danskeren Jens Martin Knudsen

Se 'Opportunity's Devilish View from on High'
Data fra de 3 Mars-sonder Mars Global Surveyor (MGS), Mars Odyssey (ODY) og Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) har gjort det muligt at lave et detaljeret "tyngdekort" (Gravity map) over Mars. Små ændringer i tyngdefeltet over Mars påvirker sondernes baner ganske lidt. Og ved at måle forsinkelserne i signalerne mellem sonderne, har det været muligt at lave dette meget detaljerede tyngdekort, som ifølge forskerne viser at Mars stadig må have en flydende kerne.

Kilde: 'New Gravity Map Gives Best View Yet Inside Mars' fra NASA
Kometpassage kollapsede Mars's magnetfelt
Kometpassage kollapsede Mars's magnetfelt

Da komet 'Siding Spring' i 2014 passerede tæt forbi Mars blev de fleste satellitter sat i "safe mode" for at beskytte dem mod eventuelle meteoritter. Men en af dem der kunne observere videre var NASAs MAVEN, som observerede flittigt løs under passagen. Og studier af dataene viser nu, at Mars's magnetosfære blev rørt grundigt rundt, da kometen passerede gennem den.
Jared Espley fra MAVEN teamet siger "Vi tror mødet blæste dele af Mars' øvre atmosfære af, ligesom en kraftig solstorm ville gøre det"

SE 'Close Comet Flyby Threw Mars’ Magnetic Field Into Chaos' på Maven's hjemmeside
De frosne kløfter på Plutos nordpol
De frosne kløfter på Plutos nordpol
Geologiske analyser af billeder af Plutos nordpol, fortæller en spændende historie om Pluto's overflade's tilblivelse:
Den største kløft (gul) er 75km bred og ligger tæt ved dens nordpol. Derudover er der adskillige ca. 70km store bassiner, som er 4½km dybe, som er dannet når overfladen er kollapset pga afsmeltninger under overfladen; Omtrent som de jordiske jordfaldshuller - bare meget større!.

Kilde: NASA
Mars månen phobosI november 2015 lavede NASA's Mars Atmosphere and Volatile Evolution (MAVEN) sonde en manøvre der bragte den tæt forbi Mars-månen Phobos, i en afstand af kun 500km. Dermed fik den lejlighed til at tage en serie UV billeder og spektrospiske analyser af den enigmatiske måne, hvis oprindelse stadig er ukendt.
Dataene kan bruges til at sammenligne lignende data far asteroider, for at finde ligheder der kan opklare dens oprindelse. Desuden kan man - når dataene er behandlet - af- eller bekræfte spor af organiske molekyler, som ESA's mars Express sonde har registreret på Phobos.

Kilde: MAVEN observes Mars moon Phobos in the mid- and far-ultraviolet' fra NASA