Civil rumfart

ESO's VLT''ere og himlen
Space-X's, Amazon og Onewebs planer om opsendelser af ialt 26.000 satellitter, har rejst en del bekymring i astronomi-kredse om hvorvidt de vil ødelægge jordbaserede studier af himlen.

ESO har derfor regnet på, hvor stor en procentdel af deres billede vil blive ødelagt af satellit-spor.
De er kommet frem til at deres nuværende VLT'er og det kommende OWL-teleskop, kun vil blive moderat påvirket med op til 3% af 1.000 sekunders eksponeringer som vil få satellitspor, men kun i skumringen; Midt på natten når satellitternes solpaneler ikke rammes af Solens stråler, vil de ikke kunne ses på billederne. Kun 0,5% af de kortere eksponeringer vil blive påvirket.

Menskriver ESO i en artikel som også er publiceret: Impact of satellite constellations on astronomical observations with ESO telescopes in the visible and infrared domains, Astronomy & Astrophysics

Og eftersom amatør-teleskoper er mindre end de professionelle teleskoper og dermed har et synsfelt som bedre kan sammenlignes med de widefield surveys ESO henviser til, så risikerer vi altså at op mod halvdelen af billederne får satellit-spor ... men mest i skumringstimerne.
Satelliter i lave kredsløb om Jorden
Indtil 2019, er der i menneskets rumfartshistorie som begyndte i 1962, ifølge FN opsendt ca 8000 satellitter, hvoraf ca 5000 stadig kredser om Jorden. Ind imellem rammes de af små meteoritter som løsner dele fra dem, støder sammen, eller bare efterlades som rumskrot og det har indtil nu skabt 55.000 stykker rumskrot man har kendskab til.

Men de næste par år har alene amerikanske selskaber planer om opsende 15.000 satellitter, hvoraf SpaceX's Starlink program, og Amazons tilsvarende står for størstedelen. Dermed vil antallet af satellitter i løbet af få år bliver femdoblet! I løbet af et par årtier vil mængden af rumskrot blive øget tilsvarende!.
Dermed bliver det i fremtiden stadigt mere risikabelt at opsende satellitter og sonder. Det får forskere til at slå alarm og kræve politiske initiativer om at stille krav til operatørerne, hvis vi ikke skal ende med at umuliggøre menneskets drøm om at tage ud i rummet, skriver Dr. Moriah Jah, fra University of Texas
Akut er et af problemerne, at hvert land har deres egne registre som de ikke altid deler. Moriah Jah og UTA har derfor startet et crowd-fundet rumovervågningsprogram (Se TED Talk)

SpaceX og NASA udførte idag en 'crew-capsule abort' test, da de opsendte en ubemandet kapsel og simulerede en katastrofal fejl som endte i en eksplosion efter 1½ minut. Så selvom det lignede en fejl da raketten eksploderede, var det faktisk en succefuld test; Kaspslen slap væk og landede i god behold skriver NASA

ESA har et travlt år foran sig i 2020 med deres næste Marslander, en Solsonde, jordobservationssatellitter en ny Ariane-Craket og så regner ESA med fremover at ville benytte USA's Orion-raketter, istedet for for de Russiske Soyuz raketter skriver ESA
Boeing Starliner modulet på Atlas V raketten Boing's første CST-100 Starliner, står idag klar på en Atlas V raket, på en affyringsrampe på Space Launch Complex 41.

Det er den første rigtige opsendelse af Starlineren, som er beregnet til at medbringe op til 6 astronauter. Denne første opsendelse er dog en ubemandet testopsendelse til ISS og retur. For at nå Månen i 2022 og senere også Mars, tegnede NASA i 2018 kontrakt med Boeing om at udvikle og levere Starlineren, og med United Launch Alliance (som primært er Boeing og Space X) om opsendelserne. NASA har stillet sikkerhedskrav og designspecifikationer, men Boeing og ULA har selv stået for design og udvikling skriver NASA.

I mellemtiden har Space X også selvstændigt testet deres egen Dragon rumkapsel, som er beregnet til opsendelser til rumturisme og ISS, og som allerede har været på besøg på ISS.
Dermed får USA for første gang siden rumfærgerne blev pensioneret, igen mulighed for selv at opsende astronauter, istedet for at skulle opsende dem med de Russiske Soyuz raketter.