Jupiter

Solformørkelse på Jupiter Ios skygge formørker solen
Juno sonden har taget dette fantastiske billede af Io's skygge der falder på Jupiter. Skyggen er 3.600km stor som er omtrent samme størrelse som selve Io. Skyggen ser meget større ud end det, men det skyldes at den omkringliggende halvskygge er blevet helt mørk i billedbehandlingen. Billedet er taget 11 sept. 2019 og er behandlet af 'Citizen scientist' Kevin M. Gill skriver NASA.
Eftersom Jupiter roterer helt i samme plan som solsystemet, er den slags formørkelser ret almindelige på Jupiter og kan let ses i selv mindre amatørteleskoper, så det er ikke nogen speciel unik hændelse, men et ret fantastisk billede!
Jupitermånen Io's største vulkan Loki, her fotograferet af Voyager 1 sonden
Jupitermånen Io's største vulkan hedder Loki (Engelsk for den nordiske gud Loke). Loki er ca 200km bred og er så stor at den kan ses i infrarøde optagelser fra jordbaserede teleskoper. I 2000 opdagede man at den går regelmæssigt i udbrud hver 540'ende dag. Men ligesom Loke som var en drillegud, holdt den også straks op med de regelmæssige udbrud!.

Men siden 2013 er den igen begyndt at gå regelmlæssig i udbrud, men nu med 475dages mellemrum. Dermed forudser forskerne et udbrud fra Loki igen omkring 19 september. Forskerne mener ifølge Planetary Science Institute at regelmæssighed skyldes at den er så stor, at den domineres at fysiske love, fremfor frakturer og revner som kan igangsætte mindre vulkaner
NASAs Europa Clipper sattellit om Jupitermånen Europa
NASA har godkendt Clipper missionen til Jupiters ismåne Europa. Med godkendelsen begynder konstruktionen af satellitten som allerede er grundlæggende designet ud fra erfaringer fra Cassini og Galileo sonderne, men forventes at kunne ændre sig i løbet af konstruktionsfasen. Den forventes opsendt i 2023-25 og rejsen til Jupiter tager 4-5år, ligesom Juno-sonden.

Clipper skal gå i kredsløb om den isdækkede måne, for at kortlægge dens overflade og skaffe mere viden om det salt-ishav man er ret sikker på findes under en 10km tyk iskappe. Studier af Europa's geysere som menes at stamme fra det store undersøiske hav, har vist at det indeholder salte, organiske forbindelser og elektrolytiske processer, som alt i alt er gode betingelser for at i alt fald mikrobielt liv burde kunne opstå.
Kilde: NASA/JPL
Jupiters magnetfeltlinier målt af Juno sonden 2019 Pioneer sonden registrerede i 1980 et enormt magnetfelt om Jupiter. Men nu hvor Juno sonden kredser om Jupiter og har lavet en langt mere nøjagtigt 3D kort over magnetfeltet, har man for første gang kunnet vise hvordan magnetfeltet varierer over tid, og især ved at sammenligne med de 40år gamle data.

Juno sondens 3D kortlægning af magnetfeltet har allerede vist små variationer i magnetfeltet om især Jupiters ækvator. Astronomer fra Harvard har på baggrund af dataene opstillet en teori om at variationerne skyldes ændringer i Jupiters øvre atmosfære, hvor hvirvler og celler strækker sig 3000km ned i atmosfæren, hvor de påvirker magnetisk ladede atmosfærelag, som påvirker magnetfeltet. Jupiter er især kendt for sin store røde plet, men der er også en stor blå plet!. Visuelt fylder den ikke meget, men det gør den tilgengæld når man måler magnetismen. Og lige præcis over dén har Juno udvist de største fluktationer i magnetfeltet skriver NASA/JPL
Dybt infrarøde billeder af Jupiter taget med Subaru teleskopet
Sol udsender store mængder ioniserede gasser i en lind strøm -den såkaldte solvind. Når der er soludbrud, afbøjes disse elektrisk ladede gasser og trækkes ned mod polerne,hvor de danner Aurora (syd/nordlys). Det kender vi fra Jorden, men sker også på gasplaneterne. Jupiter har et meget stort magnetfelt så den fanger dermed også rigtigt meget af solvinden og har dermed en meget omfattende aurora.

Analyser af dybt infrarøde varmefølsomme billeder fra Subaru teleskopet kan afsløre varmefordelingen ret dybt ned i Jupiters atmosfære. Ved at sammenligne varmeudviklingen i Jupiters stratosfære med dens aurora og soludbrudene, har forskere nu vist en overraskende stor virkning af solvinden på Jupiter. Og de fandt at allerede indenfor en dag fra en solstorm ramte Jupiter, ændrede stratosfærens temperatur og kemi sig skriver NASA/JPL
"Det overraskende ved resultaterne er at vi for første gang har vist en sammenhæng med solvinden og reaktionen i stratosfæren - Og at reaktionen på ændringer er så hurtig for så store områder" skriver en forfatterne til artiklen, JPL's Glenn Orto.