Dannelsen af et sort hul
Hvornår blev de første supermassive sorte huller, i centrene af galakserne egentlig dannet?
Der har været 2 teorier; At de blev dannet som store sorte huller efter de første enorme stjerners kollaps, og voksede hurtigt i det kompakte tidlige univers. Problemet med den teori er bare at de har skullet vokse usandsynligt hurtigt for at vokse sig så store som de første man har set

Men nu har italienske astronomer fundet 2 kandidater der støtter den anden teori; At de blev dannet direkte som supermassive sorte huller; Dvs. at de fra starten var så tungeog kollapsede så hurtigt at de aldrig tændte som stjerner.

Se "..clues to the birth of supermassive black holes" fra ESA's spacetelescope site
De integral-formede filamenter og tågen L1641
De integral-formede filamenter og tågen L1641
I traditionel stjernedannelsesteori, starter stjernedannelser når interstellare skyer kollapser i klumper, pga. tyngdekraften. Sådanne stjernedannelser varer typisk 30 millioner år, uanset om det er små skyer der danner enkelte stjerner, eller store skyer som Oriontågen der danner tusinder af stjerner, hvilket har givet den rene gravitionelle teori problemer at forklare.

Tyske astronomer har derfor testet en hypotese om at magnetfelter spiller en lige så stor rolle. OVed at lave simulationer af et scenarie hvor magnetisme og tyngdekraft sammen skaber stjernedannelser, i et område der ligner Oriontågen, har de ikke alene kunnet forklare varigheden, men har også kunnet genskabe de "integral-tegn" lignende strukturer man har fundet i Oriontågen.

LÆS MERE på The secret lif eof the Orion nebula på Max Planck og arXiv
Kuglehob
Kuglehoben NGC 6752
Stjernerne i kuglehobene er ikke som andre stjerner: De kredser om galakserne og passerer indimellem ind gennem galakseskiven, men de er meget gamle og vil kunne leve længe. Men et studie af stjernerne i NGC 6752 har overrasket astronomerne; For stjernerne i den, ser ud til at ældes hurtigere end de burde, med en større mængde tungere grundstoffer end forventet.

De spektroskopiske analyser viser at det især er de stjerner der har meget svovl som er døende før tid: Det er et fænomen der er set før, men aldrig for så mange stjerner på én gang.

Kilde: Stellar mystery deepens fra Monach University

Blandt Kepler rumteleskopets tusinder af planetfund, er der én enkelt stjerne der skiller sig ud: KIC 846852. Mens exoplaneter typisk kun er store nok til at formørke en stjerne med 2-5%, udviser KIC 846852's lyskurve uregelmæssige udsving med op til 20%. Hvis det skulle være en planet må den være enorm!

Astromer spekulerer derfor over om det kan være et planetsammenstød,kometsværme, eller enda fremmede megastruktukturer (En såkaldt Dyson Sfære).
En ny undersøgelse fra Harvard med bla. danskeren Lars E Kristensen, viser i midlertidigt at der er for lidt støv om KIC 846852, til at det kan være et planetarisk sammenstød. Dermed er det mest sandsynligt at der er tale om kometer. Problemet er bare at det ikke er en helt ung stjerne, og at man ikke helt kan forstille sig hvad der kan få kometer til at klumpe sammen på den måde.

Hvad angår Dyson Sfære teorien, har nogle astronomer fundet at stjernen har mistet lys over de sidste 100år, som om nogle byggede noget om den. Men det fund er siden blevet afvist, fordi der er for mange systematiske fejl i så gamle målinger.

Mysterious Happenings Around the Star KIC 846852 fra Harvard
Tycho supernovarestens udvidelse
Tycho supernovarestens udvidelse

I de mange år Chandra røntgen rumteleskopet har været i operation, har den flere gange observeret supernova resten efter Tycho supernovaen fra 1572. Dermed har det nu været muligt at sammenligne billederne og sammensætte en timelapse video, der viser hvordan den 444 år gamle supernovarest har udvidet sig de sidste 15år.

LÆS Tycho's Supernova Remnant: Chandra Movie Captures Expanding Debris From a Stellar Explosion