PulsarMælkevejen er fuld af rester af tidligere stjerner, som gløder i mange år efter eksplosionen. Men hvor de får energien fra, ved man stadig ikke så meget om.
Så da HESS teleskopet i Namibia opdagene en ny røntgenkilde HESS J1640-465, blev den fulgt op af observationer med NuSTAR røntgen-rumteleskopet, førte til opdagelsen af en ny pulsar PSR J1640-4631.
Og NuSTAR observationerne viser at den roterer 5x/sekund, og at dens kraftige røntgenblik stammer fra dens magnetfelt.

Kilde: NASA/JPL
M51 supernovaens udvikling
Japanske astronomer der har holdt øje med supernovaen SN2011dh der eksplodere i M51 galaksen i 2011, har gidentrificeret en blå superkæmpe stjerne der kredser om den stjerne der eksploedered og som kan have været skyld i eksplosionen.. Det mest stændende ved opdagelsen er at obsertvationerne punkt for punkt har fulgt den drejebog astronomerne havde forudsagt for forløbet og dermed til fulde bekræfter teorien om

KIlde: University of Tokyo/Kavli Foundation
LÆS OGSÅ:
En udsædvanlig supernova og SE pressekonferencen
Store gasplaneter kan få stjerner til at vrikke Stjerner og planeter kredser ike om hinanden, men om deres fælles tyngdepunkter. Næsten hver anden stjerne i Mælkevejen er del af et dobbeltstjernesystem og mange af dem har også planeter om sig.

Nye modeller og simulationer viser at en stor gasplanet tæt på stjernen - de såkaldte "Varme Jupiter" planeter - kan få moderstjernen til at hoppe rundt på ,meget ufdorudsigelige måder og enda skifte retning, når der også er en dobbeltstjerne!

Kilde: Cornell University
Astronomer har fundet tegn på planetdannelser om stjernen HD100546 der er 335 lysår fra Jorden .PÅ den relatovt korte afstand har de kunnet se opløse bælter i støvskyen om den unge stjerne, som de dermed mener er ved at danne en Jupiterklasse gasplanet Kilde: Clemson University
Astronomer har fulgt en stjernedannelse kaldet NGC 2547-ID8 tæt i lang tid.
I 2013 observerede de pludselig store mængder støv omkring- eller foran stjernen. I det efterfølgende år har de så observeret hvordan støvet først spredte sig og dele af den har samlet sig lidt igen.

Graf over støvudviklingen
Det er meget sjældent at se en sådan hurtig udvikling om unge stjerner, så det vakte stor opmærksomhed blandt astronomerne.

AsteroidekollisionEfter deres analyser tolker de det som en større asteroidekollision i det unge planetsystem. Ved sådanne kollisioner kan asteroiderne live ødelagt og spredt som meteorsværme eller bælter, men de kan også samle sig eller smelte sammen og blive en del af dannelsen af faste planeter.
Nu er NGC 2547-ID8 godt nok en meget ung stjerne: Astronomerne mener den kun er godt 35 millioner pår gammel.
Men i vores solsystem, mente man at de faste planeter dannedes på den måde allerede efter kun 100 millioner år. Vores Måne mener man til gengæld blev skabt ved en sådan kollision

Ikke desto mindre mener astronomerne at det er en planetdannelse man er vidne til, fordi hele området omkring den zone hvor faste planeter normalt dannes, nu er dækket af en tæt støvsky efter kollisionen.

NGC 2547-ID8 ligger 1200 lysår fra Jorden i retning af stjernebilledet Vela. Observationerne er lavet med det infrarøde rumteleskop Spitzer, som er specielt velegnet til at observere støvskyer.

LÆS MERE på Spitzers hjemmeside