Stjerner

Quasaren 3C273Siden man fandt den første Quasar 3C273 i 1963, som er drevet af et enormt sort hul,har man opdaget mange flere og har også studeret det centrale sorte hul i Mælkevejen.

Men nu er det for første gang blevet muligt at studere hvordan gasser roterer hurtigt om et centralt sort hul udenfor Mælkevejen skriver Tel Aviv University. Studiet er lavet ved hjælp af GRAVITY, som er 4 teleskoper der arbejder sammen som ét 130m teleskop.
Stjernen Apep Siden de første opdagelse af gamma glimt (Elller Gamma Ray Bursts (GRB)) i 1967, har man fundet mange gammaglimt, men kun fra fjerne galakser som dermed udsendte dem tidligere i universet historie.

Man har de sidste årtier lært en del om deres oprindelse, som man nu mener er fra døende ultratunge stjerner; Længe før de dør opstår der hurtige bølger i deres ydre atmosfære, som kaster masse væk fra stjernen. nærmest som en havevander og dermed vil danne en spiral af gasser omkring stjernen.
Fordi man hidtil kun har observeret gammaglimt i fjerne galakser, mente man at det var et fænomen der hører til i det tidlige univers og dermed næppe tæt på os. Men nu har man fundet er meget stor stjerne i Mælkevejen som netop er omgivet af netop sådan en spiral af gasser, som dermed måske er et forstadie til en serie gammaglimt skriver New York University
Gammaglimt er meget koncentrerede stråler af energi og plasma der udsendes fra stjernens poler. Så selvom et gammaglimt i Mælkevejen som rammer Jorden kan få katastrofale konsekvenser for livet på Jorden,er det meget usandsynligt at det lige skulle ramme os, og dermed ikke så bekymrende.
Støvet supernova En stor del af Jordens skorpe består af Silicium- sand og glas.
Som mange andre tungere grundstoffer menes silicium at stamme fra supernovaer, men man har ikke kunnet finde spektroskopiske SIlicium-signaturer i supernovarester. Det mente et hold forskere kunne skyldes sandkornenes form, så de har modelleret hvordan forskellige aflange sandkorn absorberer lys og fundet matchende absorbtionslinier i supernovaresterne Cassiopeia A og G54.1+0.3 skriver NASA
Man var ret sikre på at Si stammer fra supernovaer, men udover nu at have bevist det, siger de aflange sandkorn også noget om hvordan de blev til.
Supernova SN 2017ein Type 1a supernovaer er ret sjældne. Astronomer har i årevis ledt forgæves efter en forløber til en Type1c supernova;
Man har ment at 1c supernovaer stammer fra meget store stjerner -op til 30 solmasser store - som har smidt eller er blevet strippet for deres ydre brint- og helium atmosfære.

Da de dermed burde være meget klare stjerner, har det længe undret at man ikke kunne lokalisere en sådan kæmpe stjerne på nogle billeder, taget før type 1c upernovaer.

Men nu er det lykkedes at identificere en sådan klar stjerne, på billeder af en position, hvor der siden er kommet en rtype 1c supernova; Det drejer sig om SN2017ein, i galaksen NGC 3938 som ligger 65 mio lysår herfra.
Kilde. Keck Observatoriet
Stjernehoben M11; Wild Duck Cluster Stjernehobe er resultatet af store stjernedannelser, men indeholder hobene dermed kun én generation stjerner?
Det kan et studie af sternehoben M11 (Wild Duck Cluster) have afgjort. Stjerner i stjernehobe bevæger sig med forskellig hastighed, som gør aldersbestemmelse lidt upræcis. Men det nye studie som tager hensyn til disse forskelle, viser at alle stjernerne i M11 er fra samme generation, skriver Arizoina State University