Pulsarer er kompakte stjernerester roterer meget hurtigt og ofte udsender jets fra polerne, mens de bevæger sig gennem det interstellare rum, ligesom alle andre stjerner i galaksen. I teorien er alle pulsarer ret ens, bortset fra forskelle i rotationshastighedem og småforskelle i størrelsen, men alligevel varierer de meget i udseendet, Nye røntgen- og infrarøde billeder af pulsarer, har vist at deres geometri er nøglen til at forklare de observerede forskelle. For når de udsender deres karakteristiske radioblink skal pulserne ud gennem en bovbølge der dannes om dem, når de passerer gennem det interstellare medium. Og de kan se meget forskellige ud afhængigt af deres vinkel, rotation og det lokale materiale den bevæger sig gennem, som vist på illustrationerne herover.

Kilde: "..Geometry Solves a Pulsar Puzzle" på Chandras hjemmeside
Forrige år skabte en voldsom formørkelse af stjernen KIC 8462852 (Tabbys stjerne) overskrifter. Dels fordi det var en helt ekstrem formørkelse på hele 22% som forskerne ikke kunne forklare og dels fordi en science fiction-agtig teori om rumvæseneres mega-strukturer som skabte overskrifter ikke kunne afvises. En exoplanet af den størrelse var udelukket, så den bedste naturlige forklaring man kunne komme med var kometer. Men man kunne ikke finde meget vand i signaturerne og den var også for skarpt afgrænset til at ligne en kometsky.
Nu er der så endelig kommet med en teori der kan forklare observationerne; Hvis KIC 8462852 er i gang med at "sluge" en af sine planeter, vil den blive flået i stykker inden den ender i stjernen og vil dermed skabe en støvsky af klipper og planetrester tæt på stjernen som ifølge computermodeller vil kunne forklare den ekstreme formørkelse.
Kilder: arXiv og New Scientist
Sort hul I over 50år har man søgt at finde en løsning på de kvantefysiske problem om at informationer ikke forsvinder - selv ikke i sorte huller!
Det fik Stephen Hawkins til at foreslå at de udsender Hawkins stråling, så information ikke tabes; Og man har siden fundet signaturer efter Hawkins stråling, som dermed regnes som veldokumenteret
Men nu har fysikeren Laura Mersini-Houghton bevist matematisk, at netop emissionen af Hawkins stråling vil forhindre stjerners kollaps i at ende som sorte huller, fordi de vil tappe kollapset for tilstrækkeligt energi til at forhindre stjernens masse i at samle sig indenfor den radius/begivenhedshorisont som er kendetegnet for et sort hul.

Dermed eksisterer stellare sorte huller ikke eller Hawkins stråling er ikke helt som man har troet.
Teorien udelukker ikke nødvendigvis de centrale galaktiske supermassive sorte huller, men kun stellare sorte huller efter stjernekollapser; Dvs "små" sorte huller som burde findes overalt, men som man hidtil kun har kunnet finde overraskende få af
Kilder: University of North Carolina og arXiv

Dobbeltstjerneparet KIC 9832227 i stjernebilledet Cygnus, roterer så tæt på hinanden at de indenfor få år vil kollidere. Studier af stjerneparret viser at de allerede nu er en såkaldt "Kontakt dobbeltstjerne" som roterer så tæt at deres atmosfærer blandes sammen. Computermodeller og sammenligninger med stjernen V1309 Scorpii som eksploderede i en såkaldt "rød supernova" i 2008, viser at det vil ske om 4-6år. Udover at ville kunne ses med det blotte øje på himlen, er det en unik lejlighed til at observere hvordan stjerner opfører sig under ekstreme vilkår og tæt på deres sidste dage.
Kilde: predict explosion that will change the night sky
Planetstore gaskugler udsendes når stjerner rives i stykker af sort hul
Planetstore gaskugler udsendes når stjerner rives i stykker af sort hul
Ind imellem kommer stjerner nær Mælkevejens centrum, for tæt på det centrale sorte hul og bliver revet i stykker. Men der er mere i den historie har astronomer nu fundet. For mens noget af gasserne ender i det sorte hul, slynges andre dele af det ud i galaksen med stor fart. Men det sendes ikke bare ud som jets der acceleres af magnetfelter. Istedet samles det ofte i planet-store gaskugler, som acceleres op og slynges ud med hastigheder på omkring 10.000km/s, som enorme varme kanonkugle!
"En enkelt flået stjerne kan danne hundreder af disse planetstore objekter" siger Eden Girma fra Harvard. Selvom 95% af dem bliver slynget ud af galaksen, burde den nærmeste rent statistisk kun være 100 lysår fra Jorden.
Our Galaxy's Black Hole is Spewing Out Planet-size "Spitballs"