Nye infrarøde billeder af støvtåger der omgiver den unge stjerne Zeta Ophiuchi, afsører hvordan stjernen skaber bølger i de omkringliggende støv og gaståger- Og det er ikek kun solvindne fra stjernen, men også det faktum at den bevæger sig gennem tågerne med ikke mindre end 24km/sekund og dermed bryder "lydmuren" i de tynde interstellare tåger
LÆS MERE på Spitzers hjemmeside
Støvskiven om HD107146
Studier af den unge sollignende stjerne HD 107146, har vist at den er omgivet af en tæt protoplanetarisk støvskive. Men i modsætning til mange andre kendte planetdannende støvskiver, er den tættest længere fra stjernen.
Analyser af støvskiven viser at det sandsynligvis skyldes en række pluto-størrelse planetisimaler som "rører op" i skøvet.

"Støvet i HD107146 har denne interessante egenskab - at den er tættere i yderste dele af støvskiven. Denne overraskende egenskab er modsat andre kendte støvskiver. Det kan være fordi vi har fanget denne støvskive, lige mens der er ved at dannes pluto-størrelse planetisimaler er ved at samles i de ydre dele, mens de indre planeter allerede er dannet" siger Luca Ricci fra Harvard om analyserne.

LÆS MERE på Harvard Smithsonian Institute for Astrophysics
Julestjerner i M47Her er en ung, åben stjernehob med både et drys klare blå stjerner og enkelte røde kæmpestjerner for kontrastens skyld. Det drejer sig om hoben Messier 47, og billedet er taget med Wide Field Imager-instrumentet på ESOs MPG/ESO 2,2m teleskop på La Silla Observatoriet i Chile.
LÆS MERE HER

Læs mere...

Soludbrud følger magnetfeltlinierneSolens magnetfelt som skabes af dens langsomme rotation på 24dage/omdrejning, styrer mange af processerne på Solen; Soludbrud, solpletter osv.
En ny stor undersøgelse af 76 stjerners magnetfelter (hvoraf 21 sol-lignende), har vist en direkte sammenhæng mellem stjernernes rotation og magnetfelt-styrke, samt en nøje sammenhæng mellem variationer i magnetfeltet og stråling fra deres ydre atmosfære - Kromosfæren. Dermed har man vist at Solen opfører sig

Kilde: Harvard Smithsonian Institute
Her er den klare stjernehob NGC 3532 i flotte farver. Nogen stjerner stråler i varmt blåligt lys, og mange af de tungere er blevet til røde kæmper med et rigt orange skær. Blå stjerner er normalt unge, men i NGC 3532 er der ikke mindre end 9 såkaldte "Blue Stragglers"

Den farverige stjernehob NGC 3532 NGC 3532 som er en klar, åben stjernehob med omkring 400 stjerner, ligger 1300 lysår fra os i stjernebilledet Carina

Man kan let se stjernehoben med det blotte øje fra Jordens sydlige halvkugle. Franskmanden Nicolas Louis de Lacaille opdagede den under et ophold i Sydafrika i 1752, og tre år senere blev den indskrevet i kataloget over hobe. Det er en af himlens mest iøjnefaldende åbne stjernehobe.

Stjernehoben NGC 3532 dækker et område på himlen, som er næsten dobbelt så stort som fuldmånen. John Herschel beskrev hoben som rig på dobbeltstjerner. Han nævnte, at han kunne se "adskillige elegante dobbeltstjerner" under sit ophold i det sydlige afrika i 1830'erne. Af nyere interesse, men stadig historisk er, at det var det første himmelobjekt, som blev observeret med NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop, den 20. maj 1990.

Stjernehoben er omkring 300 millioner år gammel. I sammenligning med andre åbne stjernehobe gør det NGC 3532 til en midaldrende hob. De stjerner i hoben, som fra starten havde gennemsnitlige masser, skinner stadig klart med blå-hvide farver, men de tungere stjerner har nu opbrugt deres forsyninger af hydrogenbrændsel, så de har udviklet sig til røde kæmpestjerner. Som følge af det, er hoben rig på både blå og orange stjerner. De allertungeste af de originale stjerner er allerede igennem deres korte, men strålende liv, så de er eksploderet som supernovaer for længe siden. Der findes også utallige svagere, næsten upåagtede stjerner med lav masse. De har længere liv, og de skinner med gule eller rødlige farvetoner.

NGC 3532 står klart ud, selv midt i Mælkevejens stjernmevrimmel
NGC 3532 står klart ud, selv midt i Mælkevejens stjernmevrimmel
Hoben ser man på baggrund af en egn af Mælkevejen, som er meget tæt befolket med stjerner. Også noget lysende rød hydrogengas kan ses, og der er lette striber af støv, som blokerer for udsynet til endnu fjernere stjerner. Støvet og gassen hænger nok ikke sammen med selve hoben, for så vidt vi ved, er denne hob gammel nok til at have renset alt stoffet i omegnen bort for længe siden.

Billedet her af NGC 3532 er optaget med ESO's 2,2 m ESO/MPG 2,2m teleskop med Wide Field Imager instrumentet i Chile i februar 2013.


Kilder: ESO og Astrophysical Journal