Stjerner

Vela pulsaren:En neutronstjernes indre
Pulsarer er neutronstjerner der roterer superhurtigt, så de laver "radiostøj" der pulserer lige så præcist som deres rotation. Men indimellem med års mellemrum, er de kendt for at komme med et kortvarigt udbrud eller anomalitet. Årsagen er ukendt, men den af bedste teorier er at de har en flydende kerne; Neutronstjerner roterer utroligt hurtig,men med tiden sløves rotationen ned. Den superledende kerne bliver ved at roterer lige hurtigt, så når forskellen mellem kernens og skallens omdrejningstid bliver for stor, accelereres dens ydre op.

Vela pulsaren har en rotation på 11,2/sekund. Dens glimt optræder omtrent hvert 3die år.For at fange et sådan glimt med et moderne radioteleskop, fik Jim Palfreyman lov til at dedikere et mindre radioteleskop til opgaven og efter måneders uafbrudte observationer lykkedes det endeligt 12/12, 2016,kl 21.36 Australsk tid

Det er første gang man har fået detaljerede data om et sådan glimt og det skuffede ikke! Det viste sig at den pludseligt "slog et hjerteslag over" Pulset lige før var længere end normalt og de efterfølgende 21 pulser var også anderledes og kortere end normalt, skriver < ahref="https://theconversation.com/profiles/jim-palfreyman-460142" target="new"> JOhn Palfreymann Se The Conversation
Sorte huller mega-mergers
Da LIGO gravitionelle-bølger eksperimentet sidste år registrerede gravitionelle bølger, fik man ikke kun bekræftet at der ER gravitionelle bølger, men også afsløret kilden; 2 sorte huller der smeltede sammen. Nu foreslå forskere fra Massachusets Institute of technology (MIT), at der i tæt stjernepakkede områder som kuglehobe, også må forekomme 2den generations kollisioner; Altså at det resulterende større sorte hul i en kuglehobs indre, rent statistisk også må tænkes at smelte sammen med et 3die sort hul. De har i deres rapport beskrevet hvordan man kan genkende en sådan begivenhed og siger at nu må vi bare vente,skriver MIT
47 Tucanae kuglehobenKataklysmiske variable stjerner (CV'er) er hvide dværge der kredser tæt om en almindelig stjerne og suger masse til sig. Hver gang den når over en kritisk grænse, opstår der et udbrud der især er synligt i røntgenlys. De er især hyppige i kuglehobe; Statistisk burde en 10mia år gammel kuglehob med 1 mio stjerner have 200 CV'ere. En ny undersøgelse af 47 Tucanae med chandra røntgenrumteleskopet har afsløret 22 hidtil ukendte CV'ere i hoben, som dermed i alt har 43 kendte CV'ere.
Forskernes teori som resultaterne understøtter, er at CV'ere også kan dannes når stjerner i kuglehobenes tætpakkede centre passerer tæt forbi hinanden, skriver Harvard
Se også: Et lille sort hul i 47 Tucanae,Mellemstort sort hul i kuglehob og Søende stjerner i 47 Tucanae køler langsomt ned
En række nye fantastiske billeder fra både jordbaserede teleskoper og rumteleskoper, identificeret et savnet himmelobjekt, som har gemt sig inde i en kompliceret klump af gasstrømme i vores nabogalakse Den Lille Magellanske Sky 200 000 lysår fra Solsystemet.

Glødende gasser om neutronstjernen 1E 0102.2-7219 i SMC
Glødende gasser om neutronstjernen 1E 0102.2-7219 i SMC

Nye data fra instrumentet MUSE på ESO's Very Large Telescope i Chile, viser en markant ring af gasser i et system, som kaldes 1E 0102.2-7219. Ringen udvider sig langsomt inde i et system af flere andre strømme af gas og støv med store hastigheder, som er rester fra en supernova eksplosion. Opdagelsen har gjort det muligt for Frédéric Vogt at spore den første isolerede neutronstjerne med svagt magnetfelt udenfor vores egen galakse, Mælkevejen.

Forskerholdet lagde mærke til, at ringen havde sit centrum samme sted som en røntgenkilde p1, som var fundet nogle år tidligere, som stadig ikke kendte kilden til. Især var det ikke til at se, om p1 befandt sig inde i supernovaresten eller længere væk bag den. Først de MUSE fandt gasringen - som indeholder både neon og oxygen - lagde forskerne mærke til, at den helt perfekt dannede en cirkel med p1 som centrum. Det var for meget til at kunne være et tilfælde, og dermed blev det klart, at p1 befinder sig inde i selve supernovaresten. Med en kendt position for p1 brugte forskerne tidligere røntgenobservationer fra rumteleskopet Chandra til at klarlægge, at der må være tale om en isoleret neutronstjerne med svagt magnetfelt.

“Hvis man er på jagt efter en punktkilde, bliver det ikke meget lettere at finde den end hvis Universet er så venligt bogstaveligt at tegne en cirkel rundt om den, så vi ved hvor vi skal søge efter den.” siger Frédéric Vogt

Når tunge stjerner eksploderer som supernovaer, efterlader de en klump af varme gasser og støv - det, som kaldes en supernovarest. I disse hvirvlende områder genfordeles så de tunge grundstoffer, som tidligere er produceret inde i de tunge stjerner, så stofferne bliver sendt ud i det interstellare stof, hvor de så igen senere kommer til at indgå i nye dannelser af stjerner og planeter.

Typisk er en isoleret neutronstjerne blot nogle få gange 10km store, men de vejer mere end vores Sol, og dem med svage magnetfelter er det masser af rundt omkring i Universet. De er blot svage at finde, fordi de kun stråler i røntgenbølgelængder. Derfor er det særligt spændende, at det nu er lykkedes at finde en af dem ved at kombinere observationer i røntgenområdet og det synlige lys.

Medforfatter Liz Bartlett, som også er ESO Fellow i Chile, giver en opsummering: “Det her er det første af sin slags udenfor Mælkevejen, som vi har fået bekræftelse på, og det er blevet muligt med MUSE som hjælper. Vi mener, at vi hermed har fået åbnet for helt nye opdagelser og ny viden om disse 'generte' stjernerester."

Kilde: ESO
 Lensed Star 1 (LS1)
Astronomer har foretaget den hidtil tidligste direkte observation af en stjerne kaldet LS1 (Lensed Star1). LS1 eksisterede kun 4,4 mia år efter Big Bang, da universet kun var 30% af sin nuværende alder.
Fundet af LS1 blev mulig pga en sjælden kombination af en galakse som fungerede som gravitionel linse, samtidigt med at et andet objekt med en masse på 3 solmasser fungerer som en gravitionel mikrolinse og tilsammen har forstørret stjernen 2000x, skriver de på Hubbles hjemmeside. LS1 er en meget blå stjerne og ekstrem varm med en overfladetemperatur på over 10.000grader