Stjerner

Kernen i en hvid dværgLangt de fleste stjerner (97%) ender deres dage som hvide dværge, efter en apokaklyptisk eksplosion som blæser det meste af stjernens atmosfære væk. Dermed efterlades den blottede kerne som en hvid dværg.
En ny undersøgelse af den nyopdagede pulserende hvide dværg KIC08626021 i Cygnus, benyttede en ny teknik til at bruge pulsationerne som en seismograf, til at skabe et præcist tværsnit-billede af stjernen. Det afslørede til forskernes overraskelse en Carbon/Oxygen-kerne som er dobbelt så stor som teorien forudser!
Artiklen er peer-reviewet og publiceret i Nature, så selve metoden er godkendt, så nu skal man undersøge om KIC08626021 bare er en abnormitet, eller om man ifølge University of Montreal skal korrigere hele teorien for stellar evotuion!

(Det kan selvfølgeligt rejse spørgsmålet om CO2 afgift på stjerner, men... :)
Tyngdebølger fra kolliderende neutronstjernerSiden man opdagede neutronstjerner i 1960'erne har astronomer prøvet at regne ud præcist hvor store de kan blive, uden at falde sammen til et sort hul. Ligesom Hvide dværge er neutronstjerner ufatteligt massive, med 1,4 solmasser pakket sammen til et kun 12km stort fast legeme. Med den densitet vil Himalaya bjergene kunne være i en øldåse! Mens de fleste neutronstjerner er omkring 1,4 solmasser, er nogle lidt større eller mindre. Den største kendte neutronstjerne er pulsaren PSR J0348+0432 på 2,01 solmasse.

Men nu har forskere fra Goethe Universität i Frankfurt regnet teoretisk ud, at grænsen for en ikke-roterende neutron stjerne er 2,16 solmasser!*
Baggrunden for beregningen er at man for nogle år siden fandt en universal sammenhæng som viste at næsten alle neutronstjerner ligner hinanden, kombineret med tyngdebølge data fra LIGO af en neutronstjerne-kollision.Billedet er fra deres simulation af tyngdebølgerne fra kollisionen
* Finten ved "Ikke roterende" er at rotation modvirker sammenfald, så en hurtigt roterende neutronstjerne kan blive tungere end en langsom)
substellare objekteri Orion tågen: Brune dværge og planeter
Et nyt stort survey efter små objekter i den nærliggende Oriontåge, har ikke alene afsløret 1200 brune dværge, men også meget små brune dværge, kæmpeplaneter og endda to store planeter, som kredser om hinanden UDEN moderstjerne!
Udover at have vist hvor almindelige brune dværge er i stjernedannende tåger som Orion tågen, har man også fundet så mange at kan kan sondre mellem forskellige kategorier af brune dværge; store brune dværge og små uden og med vand.
Derudover fandt man også 17 brune dværge med ledsagere; Dekan være baggrundsobjekter,men eftersom man har undersøgt dem for signaturer af vand, er det sandsynligvis planeter skriver NASA
Den store magelanske sky LMC Indtil man sidste år fandt flere supermassive stjerner med massser op til 200x Solens, havde man diskuteret om det overhovedet var muligt. Men det var det altså.
Teoretiske studier af de Nye scenarier viste at ca. 1% af alle stjerner skulle være supermassive, hvilket også kunne passe med fundene i Mælkevejen. For at bekræfte teorien, vendte man sig derfor mod 30 Doradus (Tarantula tågen) i den store Magellanske sky.

Men til forskerne fra Oxford University's store overraskelse, fandt man at de er langt hyppigere i vores lille nabogalakse!!!
Det kan vende billedet af stjernedannelses-processer, supernovaers hyppighed og tunge stjerners levetid,hvis billedet går igen i andre galakser. (se også DR)

Den gængse teori for Solsystemets dannelse, er at Solen startede i resterne af en supernova som satte gang i stjernedannelser omkring sig og dermed dannede blandt andet vores eget solsystem. Supernovaer skaber en kaskade af tungere grundstoffer som blev "centrifugeret" ud og fordelt i de indre planeter og har dermed dannet alle de stoffer vi omgiver os med, inklusive asteroider og meteoritter

Men denne teori har aldrig helt kunnet forklare fordelingen af visse isotoper som fx Aluminium 26 og Jern 60 som er anderledes end fordelingen i støvskyer fra supernovaer.
Det kan en model hvor Solsystemet blev dannet i en boble fra en stor stjerne - en 40 solmassers Woldf-Rayet stjerne - til gengæld forklare.
Kilde: Univsersity of Chicago