Stjerner

HH1177 nydannet stjerne med jets i optisk lys Når nye stjerner dannes, udsender de enorme jets fra polerne. De er ofte blevet fundet i infrarødt lys og med røntgen, men aldrig set visuelt fordi de typisk forekommer dybt inde i stjernedannende støv- og gasskyer. Men i et meget dyb og survey med ESOs Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) instrument som kombinerer lyset fra flere af ESO store teleskoper til eet instrument, har man nu fundet en enorm 33 lysår lang jet i optisk lys.

Grunden til at det er lykkedes at se den i almindeligt lys, er at de ligger inden i gastågen LHA 120-N 180B i den store Magellanske sky ((LMC). LHA 120-N 180B er en af flere bobler i LMC, som skabt af store stjerners fødsler, der har blæst området fri for gasser og dermed afsløret jetten, som er døbt Herbig–Haro 1177 (HB1177).

Jettens blå og røde farver på billedet er overdrevet, for at vise den rødforskudte jet der bevæger sig væk fra os og den blåforskudte jet, der har retning mod os skriver ESO
Eta Carina tågens udvikling I 1847 overraskede stjernen Eta Carina med et udbrud der fik den til at blive klar nok til at ses om dagen. Udbruddet sendte en sløjfe-formet tåge ud om stjernen, som idag er kendt som "Little man Nebula" i dne centrale del af Carina tågen.
Men en ny undersøgelse (se arXiv) viser at Eta Carina stjernen vokser i lysstyrke,mens selve tågen bliver svagere i takt med at den spredes.dermed vil i følge beregningerne være 10x så lysstærk som selve tågen i 2032, som den dermed helt vil overskinne og tågen næsten forsvinde skriver 'Université De Montreal
Supermassivt sort hul og interstellart stof I februar 2017 opdagede man et udbrud i en fjern galakses centrum der blev døbt AT 2017bgt, som adskilte sig fra et normal udbrud (tidal disruption events) i supermassive sorte huller, ved at vokse til 50x sin normale lysstyrke!.

Først mente man at det sorte hul havde "slugt" en hel stjerne, men den udsendte også andet lys som man ikke kunne få til at hænge sammen med den teori. Efter 1års studier fandt man, at den sekundære lyskomponent matchede en teori der var fremsat af prof. Hagai Netzer, Tel Aviv University i 1980'erne, om sorte hullers pludselige vækst. Og ved at søge i tidligere data fandt de også 2 andre tilfælde der lignede AT 2017bgt udbruddet.
Tel Aviv University skriver at det er første gang man har identificeret denne proces, men at det kræver yderligere studier at afdække hvad der har sat dem igang.

Supernovaer er blandt universets voldsomste eksplosioner, som i de dage de står på kan lyse lige så meget som hele deres modergalakses milliarder af andre stjerner! Men 16 juni 2018 opfangede astronomer en supernova-lignende eksplosion i galaksen CGCG 137-068 med tilnavnet "The Cow" (Ko'en), som fik designationen AT2018cow. Den var så kraftig at den blev fanget af et asteroide survey og studier af den har vist at den var 10x kraftigere end normale supernovaer.
Forskere har siden diskuteret hvad der kan have skabt så voldsom en eksplosion og 2 nye artikler med hver sin hypotese er lige blevet udgivet: Den ene foreslå det kan have været supertung stjerne der endte som et sort hul, mens den anden foreslår at det kan have været et sort hul der opslugte en hel stjerne skriver NASA.
De 3 nyopdagede stjernehober UFMG1, UFMG2 og UFMG3 med NGC5999 øv. tv. Brasilianske forskere har fundet 3 hidtil ukendte åbne stjernehobe i Mælkevejen, ved at søge i data fra ESA's Gaia rumteleskop's andet data-release (DR2).
De 3 hobe som er blevet døbt UFMG1, UFMG2 og UFMG3, ligger samlet og tæt på den allerede kendte stjernehob NGC5999. Hobene ligger omkring 4.900 lysår herfra, er ca. 20 lysår i diameter og anslås til at være 0,1mia, og 1,4mia år gamle og dermed ret unge Indtil nu har man identificreet ca. 1.000 åbne stjernehobe i vores kvadrant af Mælkevejena skriver forskerne på arxiv.org/abs/1812.10795