Det sorte hul i M82 sammeligninger af infrarøde data fra ESA's Herschel rumteleskop og det japanske Suzaku røntgenteleskop af galaksen IRAS F11119+325,viser at vindende fra det centrale sorte hul.
Vindene bevæger sig "kun" med 25% af lysets hastighed ud fra det sorte hul, og når de passerer ud gennem galaksen, men de presser flere hundrede solmasser støv med sig pr år, når de passerer ud gennem galaksen. Dermed standser videre stjernedannelser i galaksen.

LÆS MERE hos ESA: "Black Hole winds pull the plug on star formation"
G2's passage forbi Mælkevejens centrale sorte hul Tæt på den røntgenkilde Sgr A, der markerer Mælkevejens centrale sorte hul, ligger et meget lille objekt eller tåge kaldet "G2". G2 ligger fysisk meget tæt på Sgr A og passerede sidste år tættest forbi og ind foran Sgr A. Analyser af passagen viser 2 ting: Nemlig at G2 er et kompakt legeme; Formodentlig en stor ung stjerne der stadig vokser og at G2 overlevede turen tæt forbi det sorte hul.

LÆS ESO's "Stjerne overlever passage forbi sort hul"
De ansvarlige for Novaen i 1670I år 1670 eksploderede en stjerne i stjernebilledet Vulpecula lige under Svanen (Cygnus). Den var så klar at den kunne ses om dagen og er hidtil blevet klassificeret som en nova kaldet 'Nova Vul 1670'

Men nu har man fundet resterne efter eksplosionen, som viser sig at være ikke én,men TO stjerner. Det er dermed blevet klart at det ikke var en nova, men et sjældent sammenstød mellem to stjerner som kredsede om hinanden og som er kraftigere end en nova, men ikke så klar som en supernova. Man har længe mistænkt at det ikke var en nova pga. dens forløb, men har hidtil ment at det ville være umuligt at finde spor efter den

Kilde: ESO: Colliding Stars Explain Enigmatic Seventeenth Century Explosion
Sculptor galaksen Sculptor dværg-galaksen er en lille irregulær galakse der kredser om Mælkevejen. Det er en stille lille galakse uden mange stjernedannelser der dermed er lige så kedelig som en soveby en tirsdag aften og helt uden nye stjernedannelser; Dens yngste stjerner er ikke mindre end 7 mia.år gamle, så den har basalt set ikke ændret sig, siden universet kun var halvt så gammelt som nu. Det var endda flere milliarder år før Solen blev til!

Dermed er den et fremragende eksempel på hvordan galakser så ud i det tidlige univers. Den er ganske vist kun en lille irregulær galakse, der mest af alt ligner en kuglehob. Men fordi den liggger så tæt på Mælkevejen kan man til gengæld uden problemer studere enkeltstjerner i den.

Sculptor dværg galaksen fra ESO's Widefield Imager Sculptor dværg galaksen, set med ESO's Wide Field Imager

Normalt består stjerner primært af brint og helium fra universets dannelse, mens de tungere grundstoffer er "forurening" fra stjerner der eksploderede før den pågældende stjerne blev til.

Så ved at studere andelen af disse tungere grundstoffer, kan man sige noget om tidligere stjernegenerationer. Derfor har 2 fosrkere fra Carneige Science Institute, studeret fordelingen af 15 tungere grundstoffer i 5 udvalgte stjerner i Sculptor dværggalaksen.

Og resultatet var at man fandt en forventelig andel af jern som er et typisk element fra tidligere stjerner. Men de manglede til gengæld magnesium, calcium og silicium. Jern-andelen antydede at der kunne have været op til 4 stjerner, mens de andelen af de øvrige komponenter viser at der måske kun har været én stor supernova, der eksploderede i galaksen før de 5 stjerner.

Normalt hænger centrale sorte huller sammen med centrale buler i galakserne, selvom man har fundet mellemstore sorte huller i større stjernehobe, som fx omega Centauri. På trods af det, har Sculptor galaksen ikke noget centralt sort hul. Den massive supernova som de nye data peger på var meget tidligt i dens historie, kan dermed have været noget der kunne være blevet til et centralt sort hul, men ikke var helt stort nok

LÆS MERE på Carneige Science Institute "Chemical fingerprints of ancient supernovae found"l
exoplanet Er der liv andre steder i universet?
Svaret på det spørgsmål afhænger af hvor almindelige planeter er om andre stjerner, og hvor almindeligt det er at liv bliver til, hvis forudsætningerne er rigtige.

LÆS MERE her

Læs mere...