Stjerner

Stjernen T Ursa Minor (T UMi)'s lyskurve Stjerner lever så længe at mennesker ikke har tid til at sidde og studere dem blive til, vokse og til slut dø, men må istedet sammenligne stjerner og identificere ens unge modne og gamle stjerner for at stykke puslespillet sammen.

Det lyder måske ikke så spændende at studere variable stjerner. Men stjernen T Ursa Minor (T UMi) i Lille Bjørn ved nordstjernen er en gammel rød kæmpestjerne, som er ved at ende sine dage som en hvid dværgstjerne,når dens energiproduktion i kernen løber tør. Og allerede nu kan man se små variationer eller "hik" i dens lysstyrke, som er udtryk for dens svindende energiproduktion, som breder sig ud i atmosfæren som lydbølger. Studier af disse lysvariationer viser at variationerne tager til. Og ved at sammenligne med gamle lysstyrkemålinger, kan man se hvordan den langsomt svinder ind skriver AAVSO.
Hvordan den vil udvikle sig over de næste 40-50år afhænger af dens præcise masse, som man kan se på grafens fremskrivning ovenfor

Dermed kan astronomerne for en gangs skyld følge udviklingen live, mens T Ursa Minor svinder ind!
Supernovaen SN2016iet og dens værtsgalakse I 2016 opdagede man en supernova i en fjern galakse, som blev døbt SN2016iet. Men forskerne som studerede den opdagede hurtigt at den ikke var helt almindelig. For dels indeholdt den meget lidt tungere grundstoffer, og dels levede den i yderkanten af en galakse, i et område uden ret mange interstellare stoffer. Selve eksplosionen varede også hele 800 dage - altså 2,2 år - meget længere end normale supernovaer. Det fik mange til at interessere sig for den og studierne og beregninger af dens egenskaber, viste at stjernen havde en masse på 200x Solens masse!

Teorierne om hvad der sker når stor en stjerne eksploderer, viser at de eksploderer helt anderledes end normale supernovaer, men skaber en såkaldt pair-instability supernova og så kraftig en eksplosion at stjernen spredes fuldstændigt, uden at efterlade hverken en hvid dværg, et sort hul eller lignende; En helt anderledes type supernova end nogen anden man kender

Men SN2016iet er første gang man har observeret en sådan pair-instability supernova Gemini observatoriet. Fundere også publiceret i Astrophysical Journal
De første generationer stjerner som blev dannet i miljøer uden andre stjerner og tungere metaller var også enorme - flere hundrede gange tungere end Solen. Ligesom SN2016iet r levede de kun kort inden de eksploderede i supernovaer, som må have skabt en kædereaktion af nye stjernedannelser og dermed kickstartet galakserne.
SN2016iet må være dannet på samme måde som disse første stjerner, så den er et perfekt studie af de første generationer supernovaer, som hidtil kun har været teorier!
En neutronstjernes indre Neutronstjerner - udbrændte sammenfaldne stjerner - er nogle af de tætteste kendte faste objekter. De roterer meget hurtigt og regelmæssigt - indtil de ikke gør!. For 5% af de kendte neutronstjerners rotation har indimellem accelleret op, for derefter at vende tilbage til sin oprindelige rotationshastighed Disse små fejl afslører meget om deres indre, som man mener skyldes at et lag af superflydende neutroner presses udad og rammer en ydre fast skal, som derved kan speede op.

Men glimtene er sjældne og uregelmæssige; Kun én neutronstjerne - Vela pulsaren - udviser regelmæssige ændringer.
Nye analyser af af den seneste Vela-afvigelse fra 2016, viser at den kortvarigt accellerede yderligere op lige inden den igen vendte tilbage til sin oprindelige rotation.
Det mener forskerne skyldes at det flydende lag der rammer skorpen bliver indhentet af et indre lag; "En af disse lag, en suppe af superflydende neutroner i skorpens indre lag, bevæger sig udad og får skorpen til at accellere op. Men så indhentes det af en anden superflydende suppe fra stjernens indre og får den til at standse op igen" siger Dr. Lasky fra Australske Monash University
Denne anden afvigelse er blevet forudsagt,men det er første gang man har observeret det skriver de
Denne tåge er resterne af en eksploderet rød kæmpestjerne,med en dværgstjerne i sit centrumDa forskere fra University Center Santa Barbara undersøgte en række tætte dobbeltstjerner som varierede i lysstyrke når de kredser om hinanden, fandt de 4 som varierede for meget og for hurtigt til at være dobbelt-stjerner. Nærmere undersøgelser af disse 4 stjerner, viste at de faktisk var meget små, men varme enkelt-stjerner som varierer meget i lysstyrke. Stjernerne viste sig at være "sub-dværgstjerner" som de mener er rester efter sollignende stjerner som - efter at have udbrændt brint i kernen, er eksploderet, har levet en kort tid som røde kæmper der forbrænder Helium og derefter imploderet og endt som disse pulserende små sub-dværgstjerner.

Ifølge forskerne kom det som en komplet overraskelse, fordi ingen havde forudset den type variable stjerner, selvom de passer godt ind i modellerne for stjerners liv, skriver de på UC Santa Barbara
Stjernetågen om J005311 i dybt infrarødt (tv), infrarødt og visuelt (th)
Stjernetågen om J005311 i dybt infrarødt (tv), infrarødt og visuelt (th)
Tyske og Russiske forskere har ved et lykketræf fundet en helt ny type stellar tåge; En lilleplanetarisk tåge der er døbt 'J005311' udsender nemlig intet visuelt lys, men kun infrarødt lys. Kilden til tågen er et tæt lille udbrændt dobbeltstjerne-par. Hver især er de forlængst udbrændt, men da de er ved 'smelte sammen' i en hurtig dans om hinanden som bringerd em tættere ohg tættere sammen, er de tilsammen blevet tunge nok til at presse positroner og elektroner sammen til neutroner, og dermed igang med at blive én kompakt neutronstjerne som vejer mere end vores solsystem tilsammen, presset sammen på få kilometer

Fusionen af kernepartiklerne skaber en stille vind af materiale ud fra stjerneparret. En stille men ikke rolig vind: Det er kun lidt materiale, men når det bevæger sig med 16.000km/s, er det nok til at opvarme en rest planetarisk tåge udenom stjerneparret, som dermed kun lyser med 1/40.000 af Solens lys, i kraft af sin termiske energi skriver Bonn Universität