Julestjerner i M47Her er en ung, åben stjernehob med både et drys klare blå stjerner og enkelte røde kæmpestjerner for kontrastens skyld. Det drejer sig om hoben Messier 47, og billedet er taget med Wide Field Imager-instrumentet på ESOs MPG/ESO 2,2m teleskop på La Silla Observatoriet i Chile.
LÆS MERE HER

Læs mere...

Soludbrud følger magnetfeltlinierneSolens magnetfelt som skabes af dens langsomme rotation på 24dage/omdrejning, styrer mange af processerne på Solen; Soludbrud, solpletter osv.
En ny stor undersøgelse af 76 stjerners magnetfelter (hvoraf 21 sol-lignende), har vist en direkte sammenhæng mellem stjernernes rotation og magnetfelt-styrke, samt en nøje sammenhæng mellem variationer i magnetfeltet og stråling fra deres ydre atmosfære - Kromosfæren. Dermed har man vist at Solen opfører sig

Kilde: Harvard Smithsonian Institute
Her er den klare stjernehob NGC 3532 i flotte farver. Nogen stjerner stråler i varmt blåligt lys, og mange af de tungere er blevet til røde kæmper med et rigt orange skær. Blå stjerner er normalt unge, men i NGC 3532 er der ikke mindre end 9 såkaldte "Blue Stragglers"

Den farverige stjernehob NGC 3532 NGC 3532 som er en klar, åben stjernehob med omkring 400 stjerner, ligger 1300 lysår fra os i stjernebilledet Carina

Man kan let se stjernehoben med det blotte øje fra Jordens sydlige halvkugle. Franskmanden Nicolas Louis de Lacaille opdagede den under et ophold i Sydafrika i 1752, og tre år senere blev den indskrevet i kataloget over hobe. Det er en af himlens mest iøjnefaldende åbne stjernehobe.

Stjernehoben NGC 3532 dækker et område på himlen, som er næsten dobbelt så stort som fuldmånen. John Herschel beskrev hoben som rig på dobbeltstjerner. Han nævnte, at han kunne se "adskillige elegante dobbeltstjerner" under sit ophold i det sydlige afrika i 1830'erne. Af nyere interesse, men stadig historisk er, at det var det første himmelobjekt, som blev observeret med NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop, den 20. maj 1990.

Stjernehoben er omkring 300 millioner år gammel. I sammenligning med andre åbne stjernehobe gør det NGC 3532 til en midaldrende hob. De stjerner i hoben, som fra starten havde gennemsnitlige masser, skinner stadig klart med blå-hvide farver, men de tungere stjerner har nu opbrugt deres forsyninger af hydrogenbrændsel, så de har udviklet sig til røde kæmpestjerner. Som følge af det, er hoben rig på både blå og orange stjerner. De allertungeste af de originale stjerner er allerede igennem deres korte, men strålende liv, så de er eksploderet som supernovaer for længe siden. Der findes også utallige svagere, næsten upåagtede stjerner med lav masse. De har længere liv, og de skinner med gule eller rødlige farvetoner.

NGC 3532 står klart ud, selv midt i Mælkevejens stjernmevrimmel
NGC 3532 står klart ud, selv midt i Mælkevejens stjernmevrimmel
Hoben ser man på baggrund af en egn af Mælkevejen, som er meget tæt befolket med stjerner. Også noget lysende rød hydrogengas kan ses, og der er lette striber af støv, som blokerer for udsynet til endnu fjernere stjerner. Støvet og gassen hænger nok ikke sammen med selve hoben, for så vidt vi ved, er denne hob gammel nok til at have renset alt stoffet i omegnen bort for længe siden.

Billedet her af NGC 3532 er optaget med ESO's 2,2 m ESO/MPG 2,2m teleskop med Wide Field Imager instrumentet i Chile i februar 2013.


Kilder: ESO og Astrophysical Journal
SN1987a supernovarestMed de nye radioteleskopers uhyre opløsnings-evne, er let lykkedes at få et meget detaljeret billede af en supernova-rest's indre, ved at studere en af de nærmeste nyere supernovaer: SN1987a i den Magellanske sky 178.000 lysår herfra.
Dermed har man ikke bare kunnet vise detaljer om supernovaresten i uhyre detlajer , men også i 3D, ved at måle flere 'tværsnit' af boblen om den, så man nu har et mere fuldstændigt billede af hvad der sker under og efter supernova-eksplosionen

Kilder: arXiv/abs/1409.7811 arXiv/abs/1409.4068

Normalt er små klumper af stjerner ikke så spændende, men XZ Tauti 450 lysår herfra er lidt spændende; Den ligger nemlig i en tæt mørk interstellar gassky, så jets og interaktioner mellem stjernerne i gruppen nærmest blæser bobler i de tætte skyer

Kilde: ESA's Hubblesite