3 steder på himlen har man indtil nu fundet det der kaldes en "ultraLuminous X-ray Source" (ULX; meget klar røntgenkilde).. Den tredie blev fundet i galaksen NGC 7793 og blev døbt NGC 7793 P13 (eller XMMU J235751.1–323725). ULX'er er ikke så klare som galaksecentre, men udsender til gengæld et mere regelmæssigt lys. Men nu er det lykkedes at identificere en hurtigt roterende pulsar i lyset fra NGC 7793 P13. Pulsaren består af en neutronstjerne som suger stof til sig fra omgivelserne.

Kilde: Discovery of a 0.42-s pulsar in NGC 7793 P13 på arXiv
Det centrale sorte hul i NGC1052
Det centrale sorte hul i NGC1052
Det er lykkedes at observere et sort hul i meget høj opløsning ved hjælp af en teknik kaldet very-long-baseline interferometry; Dvs at man har brugt et globalt netværk af radioteleskoper til at fungere som ét teleskop. Derved har man opnået at kunne se detaljer ned til kun 2 lysdage om det centrale sorte hul i galaksen NGC 1052.
Normalt kan man kun indirekte regne sig frem til det sorte huls præcise position, men her kunne man observere 2 jets fra hullet, og derved se det position direkte

Læs mere på Twin jets pinpoint the heart of an active galaxy fra Max Planck Geselschaft
Stjerne rives itu af sort hul
Stjerne rives itu af sort hul
Hvad sker der med en stjerne der nærmer sig et sort hul?
Det spørgsmål har astronomer nu belyst med 2 samtidige observationer, hvor de både har set det infrarøde lys fra selve gasserne og reflekserne eller "ekkoet" fra galaksens støv der reflekterer lyset. Dermed har de kunnet måle gasserne meget mere præcist end man har kunnet før.

Læs: '..new ways to track stars eaten by black holes ' fra JHU
Gaia's kortlægning af 1 milliard stjerner i Mælkevejen
Gaia's kortlægning af 1 milliard stjerner i Mælkevejen

ESA's Gaia satellit har nu kortlagt 1 milliard stjerner i ,mælkevejen. Kortlægningen omfatter også afstanden til stjernerne og deres bevægelse om Mælkevejen, så det er muligt at kortlægge vores del af Mælkevejen meget præcist

Gaia's billion star-map hints at treasures to come
Stjernen SAO 244567 i
Stjernen SAO 244567 i "rokketågen" (Stingray nebula)

Analyser af 30års observationer af stjernen SAO 244567 i "rokketågen" (Stingray nebula), viser at dens overflade temperatur i løbet af de år er steget ikke mindre end 40.000grader C! Det har været kendt nogle år, men har også været et mysterium, fordi SAO 244567 har haft en oprindelig masse svarende til Solens.
Men et nyt studie baseret på Hubble data, de historiske observationer og nye simulationer, foreslår at der er et såkaldt 'Helium-skal glimt' (Helium-shell flash), som er en kortvarig antænding af helium udenfor kernen.
Da SAO 244567 er en udbrændt stjerne er den eget kompakt. Men antændingen af Heliummet pga sammenfaldet får SAO 244567 til at "puste sig op" til noget nær sine oprindelige dimensioner, så den er som født på ny. "Antændingen af nuklear energi tvinger den kompakte stjerne til at at udvide sig tilbage til en kæmpestjerne - Det genfødte-scenarie!"/i> siger Nicole Reindl fra University of Leiceste

Se'Astronomers observe star reborn in a flash' fra ESA “The release of nuclear energy by the flash forces the already very compact star to expand back to giant dimensions — the born-again scenario.”