Studier af tågen NGC 2359 (kaldet 'Thors hjelm'), viser at den i al væsentlighed er præget og oplyst af en enkelt stjerne: Wolf-Rayet stjernen HD 56925. Den udsender massive solvinde med en hastighed på 1500km/s og i en mængde der svarer til en hel solmasse pr 100.000år. Det er især dens røntgenstråling der oplyser HD 56925.

Se ESA's 'Intense X-rays sculpt Thor’s neon-hued helmet'

Studier af tågen NGC 2359 (kaldet 'Thors hjelm'), viser at den i al væsentlighed er præget og oplyst af en enkelt stjerne: Wolf-Rayet stjernen HD 56925. Den udsender massive solvinde med en hastighed på 1500km/s og i en mængde der svarer til en hel solmasse pr 100.000år. Det er især dens røntgenstråling der oplyser HD 56925.

Se ESA's 'Intense X-rays sculpt Thor’s neon-hued helmet'
Det sorte hul i M82 sammeligninger af infrarøde data fra ESA's Herschel rumteleskop og det japanske Suzaku røntgenteleskop af galaksen IRAS F11119+325,viser at vindende fra det centrale sorte hul.
Vindene bevæger sig "kun" med 25% af lysets hastighed ud fra det sorte hul, og når de passerer ud gennem galaksen, men de presser flere hundrede solmasser støv med sig pr år, når de passerer ud gennem galaksen. Dermed standser videre stjernedannelser i galaksen.

LÆS MERE hos ESA: "Black Hole winds pull the plug on star formation"
G2's passage forbi Mælkevejens centrale sorte hul Tæt på den røntgenkilde Sgr A, der markerer Mælkevejens centrale sorte hul, ligger et meget lille objekt eller tåge kaldet "G2". G2 ligger fysisk meget tæt på Sgr A og passerede sidste år tættest forbi og ind foran Sgr A. Analyser af passagen viser 2 ting: Nemlig at G2 er et kompakt legeme; Formodentlig en stor ung stjerne der stadig vokser og at G2 overlevede turen tæt forbi det sorte hul.

LÆS ESO's "Stjerne overlever passage forbi sort hul"
De ansvarlige for Novaen i 1670I år 1670 eksploderede en stjerne i stjernebilledet Vulpecula lige under Svanen (Cygnus). Den var så klar at den kunne ses om dagen og er hidtil blevet klassificeret som en nova kaldet 'Nova Vul 1670'

Men nu har man fundet resterne efter eksplosionen, som viser sig at være ikke én,men TO stjerner. Det er dermed blevet klart at det ikke var en nova, men et sjældent sammenstød mellem to stjerner som kredsede om hinanden og som er kraftigere end en nova, men ikke så klar som en supernova. Man har længe mistænkt at det ikke var en nova pga. dens forløb, men har hidtil ment at det ville være umuligt at finde spor efter den

Kilde: ESO: Colliding Stars Explain Enigmatic Seventeenth Century Explosion