Wolf-Rayet stjernen NASTY 1 Stjerner skifter ind-imellem stadier, fx. fra hovedserie stjerner til røde kæmper. Stadierne varer milliarder af år, mens overgangen er ganske kort og dermed meget sjælden.

For år tilbage fandt man en Wolf-Rayet stjerne der blev døbt 'NaSt1'. Men nye studier af den, viser at den ikke er en normal Wof-Rayet stjerne, men at dens ekstremt varme Helium-kerne er blotlagt og dens atmosfære spredt i en gassky omkring den. Atmosfæren er formentligt revet af den af en nærliggende nabostjerne.
Den har fået navnet "Nasty1" som et ordspil over dens katalog-navn NaST1

SE 'Hubble Observes One-of-a-Kind Star Nicknamed ‘Nasty’ på Hubbles missionpage
Type 1a single degenerate model supernovaStudier af en supernova i galaksen IC831 kaldet iPTF14atg, har afsløret en klar ultraviolet emission forud for selve supernovaen.

iPTF14atg er en Type 1a supernova, som der er 2 teorier om: Single- og Double Degenerate Channel Theory. I Double-degenerate teorien suger en dværgstjerne langsomt masse fra en anden nabostjerne, mens Single-degenerate teorien antager at den ene stjerne i et dobbeltstjernepar mister masse, så de taber momentum, kolliderer og eksploderer.

Det nye udbrud er præcis hvad Daniel Kasen fra Berkeley forudsagde i en model i 2010, og er dermed et bevis for at i al fald iPTF14atg, var en single degenerate supernova; En stjernekollision

LÆS 'Carneige Science Institute og Caltech
Stjernehoben 47 Tucanae Når stjerner eksploderer og efterlade en hvide dværgstjerne, reduceres deres masse. Undersøgelser af sådanne stjernerester i kuglehobe viser at de, efter at være blevet lettere, stille og roligt migrerer ud i yderkanten af hobene. En undersøgelse af 300 dværgei hobe 47 Tucanae (Se bill.) viser ikke alene at de gør det, men også hvordan.

LÆS 'Retirement in the suburbs' på ESA'sHubblesite
SGR 1745-2900 og Mælkevejens sorte hul Magnetarer er stjernerester - neutronstjerner - med et meget kraftigt magnetfelt. Normalt køles de rimeligt hurtigt af og reduceres til "almindelige" neutronstjerner. Men Magnetaren SGR 1745-2900 som ligger tæt på vores centrale sorte hul SgrA, er blusset meget uventet op.

Den slags opbrud er ikke helt ualmindelige efter stjerneskælv, men udbruddet på SGR 1745-2900 er meget kraftigere og længerevarende end normalt. Astronomerne mener ikke det har noget at gøre med det sorte hul's nærhed, men har ikke nogen forklaring på det...

LÆS 'Magnetar Near Supermassive Black Hole Delivers Surprises'
Supernovaresten efter SN1987A Normalt forestiller man sig et stjernekollaps som en stjerne der falder sammen mod dens centrum. Man har længe haft mistanke om at især Type-II kernekollaps supernovaerne er væsentligt mere komplicerede og muligvis ikke bare "falder sammen".

NuSTAR røntgen-rumobservatoriet har nu for første gang vist at en sådan supernova er grundlæggende assymetrisk, så kernen er blevet skudt ud til den ene side,mens dens ydre atmosfære er blæst den anden vej!.

Supernovean SN1987A som det handler om, eksploderede i vores nærmeste nabogalakse LMC i 1987 og er den af de nærmeste supernovaer i nyere tid, og derfor den mest velstuderede supernova nogensinde..

LÆS 'Star Explosion is Lopside'