Marssonder

MAVEN sonden om Mars, undgår kollision med månen Phobos
Mars sonden MAVEN som har kredset om Mars i 2 år og studeret dens atmosfære, MAVENs bane er lidt speciel, så den krydser regelmæssigt både Mars's 2 måners baner, såvel som flere andre Mars-satellitter. Derfor var NASA forleden nødt til at ændre MAVENs bane, for at undgå en nær-kollision med mars-månen Phobos
Kilde: NASA Orbiter Steers Clear of Mars Moon Phobos fra JPL/NASA
ESAs ExoMars sonde
ESAs ExoMars sonde
ESA tegnede forleden kontrakt med Thales Alenia Space om at bygge den næste Mars sonde 'Exomars 2020' som skal opsendes i 2020. Den struturelle platform skal leveres allerede i februar 2017, hvorefter man begynder at montere strøm, navigation og instrumenter på platformen.

Full go ahead for building Exomars 2020 fra ESA
Mars rover
Mars rover
SA's nye Trace Gas Orbiter sonde (TGO) har sendt data til Jorden fra de to Mars rovere på overfladen. dermed er der nu 3 interplanetariske kommunikationssatellitter om Mars, som kan fungere som relæ til Jorden. Dermed kan roverne nu sende endnu flere data til Jorden.
Kilde: Europe's New Mars Orbiter Aces Relay Test
Vanddampe i Mars's atmosfære

ESA's Mars-satellit TGO (Trace Gas Orbiter), har udført sine første målinger af Mars's atmosfære. Man har tidligere kunnet måle Mars atmosfæren, men kun som helhed og ikke lokalt, og heller ikke nær så præcist som TGO'en, så man kan vurdere hvor stor del af atmosfæren de enkelte ingredienser udgør, og slet ikek hvor de stammer fra. Men det kan TGO!.

Og de nye målinger fra TGO viser en ret stor del af vanddampe i Mars stmosfæren, I de første malinger over Arsia Chasmata plateauet. Samtidigt har den også taget billeder af områderne.

Læs 'First Views of Mars shows potential for TGO fra ESA
Schiaparelli landerens nedstigning til Mars
Schiaparelli landerens nedstigning til Mars

Undersøgelser af hvad der gik galt for ESAs Schiaparelli mars-lander, har vist at en computerfejl i højdemåleren, fik sonden til at tro den var 3,7km under overfladen, da den var 3,7km oppe så den straks udløste faldskærmen og bremseraketterne. Da det var 2,5km for tidligt, ramte den derfor overfladen med en hastighed på 540km/t!
Det var lidt synd at de efter en rejse på ½mia km skulle gå galt pga en regnefejl de sidste par km. ESA undersøger årsagerne videre, for at lære af fejlen til en eventuel senerte landing.

Kilde<: ESA