Mars roveren Curiosity sætter nu kursen op ad Mounbt Sharp
Mars roveren Curiosity sætter nu kursen op ad Mounbt Sharp
Efter at have brugt de sidste par år på at passere- og undersøge Naukluft Plateauet, sætter Mars-roveren Curiosity nu kursen mod Mount Sharp, som er det centrale bjerg i det enorme krater den er landet i.
"Nu hvor vi har sik-saket os vej mellem klitterne og krydset plateauet, er vi drejet mod syd for at bestige bjerget foran os. Vi har sigtet efter denne kløft i terrænnet siden landingen. Det er et stort ø'jeblik for missionen!" siger Ashwin Vasavada fra JPL/NASA.

NASA
Mars roveren Curiosity's selfie
Mars roveren Curiosity's selfie. Mosaik af fotos fra MAHLI kameraet på roverens robotarm
Mars roveren Curiosity kører roligt videre på Mars, efter at have passeret et særligt uvejsomt plateau kaldet 'Naukluft Plateauet', for foden af Mount Sharp, som er det centrale bjerg i Gale krateret den er landet i. Inspektioner af roverens hjul og understel viser ingen særlig slid eller skader efter at have passeret plateauet. Undervejs har den iøvrigt målt hydrogen-indholdet i området vha gammaspektroskopi og har fundet væsentligt større mængder ca. 1 m under overfladen, som antuydre at der er meget vand under overfladen.
Se 'NASA Mars Rover Moves Onward After 'Marias Pass' Studies'
Kina vil til Mars i 2020
Kina vil til Mars i 2020
Kina har offentliggjort planer om at sende en rover til Mars om 4år - i 2020.
Kinas ambitiøse rumprogram, har indtil videre på under 10år haft succes med teknologiudvikling, 4 bemandede opsendelser, sammendokning i rummet (og dermed en lille "rumstation"), en Måne sonde og en Månerover - alt i alt en ret fantastisk track-record. Og kommentarerne fra flere kilder - fx BBC er at målet lyder realistisk!

Kilder: BBC og ABC News
ESA ExoMars Navigationsbillede
ESA ExoMars Navigationsbillede
ESA's ExoMars rumskib som blev opsendt 14 marts og nu er i bane på vej mod Mars, har foldet sin 2,2m kommunikationsantenne ud og sendt sine første data tilbage til Jorden. Kommunikationssystemet er et testsystem, som kan sende data tilbage til Jorden med en hastighed på 2Mbit, som er en del mere end man hidtil har haft mulighed for.

Billedet er fra dens navigationskamera, som viser stjernenes offset data, som man bruger til at bestemme afvigelsen fra den forventede retning og dermed dens præcise kurs og retning

ExoMars består af to dele: Schiaparelli-landeren og Trace Gas Orbiteren TGO. De forventes at ankomme til Mars 19 oktober.

Læs 'First ligth for ExoMars' hos ESA
Exomars Trace Gas Orbiter (TGO) satellitten
Exomars Trace Gas Orbiter (TGO) satellitten
Mandag morgen vil ESA opsende en Proton raket fra RKA's Baikonur cosmodrome i Kazakhstan, med ExoMars sonden.

ExoMars omfatter 'Trace Gas Orbiter' (TGO) satellitten, der fra et kredsløb om Mars skal analysere atmosfæren, samtidigt med at den fotograferer den og overfladen for at studere lokale atmosfære-kilder.

Derudover har den også Schiaparelli landeren med, som skal lande på Mars og analysere overfladen. Det er primært en teknologitest for at teste varmeskjold og landingsteknik, inden en rigtig rover som skal op ved næste Mars-konjunktion i 2018

FØLG med på ExoMars Launch Updates hos ESA