Marssonder

For snart 2 år siden opsendte ESA deres "Trace Gas Orbiter" ExoMars. Når man ikke har hørt så meget til den endnu, er det fordi den har brugt næsten et år på at bremse op fra den høje stærkt elliptiske bane (200-98000km) om Mars den blev indfanget i. Ved at bruge Earobreaking er det lykkedes at få den ned i en cirkulær bane kun 400km over Mars - dvs ca samme bane som ISS har om Jorden.
ExoMars er derned først nu blvet klar til at begynde sin mission; Når den med hidtil uhørt følsomhed kan spore sparsomme mængder methan i atmosfæren om Mars, kan man afdække geologiske processer eller måske finde svage rester af liv på Mars skriver ESA

Jorden og Mars mødes i deres baner med 2 års mellemrum, Nu nærmer vi os igen en sådan opposition, som gør det muligt at sende raketter til Mars. 5 Maj opsendes InSight sonden (Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport). InSight skal lande på Mars, hvor den skal fungere som en seismologisk station, der vil kunne registrere Mars-skælv, varmetransport og kortlægge Mars undergrunden. Man håber dermed at kunne få tælling på hvor mange meteoritter der rammer Mars, om Mars stadig har geologisk aktivitet og meget andet. InSight medbringer også et tysk termometer-spyd, som skal grave sig 5m ned for at hvor meget varme der kommer fra undergrunden.

NASAs Mars Curiosity kan fejre 2000 dages fødselsdag på Mars - Dvs 2000 Jord-dage eller knap 5½ jord-år, skriver NASA påMars Curiosity celebrates Sol 2000. Curiosity befinder sig nu ved foden af Mount Sharp, som er det centrale bjerg i krateret den landede i.Dens nuværende udsigt (billl.) er et plateau som interesserer geologerne meget, fordi det kan indeholde vitale spor om kraterets våde fortid.

Mars roveren Curiosity har bore i klipper 15x siden landingen, men siden en del gik i stykker i dec 2016, har det været umuligt, fordi armen ikke kunne strækkes ud over stabilisatorerne. Men det er lykkedes at få boret i gang igen ved at bruge armens vægt og bypasse en sikkerhedssensor. skriver NASA

Curiosity roveren har nu tilbagelagt lidt over 18km i Gale krateret, siden sin landing i 2012. Nu er den begyndt sig opstigning af foden af det centrale bjerg. Dermed er den kommet op på en højderyg, hvorfra den kan overskue bunden af Galekrateret og dermed også dens hidtil tilbagelagte rute. Dermed har man kunnet lave et panorama der viser den nordlige kratervæg med den lange .laveflod "Peace Vallis" og endda et bjerg 70km nord for Gale krateret!
Kilde: https://www.jpl.nasa.gov/video/details.php?id=1518