Marssonder

Astronauter i dvale-kapsler som ESA forestiller sig dem
I Science Fiction film sover besætningen ofte under længere rejser. Det lyder som noget langt ude i fremtiden, men ESA er ved at undersøge mulighederne og fordelene ved at lægge passagerer i dvale under rejsen; Det giver ikke mening for Månemissioner, men bare en rejse til Mars på 180dage, vil kræve store mængder forsyninger.

Og ideen er ikke så urealistisk; Hospitaler har i årtier brugt nedkøling (hypothermia) af livstruede patienter med livstruende skader, for at "vinde tid" til behandling. Og desuden skriver ESA at der er studier som gøre det realistisk at tro på dvaleteknologien indenfor de næste 20år;
"hvis vi kan reducere astronauternes metabolisme på 75% - på samme måde som store pattedyr såsom bjørne - kan vi fp store masse- og omkostningsreduktioner, som gør langtid rummisioner mere realistiske" siger ESA's SciSpacE teamleder Jennifer Ngo-Anh ifølge ESA.

I forbindelse med forundersøgelsen, nævner ESA nogle fordele og ulemper ved dvale på rumrejser:
Vægt: Deres designstudier viser at man vil kunne reducere rumfartøjets vægt med 1/3 og halvere volumen!
Muskeltab: Dyr der går i dvale mister i modsætning til astronauter i vægtløs tilstand, ikke muskelmasse under dvalen.
Opvågning: Til gengæld skal man regne med 3 uger før man er ovenpå igen, efter opvågning.
ESA kommende Europæiske Mars-rover Rosalind Franklin rover, har fået monteret alle instrumenter og er nu klar til at blive testet i et simuleret Mars-miljø i Frankrig. Det er en langt mere ambitiøs rover end den tidligere 'Beagle' som styrtede ned på Mars i 2003. Rosalind Franklin's instrumenter omfatter:
Navigationskamera
Højopløsnings-kamera som også kan nærstudere klipper der bores
Et langt bor monteret på en arm
Radar der kan se ned i jorden under den
Spektroskop som kan analysere indholdet af klipper ol.
Rosalind Franklin skal opsendes i juli-august 2020 og lande på Oxia Planum sletten i 2021. Sletten menes at være en gammel havbund skriverESA
Curiosity roveren fotograferet af HrRISE på “Woodland Bay”  i Gale krateret på Mars
Curiosity Mars roveren som i øjeblikket befinder sig for foden af det centrale bjerg i Gale krateret kaldet Mount Sharp, er her fotograferet af HiRISE kameraet på MRO sonden i kredsløb om Mars.

HiRISE har endda været så heldig at fange en refleks fra Solen på overfladen af Curiosity på billecdet fra d. 31 maj, så sonden er ekstra tydelig på billedet. Ser man nærmere efter er der 2 klare punkter på roveren; Det andet er mest sandsynligt en refleks fra dens navigationsmast, men kan også være fra dens udstrakte bore-arm; Det kan teamet bag billedet ikke entydigt afgøre skriver Arizona State University som driver HiRISE kameraet
ESA's Exomars sonde i kredsløb om Mars ESA's Exomars Trace Gas Orbiter har kredset om Mars siden 2016.Den opsendt sammen med roveren Schiaparelli, som desværre crashede under landingen.
Men Exomars er nu ved at gøre sig klar til anden akt af sin mission, som "moderskib" for ESAs næste Marsrover i 2020 Rosalind Franklin.

der er stadig meget god til Rosalind Franklinkommer til Mars. Men dels skal deres baner passe perfekt sammen; Ikke bare selve banen, men også timingen af dens kredsløb, så den har line-of-sight med roveren når den ankommer til banen om Mars om 1½ år. Men på grund af Mars's let asymmetriske tyngdefelt "wobler" Mars satellitter let i deres bane, og derfor er det nødvendigt at flytte Exomars i god tid, for at have helt kontrol over dens bane skriver ESA

Curiosity Mars-roveren som siden sin landing i Gale krateret i 2014, har nået det centrale bjerg i krateret og undersøgt et område med lerlag ved foden af bjerget. Nu har NASA fastlagt dens videre rute op ad bjerget.
Ruten går videre ind i området med lerlag, lang en lille højdekam kaldet Geliz Vallis Ridge og videre op gennem en kløft ved navn Gediz Vallis kanalen, som ligger i forlængelse af højderyggen. Op ad bjerget har man fra kredsløb konstateret svovlforbindelser, som man mener er resultatet af udtørring efter en periode med vand skriver NASA/JPL