Sorte hullers overfalde
Sorte hullers overfalde
Et af de store problemer med sorte huller, er at stof der forsvinder ind i dem, forsvinder ud af universet. Og det giver teoretikerne grå hår i hovedet, for dermed går informationen om det tabt; Det er det såkaldte 'informationstabsparadoks'.

Problemet er altså at stoffet "forsvinder" når det når den teoretiske grænse for det sorte hul: Hændelseshorisonten. Nu har tyske forskere regnet lidt på en teori af Hawkins og Berkenstein, om at sorte hullers tyngde eller entropi, ikke er proportional med hændelseshorisonten volumen, men dens overflade. Det har tyske forskere regnet på, ved at decimere hændelseshorisonten ned til et atomart niveau. dermed har de funder at under de ekstreme vilkår vil alle atomer opføre sige ens, så kugleskalen virker som et holografi. Det betyder dels at al information bevares på overfladen som i et foto, men også at det dermed faktisk er teoretisk muligt at "se ind" i et sort hul.
Se 'A look beyond the horizon of events' fra SISSA
Radioteleskoper
Radioteleskoper
"Fast Radio Burst's" er kortvarige radioglimt på himlen som stadig er omgærdet af en del mystik; Specielt fordi radiosignaler er mere udflydende pga den større bølgelængde, så man ikke præcist kan sige hvor de stammer fra. Så da det sidste februar for første gang lykkedes at registrere en efterglød efter et radioglimt, var der mange der satte spørgsmål ved det, fordi det ikke er set før - eller siden. Nu har analyser af fundet vist, at det stammer fra det sorte hul i en nærliggende galakse, og dermed ikke er associeret med radioglimtet,
Se 'Fast Radio Burst "Afterglow" Was Actually a Flickering Black Hole' på Harvard
Gravitationelle bølger og pulsarer
Gravitationelle bølger kan ses ved at studere pulsarer
over hele himlen med radioteleskoper
LIGO var ikke de eneste der kiggede efter gravitationelle bølger, selvom de var de første til at finde dem.
Gravitionelle bølger kan have mange bølgelængder. Og med radioteleskopernes udvikling de seneste år, vil man kunne registrere små bevægelser i rummet, hvsi man holder nøje øje med fjerne pulsarer fordelt over hele himlen; Så vil man kunne se hvordan Jorden "vugger" som et skib i havet (Se ill.)

SE NanoGrav og NASA pressemeddelelse
Gravitionsbølger Kan vi så se Big Bang? Nu kan vi måle gravitionelle bølger og dermed se ufattelige begivenheder ufatteligt langt tilbage i tiden. Men kommer vi så til at se Big Bang?

Konsekvenserne diskuteres flittigt på fora som The Conversation. Svaret er at vi aldrig kommer til at se Big Bang, for bølgelængden fra den vil være enorme og kræve sensorer så store som universet. Men man vil måske kunne registrere følgeeffekter af dem - de såkaldte B-modes.

SE '..will we ever catch ripples from the Big Bang?'
på The Conversation

Efter at Caltech's LIGO har haft succes med måle gravitionelle bølger, er ESA's LISA Pathfinder mission blevet forvist til andenpladsen :(
Inden i LISA er der 2 gyldne kuber som hvert indeholder et lignende eksperiment og som svæver frit inden i sonden; LIGO kunne måle bølgerne ved at bruge store afstande, mens LISA som har mindre plads bruger et meget sofistikeret og helt afskærmet miljø til at nå samme resultat og - forhåbentlig - endda forbedre målingerne

Kilde: 'Test cubes floating freely inside LISA Pathfinder' hos ESA