Månen

Gamma-Reiner månehvirvlen ved Månens østlige kant
Gamma-Reiner månehvirvlen ved Månens østlige kant
Der er 5 kendte store Månehvirvler som denne på Månen. Gamma Reiner(bill.) ved Månens østlige kant er den mest kendte. Månehvirvlerne har længe været et problem, fordi de på den ene side menes at måtte være en effekt af magnetfelter, men på den anden side anses for nyere end Månens flydende kerne/magnetfelt.
Men nu har forskere fundet at jernholdigt materiale, der opvarmes over 600'C i lufttomt rum, samler sig lang magnetfelterne og bliver magnetiske. Dermed kan der være lokale magnetfelter i overfladen, som har skabt hvirvlerne,skriver forskerne fra Rutgers University
Observatiuoner af vand-is på Månen poler
Observatiuoner af vand-is på Månen poler
ESA har tidligere vist at der er gemt store mængder vand i Måneoverfladen. Man har også tidligere ledt efter tilgængeligt vand-is i de skyggefulde månekratre ved Månens poler: Blandt andet ved at sende sonder derop. Men nu har et amerikansk instrument - M3 - ombord på den indiske måne sonde Chandrayaan-1, observeret vand-is på Månens poler direkte, skriver NASA
Mojave MånekrateretMan har i årtier ledt efter vand på Månen, som kan både er værdifuld viden om Månen, men som også er umådeligt værdifuldt, hvis man vil etablere en mere eller mindre permanent base deroppe.
Hidtil har man fokuseret på områder i permanent skygge ved Månens poler, men nyere satellit data viser at der er vand rundt omkring på hele Månen.

En ny undersøgelse af vand signaturerne som har sammenlignet med Månens topografi, geografi og hvornår på dagen de er observeret. Og de har fundet at vand-signaturerne er spredt over hele Månen, uden sammenhæng med landskabet."Vi ikke fundet nogen sammenhæng med tid på Månedagen eller breddegrader; Vand-signalerne synes altid at være til stede. Vandet er dermed ikke afhængigt af måneoverfladens sammensætning".
Hidtil har man ment at de spredte vandsignaturer må stamm efra vanddampe, som man håber/har regnet med, må blive "fanget" i skyggefulde steder. Men den nye undersøgelse viser altså at vandet er gemt i måneoverfladen og dermed desværre er svært tilgængeligt, skiver NASA
Marius Hill lava skakten og hulen
Da Selene månesonden for 10år siden gennemfotograferede Månen, fandt den bla flere dybe kratre eller skakter i Måneoverfladen. Flere har siden teoretiseret om at det kunne være indgange til lavatunneler fra Månens tidlige historie. Hvis nogen vil etablere en permament Månebase skal den beskyttes godt mod rummet barske klima. Derfor er eksistensen af eventuelle lavatunneler særdeles interessante, som en ideel beskyttelse på Månen.

Det fik forskerne fra JAXA/Purdue University til at undersøge området omkring et af dem, på Marius Hill sletten. NASAs tyngdemålinger vist at der kunne være tale om ret store huler. Og da de undersøgte radardataene fra Selene sonden, fandt de sekundære forsinkede ekkoer, som de tolker som huler. Og hvis de har ret, viser dataene at det ikke er små klaustrofobiske huler, men kilometerstore huler og kanaler, som er store nok til en hel millionby og som er geologisk stabil nok til at have eksisteret i milliarder af år.

Se Potential human habitat located on the moon fra Purdue University
Månens tidlige atmosfære under Late Heavy Bombardement
En undersøgelse af hvor Månens vand stammer fra Luna Planetary Institute, viser at Månen en kortovergang havde en atmosfære.
Månen blev ikke født med en atmosfære og den er heller ikke tung nok til at holde på en. Men under det Store Sene Bombardement (LHA) hvor Månen ligesom Jorden blev ramt af mange store kometer og asteroider, dampede der så store mængder af gasser ud fra Månen lava-have, at den har været omgivet af en atmosfære.Månens "have" som er store basalt-sletter er faktisk enorme kratre som blev oversvømmet med lava fra dens dengang flydende indre. I denne periode afgav de så store mængder vanddampe og CO-gasser, at det har hængt om Månen i op til 70 mill. år.