Rumteleskoper

Voyager sondernes placering i Solsystemet Voyager 2 sonden som bkev opsendt i 1977, er nu 17,7 mia. km fra Solen. De sidste 10år har den rejst gennem det yderste lag af Heliosfæren, som er en stor bobbel af materiale fra Solvinden som inddæmmes af magnetfelter der omgiver Solsystemet.

Men i løbet af august måned steg målingerne af kosmisk stråling som ramte sondens Cosmis Ray Subsystem.
"Kosmisk stråling" er hurtige partikler som stammer fra det interstellare rum, som standses af magnetfelterne i Heliosfæren. derfor mener NASA at Voyager2 nu er på vej ud i det interstellare rum, ligesom Voyager1 sonden.

Voyager1 sonden har forlængst passeret Heliosfæren. Men da Heliosfæren presses i en komet-form pga Solens fart gennem rummet, forventer man at dens udtræden af Heliosfæren ud i Heliospausen, vil forløbe meget anderledes end Voyager1 sondens < ahref="nhttps://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=7252&utm_source=iContact&utm_medium=email&utm_campaign=nasajpl&utm_content=voyager20181005-1" target="new">skriver NASA
Hubble beyond ultra deep field billede af galaksehoben Abell370
Hubble beyond ultra deep field billede af galaksehoben Abell370<"/i>

Få år efter opsendelsen af Hubble rumteleskopet, lavede man et berømt "Deep field" billede af et udsnit af himlen,for at tælle galakser. Det blev i 2003-4 fulgt op af et Hubble ultra deep field. Men et nyt projekt som originalt nok er blevet døbt Beyond Ultra deep field eller BUFFALO (Beyond Ultra-deep Frontier Fields And Legacy Observations).har taget skridtet endnu længere og lavet dette billede (HEIC1813) af den tidlige galaksehob Abell370, som tydeligt viser hvor langt ned BUFFALO kan gå med Hubble, med tydelige gravitionelle linser (lysbuerne), ernorme galakser og talløse mindre- eller fjernere galakser!
NASA's Parker Sol-sonde
NASA's Parker sol-rumsonde er nu på vej mod Solen. Den skal dykke ned i Solens øvre atmosfære- den del der kan ses under et total solformøkelse. Den har ifølge NASA 2 hovedinstrumenter:
- EPI-Hi (Energetic Particle Instrument-Hi) instrumentet består af små silicium skiver som skal opfange og måle højenergi-partikler fra Solen.
- WISPR (Wide-Field Imager for Solar Probe Plus) kameraet har 2 teleskoper, hvoraf den ene har et ekstremt storts synsfelt på 216 grader. På grund af varmeskjoldet kan den ikke se lige ned i Solen, så den har en blind plet på 26 grader.
Udbrud i NG6540
7 Gymnasieelever som skulle lave en skoleopgave fik adgang til ESAs XXM røntgenteleskops data og gav sig til at analysere 200 røntgenkilders lys over de sidste 20år - Data der var ældre end dem selv.Og de fandt et meget interessant udbrud i NGC6540 som er en kuglehob i Sagittarius. Da de rapporterede fundet videre til forskerne, kunne man ikke engang sige hvad det var: Det var for kort til at være et stellart udbrud og for langt til at stamme fra et kompakt objekt som en hvid dværg eller lignende. Det bedste bud er et udbrud mellem 2 tætte dobbbeltstjerner, hvis atmosfærer har suget masse fra hinanden,men det passer endda ikke helt skriver ESA
NASAs Parker Sol sondeNASA havde i weekenden - efter en kort udsættelse til søndag - held med opsendelsen af den ny Parker Solar probepå en Delta IV raket

I løbet af den næste uge skal den op i en højere kredsløb, udfolde solpaneler og antenner og teste systemerne efter opsendelsen.De næste par måneder vil gå med at nå Venus, for at lave en Gravity-Assist tur tæt forbi Venus, for til sidst at ende i en langstrakt elliptisk bane, der vil tage den så tæt ind om Solen at den reelt dykker ned i Solens øvre atmosfære.

Sonden er opkaldt efter Eugene Parker som forudsagde/teoretiserede om solvinden i 1958, skriver NASA