Rumteleskoper


Det 6,5 m store James Webb rumteleskop (JWST), som har været 10år undervejs, skal efter planen opsendes næste år i 2021.

Udover at have 270% større opløsningsevne end Hubble rumteleskopet, er den også udstyret med en langt mere avanceret instrument-pulje end det 30år gamle Hubble, som sidst fik opdateret kameraer og elektronik i 2009. Derudover har JWST nye instrumenter som er designet specifikt til at observere exoplaneter i detaljer. Derudover bliver ESO også færdig med deres 39m Extremely Large Telescope i løbet af 5år.

Derfor flokkes exoplanetjægere i denne til om at planlægge observationskampagner, med instrumenter som JWST og ELT.
NASA planlægger fx deres egen observationsrække, mens forskere i disse dage mødes for at diskutere hvilke biosignaturer, man skal kigge efter;
Hverken Oxygen, CO2 eller methan (prutlugt:) er i sig selv beviser på liv, men hvis der er både CO2 og methan, må der være en løbende tilførsel af det. Eller hvis man kan observere sæsonsvingninger ligesom Jordens CO2 niveau varierer med årstiden skriver Victoria Meadows, direktør for Virtual Planetary Lab
rumteleskopet IRAs driver nu rundt som et tonstungt stykke rumskrot
Det infrarøde rumteleskop IRAS som blev opsendt i 1983, er forlængst slukket og udenfor kontrol. Sidste uge udsendte Geolabs en række tweets, om stor risiko for en kollision 30/1 med en slukket militærsatellit GGSG-4 fra 1967, som de beregnede ville passere hinanden i en afstand af kun 15-30m!
Umiddelbart vurderede man risikoen til 1/100, men da man fandt ud af atGGSG-4 har en 18m lang arm, hævede man risikoen til 1/20. Og problemet med satellitter som IRAS og GGSG-4 er at man ikke havde mulighed for at gøre noget for at undgå en mulig kollision, som ville have skabt en kaskade af ny rumskrot. Så man kunne kun kigge på og håbe det bedste ... Og heldigvis skete der intet!

De sidste måneder af 2019, har man både måtte flytte ISS og et af ESA rumteleskoper, som begge var i risiko for at blive ramt af nogle af Space-X's nye internet-satellitter. Så med udsigten til ti-tusinder af kommercielle satellitter og udviklingen af militære stealth-satelitter, vil situationer som denne, blive både hyppigere og sværere at holde øje med.
Så alle rumfartsorganisationer råber op om at der er brug for krav og reguleringer af den voksende rumindustri nu,skriver professor Grogory Cohen på 'The Conversation'

NASAs infrarøde rumteleskop Spitzer, er ved at nærme sig sin missions afslutning. Spitzer har haft succes med at kortlægge det infrarøde universog var blandt de første til at kunne studere en exoplanets atmosfære,
Det nu 16år gamle rumteleskop er et af NASAs 4 "flagskibe"; Hubble (visuelt), Compton (gammastråler), Chandra (røntgen) og Spitzer (infrarød), skriver Caltech som har stået for driften af spitzer
Voyager 1 og Voyager 2 er nu begge i det interstellare medium (ISM)
Voyager 1 og 2 er nu begge ude af Solsystemet, konkluderer forskerne der har kontrolleret sonderne.

Voyager sonderne blev opsendt i 1977, passerede Jupiter og Saturn i 1980-81. Mens Voyager 1 fortsatte ud af solsystemet, passerede Voyager 2 Uranus i 1986 og Neptun i 1989. Den er nu efter 42års rejse, 119,7 Astronomiske enheder (AU) ude - Dvs at den nu er 119,7 x længere fra Solen end Jorden er. Det sidste årti har Voyager sonderne kun sendt få data om især stråling tilbage til Jorden med ugers mellemrum, for at spare på strømmen.

På baggrund af analyser af disse data, konkluderer forskere fra Iowa nu, at Voyager 2 trådte ud af Heliospausen og ind i det InterStellare Medium (ISM) d. 5 november 2018 - dvs for et år siden. Når de først kan konkluderer det nu, skyldes det at det kunne være "noget andet" der forårsagede den målte 3-dobling af strålingsniveauerne omkring sonden. Men nu hvor niveauet har været konstant højt så længe, er de ret sikre på at det er fordi den er ude i ISM, som NASA allerede skrev om 10 nov 2018
Strålingsniveauerne fra Voyager 2
På grafen herover ses strålingsniveauerne fra Voyager 2
Konklusionen kommer efter en stribe publiceringer i Nature Astronomy, om målingerne fra Voyager 2:
Voyager 2 plasma observations of the heliopause and interstellar medium
Cosmic ray measurements from Voyager 2 as it crossed into interstellar space
Magnetic field and particle measurements made by Voyager 2 at and near the heliopause
Energetic charged particle measurements from Voyager 2 at the heliopause and beyond
Det Europæisk-Russiske eRosita røntgen rumteleskopets første billeder
Efter et 10år langt udviklingsarbejde mellem Russiske og Europæiske forskere, blev røntgen rumteleskopetg eRosita endelig opsendt 13 juli 2019 med kurs mod Lagrange 2 som er et ligevægtspunkt mellem Solen og Jorden, placeret modsat Solen, i skyggen af Jorden.

Med sine 7 teleskoper og instrumenter har eRosita et langt bedre og nyere udstyr, end det 20år gamle Chandra røntgenrumteleskop. eRosita kan dermed opløse langt mindre detaljer end Chandra, tage røntgenspektre og meget andet, som mkan afsløre neutronstjerner, sorte huller og varme gasser i det interstellare eller intergalaktiske rum skriver Max Planck Gesellshaft.

Billedet herover af vores nærmeste nabogalakse den Store Magellanske Sky er taget med alle 7 instrumenter og viser hidtil usete detaljer, som varme gasser mellem 2 mindre nabohobe,supenovarester og meget mere.