Galakser

Relativistisk jet fra galaksesammenstød
Man har set flere supermassive sorte huller i især store elliptiske galakser, som har oplevet "Starbursts", udsende jets med hastigheder nær lysets. Sådanne "starbursts" starter meget ofte med galaksesammenstød, men man har hidtil ikke fundet relativistiske jets fra galakser der er ved at kollidere.

Men nu har astronomer fra Clemson University endelig fundet en sådan relativistisk jet i seyfert1 galaksen TXS 2116-077. Det er som at finde "missing link" mellem galaksekollsioner og elliptiske galakser.
Grunden til at man ikke har set det før, er at de relativistiske jets er så klare at de fuldstændigt skygger for deres værtsgalakser. Men jettene fra TXS 2116-077 er så nye at de endnu ikke skygger for galaksen, så man for første gang er lykkedes at fotografere kilden til jettene skriver Celmson University i artiklen .. first-ever photographic proof of power-packed jet emerging from colliding galaxies
Mælkevejens jets
De fleste galakser udsender enorme jets, som udstråler fra de supermassive centrale sorte huller i deres centre. Disse jets ender ofte i bobler, eller fortsætter som lange jets ud fra galaksens poler som kan ses i radiospektret. Jettene opdeles i type I jets og de kraftigere type II jets, men fælles for dem er at de udsendes med hastigheder nær lysets, men opbremses af noget. Hidtil har man men at det skyldes sammenstød med gasser i galaksernes haloer, men den model kan ikke forklare de observerede decelerationer, som allerede begynder inde i selve galaksen - noget der har været diskuteret i årtier og forsøgt forklaret med ustabilitet eller stærke chokbølger.

Derfor har Manel Perucho, professor ved Institut for Astronomi og Astrofysik ved Universitetet i Valencia regnet på hvad der sker, når stjerner der kredser om galaksen, passerer gennem jettene.
Ifølge ham krydses jettene kontinuerligt af lokale stjerner, som derved skaber turbulens i jettene, når de trænger gennem deres "overflade" og åbner dem for de interstellare gasser fra selve galaksen. Det kan ifølge ham forklare den tidligere opbremsning af især type II jettene skriver han på Universidades Valencianas.

Universet er fuld af enorme og voldsomme begivenheder, hvoraf de største siden Big Bang, kommer fra udbrud i galaksers centrale supermassive sorte huller. Men nye spor efter en enorm eksplosion fra et supermassivt centralt sort hul i Ophiucus galaksehoben, 390 mio lysår herfra, er 5x større end den tidligere rekordeksplosion.

Det er dog ikke selve eksplosionen, men spor efter den astronomerne har fundet; Rummet mellem galakserne i galaksehobene, er fyldt med tynde skyer af meget varm plasma som udsender røntgenstråling. Men i Ophiucus hoben er der et stort "hul" i plasmaen, som man godt kendte i forvejen: Ingen havde bare overvejet at den kunne stamme fra eksplosion, fordi den simpelthen er for stor. Men sammenligner man med radiobilleder af skyen er der også et hul, som passer som hånd i handske med plasmahullet, som ifølge artiklen "Astronomers detect biggest explosion in the history of the Universe" fra ICRAR, tydeligt viser at det er rester fra en enorm eksplosion.

Hvor lang tid siden og præcist i hvilken galakse og hvorfor, kan de tilsyneladende ikke sige, men eksplosionen har foregået meget langsomt og langtrukkent og har varet hundreder millioner år!
M104 Sombrero galaksen og udsnit af dens halo af stjerner
De første og dermed de ældre stjerner indeholder ikke så mange tungere grundstoffer ("metaller") som yngre stjerner gør.
Med tiden presses en del stjerner ud i galaksernes halo, så galaksehaloer er normalt domineret af ældre metalfattige stjerner.

Derfor blev et forskerhold som studere M104's halo-stjerner, meget overraskede over at finde en høj andel af metal-rige yngre stjerner i M104's halo.
Det har man fundet før i kolliderende galaksers haloer, hvor stjerner er blevet kastet rundt og ofte ud af galakserne. Men M104 som i forvejen er lidt speciel og ikke rigtigt lader sig klassificere som hverken en elliptisk galakse eller en spiralgalakse, har tilsyneladende end pæn jævn fordeling af stjerner, som ikke antyder at der skulle have været nogen større kollision "for nylig" - altså indenfor den sidste milliard år.
For at komplicere billedet yderligere, fandt de en stor poulation af gamle kugleformede stjernehobe omkring galaksen - Normalt diffunderer der stjerner ud af disse hobe og bidrager til haloens bestand af gamle stjerner, men denne normale proces ser ikke ud til at fungere i m104
For at forklare det overraskende fund, prøvede forskerne derfor at lave en dynamisk computermodel af galaksen og dens halo, og kom frem til at den - selv om den ikke ligner en kollideret galakse - have oplevet en større kollision på et tidspunkt i sin fortid.
Fundet bliver publiceret i Astrophysical Journal skriver NASA
Mælkvejen og dens halo af varme gasser Hidtil har man ment at galaksers halo består af meget varme gasser; omkring 1 mio grader varme gasser. Temperaturen af gasserne, har man hidtil ment havde en sammenhæng med galaksens størrelse; Jo større galakse, desto varmere halo.

Men en ny undersøgelse af gasserne i Mælkevejens halo med ESA's XXM røntgen-rumteleskop over flere uger, vise at den også indeholder mange tungere elementer OG at nogle dele af haloen er op til 10 mio grader varm! Dermed er sammenhængen mellem temperatur og størrelse måske ikke så enkel.
Men lige så vigtigt; Haloen er mange gange større selve galakserne, så når disse tungere elementer hidtil er blevet overset, kan man have overset en stor del af universets almindelige masse, og dermed overvurderet den mørke masse, skriver ESA i artiklen "XMM-Newton discovers scorching gas in Milky Way's halo"