Galakser


I 1952 Opdagede man for første gang at nogle galaksekerner udsender meget radiostråling. Dengang foreslog man hurtigt at det stammede fra et centralt sort hul (som man endnu ikke vidste var i alle galakser). Men det var først i 1980'erne at man begyndte at få lidt detaljer om kilden, da man kunne se at der var noget der dækkede den.

Men det er først nu med de moderne enorme radioteleskop-Arrays, at det er lykkedes at opløse detaljer i radiostrålingen, og dermed fastslå at kernen i en sådan radio-galakse er omgivet af en enorm torus af støv og gasser, skriver National Radio Astronomy Observatory.

Det er disse billeder af en af de største radiogalakser Cygnus A (som er 10x tættere på os end #2 på listen) som National Radio Astronomy Observatory har taget.
Fundet er resultatet af en opfølgning på opdagelsen i 2016, af at der er TO sorte huller i Cygnus As centrum. Støvbånet (Torussen) er ca. 900 lysår i diameter, skriver National Radio Astronomy Observatory
Mælkevejens omgivende kuglehobe somblev brugt til at veje galaksen
Det er svært at veje en hel galakse, men ved at se hvordan stjerner kredser om den, kan man alligevel beregne dens samlede centrale masse.
Så ved at kombinere ESA's Gaia rumteleskops præcise målinger af en milliard stjerner med data fra Hubble rumteleskopet, har astronomer præcist kortlagt kuglehobenes baner og bevægelse om Mælkevejen og har dermed kunnet beregne vores galakses samlede masse til 1,5 trillioner solmasser! (1.500 mia Sol-masser) skriver ESA
Tidligere beregninger har vist at den var 0,5 til 3 trillioner solmasser, så det er en betydelig præcisering.
Magnetfeltlinier transporterer enorme mængder støv og gas ud fra M82 galaksen M82 "Cigar galaksen" i Store Bjørn er en såkaldt Starburst galakse, som laver 10x så mange stjerner/år som end vores egen større galakse Mælkevejen. M82 ligner også en eksplosion og netop det gør den interessant at studere hvis man vil vide noget om galaktiske vinde.
Derfor har bla. Canadiske forskere brugt det flybårne SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy) til at studerede udstrømmende gasser fra M82. De havde regnet med et galaksens magnetfelt ville bidrage til det, men ikke i det omfang de fandt: Ikke mindre end 50-60mio solmasser gasser er alignet langs magnetfelterne i M82, som trækker gasserne flere tusinde lysår ud af kurs skriver NASA.
"Det intergalaktiske rum er ikke tomt, men fuld afgas og støv. Nu har vi en langt bedre forståelse af hvordan det med tiden er undsluppet galakserne" siger Enrique Lopez-Rodriguez fra USRA
Fund af et mellemstort sort hul på 30.000 solmasser, gemt i skyer nær Mælkevejens centrum
Fund af et mellemstort sort hul på 30.000 solmasser, gemt i skyer nær Mælkevejens centrum

Galaksecentre er altid hjemsted for et supermassivt sort hul på millioner solmasser og i enkelt galakser finder man også 2 sorte huller; Oftest et resultat af en galaksekollision for milliarder år siden.

Men nu mener Japanske astronomer at de har fundet et andet sort hul skjult nær Mælkevejens centrum.
Studier af gasskyen HCN–0.009–0.044 i Sagitarius afslørede at den opførte sig mærkeligt. Og astronomernes analyser af de specielle bevægelser i gasskyen afslørede at der er et 30.000 solmasser tungt legeme gemt inde i gasskyen, i et område som er mindre end vores solsystem og som dermed faktisk kun kan være et mellemstort sort hul, skriver Japanske NAOJ og henviser til deres artikel i Astrophysical Journal “Indication of Another Intermediate-mass Black Hole in the Galactic Center”.

Fundet er især opsigtsvækkende fordi, hvis et så stort sort hul har kunnet gemme sig kun 25.000 lysår fra Jorden, kan de også være langt mere udbredte i andre galakser.
Røntgenkilder i galaksekollision, M51
Galaksekollisioner "rører op i gryden" i galakserne og får store mængder gasser og stjerner til at falde ind i de store centrale sorte huller og sætter gang i stjernedannelser.
Det får naturligvis de sorte huller til at blusse op og .. Men nej det gør de ikke altid; mange er faktisk meget stille. Man nhar ment at det skyldes at de er skjult tætte gas- og støvskyer. Derfor har man studeret sorte huller i kolliderende galakser med NuStar satelitten, som kan se kortere røntgenstråler og dermed se ind i støvskyerne om dem.

Men overraskende nok viser det sig, at flere af dem bare ikke er særligt aktive!
Hvis man skulle være i tvivl om hvor passive de enorme centrale sorte huller i M51 er, kan man sammenligne med de to neutronstjerner (grønne) i armene mellem de to galakser, som overstråler de mio. gange tungere sorte huller.

"Jeg er stadig overrasket over fundet. Galaksekollisioner forventes at skabe vækst i de centrale sorte huller som alle forventer vil skabe røntgen-stråling. Men vi ser bare ikke noget her." siger Murray Brightman fra Caltech som er hovedforfatter i artiklen i Astrophysical Journal. De mener derfor forklaringen er at udbrudene "blafrer" som de kalder det; Normalt vil man forvente at sådanne udbrud og pauser mellem dem varer årtusinder,men på baggrund af fundene, mener de at de kan være langt kortere. "Blafre hypotesen er helt ny i feltet" slutter han.til NASA.