Galakser

Røntgenkilder i galaksekollision, M51
Galaksekollisioner "rører op i gryden" i galakserne og får store mængder gasser og stjerner til at falde ind i de store centrale sorte huller og sætter gang i stjernedannelser.
Det får naturligvis de sorte huller til at blusse op og .. Men nej det gør de ikke altid; mange er faktisk meget stille. Man nhar ment at det skyldes at de er skjult tætte gas- og støvskyer. Derfor har man studeret sorte huller i kolliderende galakser med NuStar satelitten, som kan se kortere røntgenstråler og dermed se ind i støvskyerne om dem.

Men overraskende nok viser det sig, at flere af dem bare ikke er særligt aktive!
Hvis man skulle være i tvivl om hvor passive de enorme centrale sorte huller i M51 er, kan man sammenligne med de to neutronstjerner (grønne) i armene mellem de to galakser, som overstråler de mio. gange tungere sorte huller.

"Jeg er stadig overrasket over fundet. Galaksekollisioner forventes at skabe vækst i de centrale sorte huller som alle forventer vil skabe røntgen-stråling. Men vi ser bare ikke noget her." siger Murray Brightman fra Caltech som er hovedforfatter i artiklen i Astrophysical Journal. De mener derfor forklaringen er at udbrudene "blafrer" som de kalder det; Normalt vil man forvente at sådanne udbrud og pauser mellem dem varer årtusinder,men på baggrund af fundene, mener de at de kan være langt kortere. "Blafre hypotesen er helt ny i feltet" slutter han.til NASA.
Den nyopdagede dværggalakse Bedin1
Astronomer der studerede hvide dværgstjerner i kuglehoben NGC 6752 ved hjælp af bla Hubble rumteleskopet, fik en overraskelse da de undersøgte en lille stjernehob tæt på. Den lille stjerneansamling viste sig nemlig slet ikke at høre til Mælkevejen, men er istedet en lille sfærisk dværggalakse 30 millioner lysår længere væk. Den nyopdagede galakse som er blevet døbt Bedin 1er kun ca. 3.000 lysår i diameter.
Sfæriske dværggalakser er ret sjældne; idet man kunder kender til en god håndfuld af dem. Men udover det, er Bedin 1 også meget isoleret, idet den nærmeste nabo galakse NGC 6744 ligger 2 millioner lysår fra den. Det gør den også til en af de mest isolerede kendte dværggalakser, skriver ESA
Aktive galakser
Det er svært at måle præcise afstande i universet; I den nærmere og dermed mere nutidige del af galaksem, kan man bruge Type 1a supernovaer,men i det tidligere univers er man afhængig af at måle rødforskydningen og Hubble konstanten - som med tiden er blevet op- og ned justeret flere gange. Og med fundet af at universets accelererende udvidelse, blev den pludselig lidt usikker at bruge i det tidligste univers.

Derfor har en ny undersøgelse af 600 af de tidligste galakser (quasarer), som bruger en velkendt relation mellem quasarernes UV- og røntgenstråling, til at beregne deres afstande mere præcist. Og eftersom Quasarerne strækker sig over den første milliard år efter universets kondensering, fjerner de nye sikrere afstandsbedømmelser en stor usikkerhed i studier af det tidlige univers skriver ESA
NGC3319Stort set alle galakser ser ud til at huse supermassive sorte huller, ligesom man har fundet mange eksempler på små stellare sorte huller, spredt i galakseskiver som gravsten over enkeltstjerner. Man har længe ment at der også burde eksistere mellemstore sorte huller (kaldet IMBH), men har hidtil ikke fundet mange troværdige kandidater.

Men nu har kinesiske astronomer fundet en troværdig kandidat i galaksen NGC3319, kun 47 mio lysår herfra. Baseret på IMBH'ens røntgenintensitet, mener de at den har en masse på eyt sted mellem 300-300.000 solmasser. Dermed kan den være en af de mindste IMBH-kandidater.
De skriver på arxiv.org/abs/1810.10283at der skal yderligere analyser til for at afklare det sorte huls mere præcise masse og mulige oprindelse.
Værtsgalaksen NGC3319 er speciel ved at have en bjælke ligesom Mælkevejen, men ikke nogen synderlig central bule og især ved selv at have et forholdsvist lille centralt sort hul, som det nyfundne sorte hul kredser om.
Hubble mosaik af M33 triangulum galaksen

Udsnit af originalbilledetM33 Triangulumgalaksen er en af vores nærmeste nabogalakser og en del af den lokale galaksehob. Den ligger3 mio. lysår herfra og dermed lidt længere væk en den store Andromeda galakse, men kun halvt så stor som Mælkevejen.
I forbindelse med et nyt studie af galaksen, har Hubble rumteleskopet taget den hidtil mest detaljerede mosaik af galaksen, bestående af 54 separate billeder. skriver ESA's Spacetelescope. For at vise hvor detaljeret den fulde original er, er der her til højre indsat et udsnit der viser en stjernedannelse i M33.