Galakser

Quasarerne som målepunkter for flowet af gasser ind og ud af Mælkevejen (indgående gasser er blå og udgående er røde)
Quasarerne som målepunkter for flowet af gasser ind og ud af Mælkevejen: Indgående gasser er blå, udgående er røde, sorte viste ingen tegn på HVG, mens de grønne områder skjuler eventuelle HVG-tåger
Galakser er ikke bare øer af stjerner og gasser, men bevæger sig gennem det intergalaktiske rum,som også indeholder gasser som fx Mælkevejen dermed samler op på vejen. På den anden side er der et stort strålingstryk og flow af gasser ud af Mælkevejen, hvoraf nogle falder ind igen, men andre fordamper ud i det intergalatiske rum.
Det er lykkedes et forskerhold at måle dette flow ind og ud af Mælkevejen, ved at studere lyset fra en række quasarer, som passerer gennem disse gasser der bevæger sig med høj fart, kaldet 'High Velocity Gas' (HVG). Dermed efterlader HVG's gasserne sig spektrale aftryk i lyset fra quasarerne, som røber deres indhold og rød/blå forskydning = hastighed ind/ud af galaksen.

Dernæst har de punkt for punkt beregnet om udgående gasser kan undslippe galaksen og om de indgående gasser er lokale eller ekstragalaktiske. Og ved at lægge det hele sammen, har de beregnet Mælkevejens masse tab og vækst til:
Indgående gasser: 0,53 +/- 0,31 solmasser/år
Udgående gasser: 0,16 +/- 0,10 solmasser/år
Dermed ser det ud til at Mælkevejen hvert år tager 0,37 Solmasser på. Det er ca 6 x 10^25 tons!.
I artiklen 'The Mass Inflow and Outflow Rates of the Milky Way' på arXiv tilføjer de dog at disse HVG tåger har en levetid på omkring 100 mo. år, så det er kun et øjebliksbillede af Mælkevejens massevækst

Det Australske institut/firma Astro 3D som er et samarbejde mellem en række universiteter om at lave 3D simuleringer afkosmiske fænomener, har undersøgt "Den Magellanske strøm", som er en bro af gasser der slynger sig om Mælkevejen, langs de Magellanske skyers bane om galaksen.

gas Ved at følge og simulere de 2 følgegalaksers bane om Mælkevejen, kombineret med data om strømmens indhold af ioniseret materiale tilbage i tiden som en slags reverse engineering, kan de konkludere at både de Magellanske skyer og den bro af gasser de trækker efter sig, 2 gange er blevet udsat for en voldsom ionisering fra Mælkevejens centrum, som i de i deres artikel i Astrophysical Journal, karakteriserer som et 'Seyfert Flare', som er et ikke helt ualmindeligt udbrud i aktive galaksers centrum.

Mælkevejen er en ret rolig galakse, så selv om disse flares er almindelige i aktive galakser, har det været et enormt udbrud i vores fredelige nabolag, som kan have udløst stjernedannelser i galaksen og dermed været med til at forme vores stjernehimmel.
Den Magellanske strøm er gennemsnitligt 200.000 lysår fra galaksecenteret, så eksplosionen må endda have været for relativt nyligt - indenfor de sidste 3 mio. år, anslår forskerne i deres pressemeddelelse
Røntgenkilder i M33 galaksen i løbet af NuSTAR observationskampagnen
En supernova i "Firework-galaksen" M33 (NGC 6946), fik astronomer til at observere galaksen med NuSTAR røntgenrumteleskopet. Udoever Supernovaen som ses som en blå klat øverst th var der en anden kendt kilde tv.
Men da de 10 dage senere observerede den igen, blev de overraskede over at find en ny meget stor tredie kilde, som er vist som en diffus grøn klat tv for galaksens centrum! Sådanne Ultra-Luminiøse røntgen kilder kaldet ULX er ikke helt usædvanlige, men det er usædvanligt at de dukker op og forsvinder igen så hurtigt skriver NASA/JPL. Denne ULX er blevet døbt ULX4

En ny undersøgelse af kilden som er publiceret i Astrophysical Journal forslår at ALX4 enten kan være: - Et stellart sort hul som sluger en lille stjerne og skaber en kortvarig overophedet bobbel som det sorte hul.
- En neutronstjerne som suger materiale til sig fra en nabostjerne. Men hvis den roterer meget hurtigt, ritocheres materialet væk fra neutronstjernen, som dermed kan skabe et kortvarigt intenst røntgenglimt.

Hvis det var et sort hul var det et enkeltstående glimt, men hvis det var en neutronstjerne kan det komme igen, så forskerne foreslår at holde øje med M33...

Forskere fra University of Warsaw har kortlagt over 2000 cepheid variable stjerner, fordelt over hele Mælkevejen og har dermed skabt et 3D kort over Mælkevejens form og arme. Deres kortlægning ikke alene bekræfter at Mælkevejens skive ikke er flad, men er "vredet", men viser at den er endnu mere skæv end undersøgelser fra 2018 har vist.

Ved at beregne Cepheidernes aldre og antage at jævnaldrene nærliggende Cepheider er skabt sammen, har de også vist hvordan Mælkevejens arme har udviklet sig de sidste milliarder år, så Cepheiderne er endt hvor de er nu.
Kortlægningen er publiceret i Science
Gasskiven om  NGC 3147s centrale sorte hul
Normalt er de supermassive sorte huller i galaksecentrene enten omgivet af gas/støv bånd som bliver hevet ind i det sorte hul i store klumper og tilføres materiale udefra; Afhængigt af hvor meget interstellart støv der er i galaksens indre, kan denne proces og støbbåndende være en mere eller mindre massive.
Men målinger af støvskiven om det centrale sorte hul i galaksen NGC 3147 overraskede astronomerne, for istedet for massive torrus'er, fandt man istedet en tynd skive af støv og gasser som hvirvles hurtigt rundt om det sorte hul med hastigheder optil 10% af lyset hastighed.
Hvirvlen om det sorte hul blev opdaget ved at måle rød- og blåforskydninger af lyset fra støvet tæt om kernen i NGC3147; Derved kunne man se at det er en tynd gasskive der rødforskydes på den ene side af hullet når det fjerner sig fra os blåforskydes på den anden side.

Dermed er der et næsten frit kig direkte ind til den inderste skal af gasser om det sorte hul!
Desuden er det også en unik mulighed for at teste Einsteins relativitetsteorier, når vi kan studere gasser der hvirvles så hurtigt rundt skriver ESA på deres Hubblesite