Galakser

Massefordelingen som funktion af afstanden fra centrum i NGC3256
Massefordelingen som funktion af afstanden fra centrum.
Den faste linie er den samlede massefordeling.
Den stiplede linie er den baryonske massefordeling.
Mørkt stof omgiver normalt galakser, men har en tendens til at "fortrænges" af almindeligt baryont stof i galaksen. Men dels er mekanismen langtfra velforstået og dels er spørgsmålet "Hvordan reagerer det mørke stof når galakser kolliderer?"

Derfor har et hold astronomer undersøgt massefordelingen i en galakse, som lige har oplevet en galaksekollision; NGC3256 100 mio lysår herfra.

Mørkt stof kan ikke ses, men dens masse måles. Derfor undersøgte de galaksens stjerners rotationshastighed for at kortlægge massefordelingen som funktion af afstanden fra centrum. Derefter har de sammenlignet fordelingen med fordelingen af stjerner og det synlige stof i galaksen og fundet en betydelig mængde mørkt stof omkring galaksens centrum! skriver de i artiklen på arXiv som også er indsendt til Science. Observationerne blev lavet med ALMA og 2MASS.
Sort hul omgivet af gasser Stort set alle galakser har et enormt sort hul i deres centrum og udsender dermed meget stråling, men nogle - kaldet 'Active Galactic Nuclei' (AGN) - udsender væsentligt mere stråling end andre. Den overvejende vedtagne teori, er at AGN har 2 sorte huller i deres centre, efter tidligere galaksekollisioner. Problemet med denne teori er at man ikke helt har kunnet få modellen til at forklare observationerne af emisioner fra det indfaldende gas omkring de sorte huller.

En ny undersøgelse og simulationer af en anden mulig forklaring - nemlig at der kun er ét sort hul, som bare er omgivet af massive mængder gasser som absorberer strålingen fra det sorte hul og udsender sin egen stråling, hævder at give en langt bedre forklaring på de variationer man har fundet i strålingen fra AGN'er skriver UC Santa Cruz
Mælkevejen og bølgerne fra Sagitarius
Spanske forskere der har analyseret data fra ESA's Gaia rumteleskop, har konstateret forstyrrelser i Mælkevejens spiralarme, som de har identificeret som en gravitionel forstyrrelse fra en anden galakse for 300-900mio år siden. Efterfølgende har de lokaliseret kilden til den lille Sagitaruas dværggalakse.
"En af de mest bemærkelsesværdige former vi så, er et spiralmønster i stjernerne nær Solen, som aldrig er set før. Faktisk var de så tydelige i grafikken fra vores data at vi først troede det måtte være en fejl i dataene" siger Teresa Antoja fra Universty of Barcelona
Den store Mageilanske Sky (LMC) De 2 dværggalakser "De Mageilanske Skyer", er Mælkevejens 2 nærmeste nabogalakser, som er gravitionelt bundet til Mælkevejn.Men noget tyder på at vi oprindeligt havde 3 dværggalakser om os,!
For en måling af enkeltstjerners bevægelse om den Store Mageilanske sky (LMC), viser at flere af dens stjerner kredser den modsatte vej af alle de andre. Umiddelbart antog astronomerne at de kunne være blevet "hugget" fra den lille Mageilanske Sky (SMC).Men analyser af mulighederne viste at det næppe var forklaringen. Til gengæld viste de numeriske simuleringer at man måtte forvente en god del modsatte stjerner efter en galaksekollision.
Dermed mener astronomerne fra International Centre for Radio Astronomy Research (ICRAR) at LMC har opslugt en anden mindre galakse, skriver ICRAR
Fantastisk billede af galaksen NGC3981 taget af ESOs VLT med det nye FORS instrument
ESO har taget dette billede af spiralgalaksen NGC3981.Billedet viser tydelige broer af varme gasser der strækker sig langt udover den traditionelle spiral
Se ESO