5 mialliarder lysår stor ring af gammaglimt
Ungarske og amerikanske astronomer har kortlagt gammaglimt (GRB) og har derned fundet en 5 milliarder lysår stor ring af GRB'er. Mens GRB'erne kun er lysglimt, mener de at de er associeret og dermed markerer en 36° stor struktur på himlen,som på den afstand vil være 5 milliarder lysår stor og dermed være den største hidtil kendte struktur i universet. Hvad det er kan de dog ikke sige!

SE '5 billion light years across: the largest feature in the universe'

Et internationalt hold af astronomer, som har publiceret den grundigste vurdering af, hvor meget energi der findes i de nære dele af vores Univers,efter at have studeret ikke mindre end 200 000galakser.. Forskerne bekræfter, at energiproduktionen i dag kun er omkring halvdelen af, hvad den var for to milliarder år siden. Energitabet sker over alle bølgelængder fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. .

Konklusion: Universet er døende, men det går langsomt.

Galaksebilleder fra GAMMA surveyet Projektet har involveret mange af Verdens kraftigste teleskoper, blandt andet ESO's VISTA og VST teleskoper på Paranalobservatoriet i Chile. Også rumteleskoper har været i brug: to af NASAs (GALEX og WISE) og ESA's Hercshel rumteleskop.

Forskningsprojektet er en del af Galaxy And Mass Assembly (GAMA) projektet, som er det største oversigtsprojekt i mange bølgelængder, som nogensinde er iværksat.

"Vi har brugt så mange rumteleskoper og jordbaserede teleskoper, som vi kunne få fat i, for at måle over 200 000 galaksers energiudsendelse hen over et så bredt spektrum som muligt", siger Simon Driver (ICRAR, The University of Western Australia), som er leder af det store GAMA hold.

De data, som idag bliver frigivet til brug for astronomer over hele Verden, omfatter målinger af hver galakses energiudsendelse i 21 bølgelængder helt fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. Det skal forskerne bruge til bedre at forstå hvordan forskellige galaksetyper dannes og udvikler sig.

Al energi i Universet opstod ved Big Bang, og noget af det har været "låst inde" som masse. Stjerner lyser ved at omdanne masse til energi, som Einsteins berømte ligning E=mc2 beskriver. GAMA-projektet har til formål at kortlægge og modellere al den energi, som omdannes indenfor et stort rumfang dels idag og dels på andre tidspunkter tilbage i tiden.

"Det meste af den energi, som skvulper rundt i Universet stammer fra tiden lige efter Big Bang, men der omdannes til stadighed mere energi i stjernerne, når de smelter grundstoffer som for eksempel hydrogen og helium sammen," fortæller Simon Driver."Denne "nye" energi bliver enten absorberet af støv på vej igennem værtsgalaksen, eller den smutter ud i det intergalaktiske rum og suser afsted indtil den rammer et eller andet - det kan være en anden stjerne, en planet, eller en sjælden gang, et teleskopspejl."

Det har været kendt siden slutningen af 1990erne at Universet langsomt bliver mindre energirigt, målt pr volumenenhed, men den nye undersøgelse viser, at det sker over alle bølgelængder, og vi har nu den grundigste oversigt over, hvor meget energi, der udsendes i den nærmeste omegn i Universet.

"Fra nu af vil Universet være i tilbagegang, og langsomt glide ind i alderdommen. Universet har allerede i en vis forstand sat sig på sofaen, trukket tæppet op omkring sig, og er begyndt at nikke. Snart sover det ind til den evige morfar," slutter Simon Driver.

Forskerholdet håber at kunne udvide projektet til at omfatte energiproduktionen over hele Universets historie ved hjælp af en række nye observatorier, herunder Verdens største radioteleskop Square Kilometre Array, som vil være under bygning i det næste årti i Australien og i Sydafrika.

Kilde: 'Charting the Slow Death of the Universe' fra ESO

Universets oscillerende udvidelse Indtil for kun et årti siden gik man ud fra at universets udvidelse blev bremset, men så viste det sig at udvidelsen rent faktisk accellerede. Man ved at accelerationen ikke altid har været den samme, men på et tidspunkt bremsede op og accelerede igen.

Nu har astronomer vist at det ikke kun er sket en gang, men 7 gange i universets historier, så det er en tilbagevendende, cyklus som bliver mindre fra gang til gang.

Kilde:'Is the Universe Ringing Like a Crystal Glass? ' på University of Southern Missisipi
Da universet kort efter Big Bang afkøledes og energi kondenserede og blev til stof, skulle det have været tilfældigt om det blev til stof eller antistof. Men af en eller anden årsag blev almindeligt stof det mest almindelige.

Antistof er ligesom almindeligt stof, men med modsat polaritet, så atomerne har en negativt ladet kerne, med en positiv elektron om. Antistof er teoretisk forudsagt, man har kunnet lave det i CERN-acceleratoren i korte øjeblikke, og man mener man har observeret det over tordenskyer, men ellers har man - mod forventning - aldrig observeret det eller set spor af det ude i universet.

I 2001 foreslog Prof. Tanmay Vachaspati fra Arizona State University at der burde være et enormt intergalaktisk venstresnoet magnetfelt, og at det ville kunne forklare hvorfor stoffet blev almindeligt istedet for antistof.

Ifølge hans teori vil et sådan venstresnoet kosmologisk magnetfelt, kunne være en del af forklaringen på,hvorfor der ikke findes spor efter antistof.

Siden har Fermi røntgen rumteleskopet kortlagt himlens røntgen baggrundsstråling, og den har Tanmay siden analyseret og har fundet spor efter et helikalt magnetfelt, som viser en overvægt af venstre-snoede magnetfelter.


Og denne overvægt af venstresnoede magnetfelter mener han altså, kan forklare manglen på antistof i universet; "Med dette nye resultat har vi det første spor der kan give os løsningen på mysteriet" siger Tanmay.

Kilde: Royal Astronomical Society: 'Left-handed cosmic magnetic field could explain missing antimatter'
Læs mere om antistof hos CERN
Supernova Type 1a supernovaer har længe været brugt som "fyrtåne", når man skulle afstandsbedømme fjerne galakser og er dermed hjørnestenen i vores opfattelse af universet størrelse og udvidelseshastighed. Nyere opdagelser har dog vist at de kan variere i lysstyrke.

En undersøgelse af disse variationer viser nu at type 1a supernovaerne kalder i 2 kategorier,og at den klare kategori er almindeligst i vores del/alder af universet. Konsekvensen af resultatet er at universet og dermed også dens udvidelseshastighed, er mindre end man hidtil har ment.

LÆS 'Accelerating Universe? Not So Fast' fra University of Arizona