Venus

Venus som den kan have set ud for 1 mia år siden (ill: NASA) Venus er ikke særlig beboelig, med temperaturer på 462'C, et evigt skydække og svovlholdig atmosfære - et miljø som får Dantes inferno til et ligne en feriekoloni!

Men simulationer af Venus som er præsenteret på en konferenece, viser at hvis der har været vand på Venus, som der er på Jorden og Mars, kan den have været dækket af hav, med temperaturer på omkring 20-50'C, indtil en begivenhed for 700-750mio år siden, udledte store mængder CO2 til atmosfæren og formede den Venus vi kender idag.

Simulationerne som har fokuseret på forskellige niveauer af vand på overfladen og sammenlignet med Jordens vandindhold, er lavet som 3D vand-cirkulationsmodeller. Et centralt element i Venus's klima er at Solen i sin tidlige historie var koldere og mindre aktiv end idag. Dermed kan Venus atsmosfære og magnetfelt have beskyttet den et langt stykke hend ad vejen, indtil drivhuseffekten fik overtaget.

Der er dog 2 usikkerheder i analyserne: Dels hvor hurtigt Venus kølede af efter dannelsen, så den kunne huse vand og dels hvor hurtigt begivenheden for 700-750 mio år siden var, eller om det bare var den sidste i en serie af langsomt opvarmende faktorer.
"Vores hypotese er at Venus kan have haft et stabilt klima i milliarder af år. En nær-global begivenhed var ansvarlig for dens transformation fra et Jordlignende klima til det helvedes-hul den er idag" siger Michael Way fra Goddard Institute for Space Science ifølge Europlanet Society
Analyserne kan have betydning for opfattelsen af indre exoplaneters beboelighed slutter de.
Venus's sky cirkulation afslører planetens topologi
Venus's sky cirkulation afslører planetens topologi
Venus overflade er skjult af et tæt permanent skydække. Men studier af hvordan skyerne dannes, sammenholdt med radarkort fra Venus Express sonden, viser at skyernes vandindhold, sky-kompositioner og vindhastigheder, har vist en sammenhæng, som gør det muligt at afsløre detaljer om overflade-topolgien, ved at studere Venus skydække.

Læs mere hos ESA
Venus Express sonden
Venus Express sonden
December 2014 mistede man kontakten med Venus Express sonden, efter man havde foretaget et dyk ned i Venus's atmosfære, for at få direkte målinger, da missionen alligevel skulle afsluttes. En ny artikel i Nature Physics, baseret på de sidste data man fik.
Og dataene gemte på flere overraskelser:
- Temperaturen er kun -157°C som er meget koldere end man forventede, baseret på de tidligere Pioneer data. Pioneer gik ned omkring ækvator, hvor der er meget varmere og som man ekstrapolerede til polerne og derfor troede de var varmere
- Den øvre polare atmosfære er ikke så tæt som troede, men 22% tyndere i 130km højde, og 50% lavere i 140km.
- "Vejret" om sydpolen er domineret af trykbølger i atmosfæren.

Kilde: Venus Express' swansong experiment sheds light on Venus' polar atmosphere
Venus Express sondenEfter at have kredset 8år om Venus, er ESA's Venus Express sonde nu løbet tør for brændstof. De 8år var langt længere end forventet, så da man ikke kunne vride flere nye opdagelser ud af sonden, lavede man i 2014 en serie "aerobreaking" manøvrer ned i Venus øverste atmosfære for at måle den direkte.
Og nu efter flere måneders surfing på toppen af Venus atmosfære, er den løbet tør og slukkes.

Kilde: ESA

 Venus Exzpress sodnen pløjer sig gennem Venus øverste atmosfære

ESA's Venus Express har den sidste måned haft en elliptisk bane der tog den helt ned til 130km over Venus overflade, så den har kunnet "sniffe" til atmosfæren. Nu er den på vej op igen.

Siden sin ankomst til Venus i 2006, har Venus Express sonden bevæget sig i en stærkt elliptisk bane om over Venus poler, så den bevæget sig mellem 66.000km og helt ind til 250km over Venus - det er lige over atmosfæren.

Men i den sidste måned har den bevæget sig helt ned til kun 130km over planeten, så den har været helt nede at røre toppen af atmosfæren.

Det har naturligvis været omfattet af en vis risiko, og den øgede risikovillighed hænger sikkert sammen med at den efter 8år om planeten er ved at have udtømt sine muligheder. Og ved at tage den længere ned, har man kunnet få nye adta om atmosfæren.

Fx. har man kunnet måle det præcise atmosfæretryk i højder ned til de 130km, ved at måle små variationer i sondens hastighed når den var tættest på.

Kilde: ESA Space Science