Solen

Soludbrud I 70 år har man betragtet Soludbrud (CME) som store buer af materiale der hæver sig op over Solens synlige overflade som enorme buer.

Men nye undersøgelser af 15 år gamle data af 21 CME'er, fra de to NASA-satellitter 'Wind' og 'ACE', som dengang var langt fra hinanden og dermed gav et stereoskopisk 3D billede af Solen, viser en anden form; "..enten består de af mange mindre buer, eller de har en helt anden form" skriver skriver University of New Hamshire
Analysen er publiceret i Astrophysical Journal.
Soludbrud og Solvind Soludbrud eller 'Coronal Mass Ejections' (CME) er voldsomme udbrud som sender materiale ud i rummet og mod Jorden med hastigheder op mod 2000km/s.

Men på baggrund af data fra MESSENGER rumsonden som kredsede om Merkur, har man nu fundet at udbrudene også har en sekundær komponent - dvs en langsommere bølge som bevæger sig med "kun" 750 km/s, efter det første udbrud.

Det betyder at Jorden rammes af en hård chokbølge og derefter af den langsommere bølge skriver Planetary Science Institute.
Massivt Soludbrud (Fotograferet af SDO rumsonden)Solen udsender en konstant strøm af energi og ioner med Solvinden, som naturligvis betyder at Solen bliver lettere. Dermed reduceres dens tyngdetiltrækning som holder planeterne sammen også,så effektivt betyder det at Solsystemet vokser!

I klassisk fysik kan man næsten ikke måle effekten som er ret lille, men relativistisk kan man.
Ved at analysere Merkur sonde MESSENGERs data, har det nu været muligt at måle reduktionen af tyngdekraften, som er beskrevet i en artikel i Nature. Målingerne viser at Merkurs bane ændres med ca. 0.029”/århundrede. Det svarer til et massetab på Ṁ⊙/M⊙ (1,124 ± 0,25) × 10−13 pr århundrede. Dvs at Solens årlige massetab er 0,0000000124%. Se også en lidt mere letfordøjelig omtale af resultaterne på Physicsforum
Jorden set fra ISS i en dag med klart rumvejr"Rumvejr" er den solvind og stråling, som satellitter og Jordens øvre atmosfære udsættes for. Det er især Solen,men og udbruds retninger, Jordens aktuelle hældning (årstid) og naturligvis mængden af sol-aktivtet der afgør rumvejret.
Engelske forskere har analyseret data fra den sidste solpletcyklus, sammenholdt med historiske rumvejrs-data og har fundet statistiske sammenhænge som i deres model kan bruges til at forudsige rumvejret i fremtiden, for at gøre bla. rumfart sikrere. Modellen skal stå sin prøve og forbedres i den kommende solpletcyklus, skriver Warwick University i en pressemeddelelse

31 juli opsendes Parker Solar Probe solobservatoriet (PSP), som skal så tæt på Solen at den faktisk er inde i dens yderste atmosfære. Fra en afstand af kun 6,4 mio km vil den bevæge sig på grænsen af Solens Korona, så dens varmeskjold er udviklet til at kunne modstå temperaturer op til 1500'C ifølge John Hopkins University