Månesonder

Det sidste foto af vikram månelanderen på vek ned, inden den forulykkede
Det er lykkedes en indisk 'citizen scientist' at finde nedslagskrateret efter den forulykkede indiske månelander Vikram, som skulle være landet på Månen i efteråret, og have gjort Indien til det tredie rumfartsnation som er landet på Månen.
For at finde et lille krater eller lignende efter den forulykkede månelander, havde NASA taget højopløsningsbilleder af de områder hvor man mente den havde ramt månen, for at sammenligne dem med "før" billeder. Men det er store områder at dække, når man sammenligner dem med fotos af en anden kvalitet, så det var ikke lykkedes NASA at finde Vikam - derfor publicerede de billederne og lod private lede efter dem. Det lykkedes så den indiske programmør Shanmuga Subramanian at finde den, hvorefter NASA kunne konfirmere fundet skriver AFP iflg DR

Chandrayaan-2 sonden som bragte Vikram til Månen, kredser stadig om Månen

Som en del af NASAs planer om en Månebase i 2024, har man udpeget steder på Månen hvor man er ret sikre på at der er vand. Som en del af dette Artemis program, vil man i december 2022 sende en autonom rover til Månen for at sondere terrænet og især finde det vand man mener er der. Roveren er styret af kunstig intelligens (pdf), som selv kan styre den skriver NASA

Det kan lyde satset at sende en langsom rover ud for at udforske, når man tænker på Mars rovernes meget lidt imponerende hastighed. Men Månen er meget tættere på Jorden, så solmængen og dermed energi-outputtet fra solpaneler er over langt større end på Mars. Og med AI-føreren behøver man heller ikke køre så forsigtigt som på Mars, hvor det kan tage mange minutter at kommunikere med Jorden.
Foto af Indiens Chandrayaan2's Vikram lander på vej ned mod Måneoverfladen efter separationen fra kredsløbs modulet
I 2008 opsendte Indien deres Chandrayaan sonde til Månen. Den kredsede Om Månen i godt 1 år, indtil 2009.

22 Juli 2009 opsendte Indien så deres Chandrayaan-2 sonde, som også omfatter en lander. Chandrayaan-2 adskilte torsdag Vikram landeren fra en højde af kun 35km, som derefter begyndte nedstigningen mod Månen. Men idag lørdag mistede den Indiske rumfartsorganisation ISRO kontakten med Vikram-landeren, da den kun var 2 km over Måneoverfladen.
ISRO har ikke nogen forklaring på hvad der gik galt, eftersom sonden svarede helt efter planen, lige indtil de tabte kontakten med den skriver ISRO
Missionen kunne følges live på TV og efter tabet talte premiereministeren til nationen på samme kanal - noget der vidner om at det var et stort tab for Indien.
Månelandingsmodul ved Gateway Måre-rumstationen
Sidste uge meldte en ny instans fra en kolde krigs tid, som Donald Trump har genindført at USA igen vil sætte foden på Månen senest i 2024.
I dag melder NASA's administrator Jim Bridenstine ud i en plan kaldet Mon2Mars, at det kun er første skridt på vej mod en bemandet Mars mission i 2033.
NASAs Jim Bridenstine siger om målet: Præsident Donald Trump har bedt NASA accelerere planerne om at vende tilbage til Månen og sætter mennesker på Månens overflade inden 2024. ... Når vi tager til Månen denne gang, er det for at blive. Vi vil bruge alt hvad vi lærer til på Månen, til at tage det næste store spring - Sende astronauter til Mars!"

Basen for missionerne skal være det nye Orion-modul og bruge det kommende Space Launch System (SLS) som Boeing er ved at udvikle og som skal kunne sende en last på 26 tons til Månen. SLS er 15% større end den hidtil største raket Saturn V som blev brug i Apollo-programmet

Roadmappet for det ambitiøse mål er:
2019: Commercial Lunar Payload Services (CLPS) skal opsende flere private missioner til Månen.
2020: Ubemandet testopsendelse af den første SLS og Orion-modul.
2022: Bemandet mission rundt om Månen med SLS/Orion
2022: Opsendelse af en privat rumstation om Månen kaldet "Gateway" (Se bill.).
2023: Opsendelse af en rover der skal udvinde vand på Månen (under konstruktion)
2024: Astronauter til Månen
2030+ Astronauter til Mars

Det er fortsættelsen af den tidligere præsidents Obama's mål, men der er en lille uoverensstemmelse, når det hvide hus taler om "2033", mens NASA siger "2030'erne". Missioner til Mars kan kun gennemføres når den er tættest på Jorden hver 26'ende måned; Dvs i 2021, 2023, 2025 osv.
Kines Chang'e månerover og dens lander, set fra LROC satellitten som kredser om Månen
Forskere fra Arizona State University som står for dataindsamlingen fra NASAs LROC satellit har kigget meget nysgerrigt efter Kina's Chang'e 4 månelander på Månens bagside. De har tidligere fundet koordinaterne hvor den landede, men uden at kunne se den direkte fra fra rummet. Men med en senere passage over stedet havde man en bedre opløsning på billederne af landingsstedet, så man kan se den på billedet (pilene)
Dette fantastiske billede af omgivelserne kan man bedre se det fantastiske landskab Chang'e4 er landet i.
Kilde: LROC's blog på Arizona State University's hjemmeside