Exoplaneter

Exoplaneten NGTS-4b som kredser MEGET tæt om sin moderstjerne Engelske astronomer har fundet en lille nNptun-klasse gasplanet, i tæt kredsløb om stjernen NGTS-4.
Den nye planet kaldet NGTS-4b, er 20% mindre end vores mindste gasplanet Neptun, og dermed kun 3x så stor som Jorden.

Men NGTS-4b kredser meget tæt om NGTS-4, med en omløbstid (dens år) på kun 1,4 jord-dage. Dermed befinder den sig i den zone man normalt kalder "Neptun-ørkenen", fordi gasplaneter ikke forventes at kunne overleve så tæt på stjernen uden at få sin atmosfære blæst væk af stråling fra stjernen. . Forskerne mener derfor at den må være migreret ind mod stjernen indenfor de sidste på mio. år. Enten har den et meget stærkt magnetfelt til at afvise solvindede, eller også er den ved at fordampe og kan dermed oprindeligt have været meget større end idag

NGTS-4b som er den den første gasplanet man har fundet så tæt på en stjerne, er derfor også meget varm - ca. 1000'C skriver Oxford Academic
Den nye algoritme til at søge efter små exoplaneter Tyske forskere har med en ny måde at detektere små exoplaneter, fundet ikke mindre end 18 oversete små Jord-størrelse exoplaneter i Keppler rumteleskopets data, skriver Max Planck-Gesellschaft.

Normalt søger man efter dyk i lysstyrken, når planeter formørker moderstjernen set fra Jorden. Sådanne formørkelser sker gradvist, fordi stjernen er klarest på midten. Så den nye algoritme kigger derfor kun efter formørkelsesmaksimummet og kan dermed langt bedre sortere formørkelser fra almindelig observationsstøj.
"Metoden er et væsentligt skridt fremad, og især når man kigger efter jordlignende planeter. Dermed får vi også et langt mere realistisk billede af exoplanet-populationen i rummet" siger Michael Hippke fra Sonneberg Observatoriet, selvom metoden dog ikke er god til at finde små ydre exoplaneter.

Den mindste af de nyopdagede exoplaneter er faktisk kun 0,69x Jordens diameter og dermed en af de mindste kendte exoplaneter. Forskerne estimerer at de kan finde hundreder af nye exoplaneter i keplerdataene.
De 2 exoplaneter om stjernen HD 21749 NASA’s lille 'Transiting Exoplanets Survey Satellite' (TESS) rumteleskop har opdaget 2 nye små exoplaneter:
- En lille sub-Neptun gasplanet kaldet HD 21749b, med en omløbstid på 36dage om dens stjerne HD 21749, som ligger 60lysår fra Jorden.
- Den anden planet om HD 21749 som er døbt HD 21749c, er en planet på størrelse med Jorden og dermed sandsynligvis en meget jordlignende planet. Den har en omløbstid på kun 8dage og er dermed meget tættere på moderstjernen end Jorden er på Solen, så den er nok for varm til liv, selvom stjernen er mindre end Solen.
KildeCarneige Science Institute og Astrophysical Journal Letters
Kilde: ESA
Det er lykkedes ESO at observere exoplaneten HR8799e direkte ved hjælp af optisk interferometri. Det afslører en kompleks sammensat atmosfære med skyer af jern og silikater, som hvirvler i en storm, som dækker hele planeten.
Exoplaneten  HR8799e
De nye resultater blev offentliggjort idag i en kort artikel fra GRAVITY Collaboration i tidsskriftet Astronomy and Astrophysics. Forskergruppen præsenterer observationer baseret på optisk interferometri af exoplaneten HR8799e. Exoplaneten blev opdaget i 2010 og den kredser om en ung hovedserie-stjerne, 129 lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Pegasus.

Det er nødvendigt med et instrument med meget høj opløsningsevne og følsomhed, for at kunne nå frem til dagens resultater for HR8799e. GRAVITY bruger de fire unit-teleskoper ved ESOs VLT, der kobles sammen til at fungere som ét stort teleskop - en teknik, som kaldes interferometry. Det har gjort det muligt at adskille indfange lyset fra HR8799e's atmosfære fra stjernens skarpere lys.

HR8799 er en ‘super-Jupiter’; en klode, som ikke ligner nogen af dem, vi kender fra vores eget Solsystem. Den er tungere og meget yngre end nogen af de planeter, som kredser om Solen. Bare 30 millioner år gammel, kan denne babyplanet fortælle forskerne noget om planetdannelse og planetsystemers opståen. Exoplaneten er i øvrigt ret så ugæstfri: der er energi tilovers fra dens dannelse, og der er en voldsom drivhuseffekt, så temperaturen på HR8799e er omkring 1 000°C.


Det er første gang optisk interferometri er blevet brugt til at undersøge detaljer ved en exoplanet, og den nye teknik har givet et yderst detaljeret spectrum i en kvalitet, som ikke tidligere er set - det er ti gange bedre end, hvad der tidligere er opnået. Forskerholdets målinger har afsløret, hvad HR8799es atmosfære består af - og det var noget overraskende.

"Vores analyser viser, at HR8799e har en atmosfære med meget mere kulilte end methan, og det er ikke noget, man ville forvente i en situation med kemisk ligevægt," forklarer lederen af forskerholdet Sylvestre Lacour fra CNRS ved Observatoire de Paris "Den bedste måde, hvorpå vi kan forklare det her overraskende resultat er, at der må være kraftige lodretgående vinde i atmosfæren, som forhindrer kulilten i at reagere med hydrogen og danne methan."

Forskerne opdagede tillige, at atmosfæren indeholder skyer af jern- og silikatstøv. Sammenholdt med overskuddet af kulilte, antyder det også, at atmosfæren omkring HR8799e gemmer på en enorm og meget voldsom storm.

Lacour forklarer: "Vore observationer tyder på en klode af gasarter, som får sin energi fra det indre i form af termisk stråling, som gennemtrænger de hvirvlende mørke skyer, Det er konvektionsstrømninger, som transporterer skyerne af silikater og jernpartikler. De brydes så op, og regner ned imod exoplanetens indre. Det giver os et billede af en dynamisk atmosfære omkring en kæmpe exoplanet under dannelse, og hvor der foregår komplekse fysiske og kemiske processer."
Jordlignende exoplanet tæt på stjerne
Astronomer har fundet en exoplanet kun 30% større end Jorden og kun 50lysår fra Jorden. Desværre kredser den meget tæt om sin moderstjerne - en lille dværgstjerne - med et døgn på kun 11 timer!

Hvis planeten er dannet så tæt på moderstjernen, er dens atmosfære sandsynligvis blæst væk i stjernens unge år, men hvis den aligevel har en atmosfære, er den tæt nok på os, til at vi vil kunne se- og måle dens sammensætning, skriver Harvard