Ensom Jupiterklasse exoplanet
Ensom Jupiterklasse exoplanet
Man har fundet en meget usædvanlig exoplanet: En ung Jupiter-størrelse exo-planet i Solens nabolag, som ikke har nogen moderstjerne, men flyder frit mellem stjernerne. Sådanne frie planeter er fundet før, men ikke så tæt på os.
Da planeten som har fået det romantiske navn 2MASS J1119–1137 blev opdaget, checkede man den med Flamingo spektrografen på Gemini teleskopet og fik bekræftet at det ikke var en fjernere rødlig stjerne, men faktisk en ensom exoplanet forholdsvist tæt på Solen.

Læs 'Young, unattached Jupiter analog found in solar neighborhood' på Carneige Science
Omkring den nære sollignende stjerne TW Hydrae er der planeter under dannelse lige for tiden. På et nyt, detaljeret billede fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) ser man skiven med planetmateriale omkring stjernen, og der er et gab lige netop i samme afstand, som Jorden er fra Solen. Det betyder, at en yngre søster til Jorden, men muligvis noget større, måske er ved at dannes her.

Astronomerne er meget glade for stjernen TW Hydrae, for den befinder sig forholdsvis tæt på Jorden ('kun' omkring 175 lysår væk), og det er en helt ung stjerne; bare cirka 10 millioner år gammel. Desuden vender den sådan, at vi ser, hvad der sker omkring stjernen 'lige ovenfra': Hele den skive omkring stjernen, hvor der sker planetdannelse er fuldt synlig.

Den protoplanetariske støvskive om TW Hydra, fotograferet af ALMA
Den protoplanetariske støvskive om TW Hydra, fotograferet af ALMA

"Vi har tidligere observeret TW Hydrae med optiske teleskoper og radioteleskoper, og det bekræfter, at der omkring stjernen er en tydelig skive, hvor der efter alt at dømme sker planetdannelse for tiden,"<7i> siger Sean Andrews fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts, USA. Han er hovedforfatter til en artikel, som bliver offentliggjort den 31. marts 2016 i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters. "De nye billeder fra ALMA viser detaljer i skiven, som vi ikke før har kunnet se: en serie klare koncentriske ringe af støv, og mørke gab imellem. Det ser også ud til, at der er en planet under dannelse i en bane, som ligner Jordens bane omkring Solen."

Der er også andre tydelige gab i det nye billede. De befinder sig tre og seks milliarder kilometer fra stjernen, og det svarer til gennemsnitsafstandene for planeten Uranus og dværgplaneten Pluto i Solsystemet. De to gab skyldes sandsynligvis også dannelsen af planeter, som har renset deres baner for støv og gasarter, og har sorteret materialet i veldefinerede båndstrukturer.

Det er den svage radioudstråling fra skivens støvkorn i millimeterstørrelse, som er med på det nye billede fra TW Hydrae. De fineste detaljer som er synlige, er i størrelsesordenen som Jordens afstand fra Solen; omkring 150 millioner kilometer. Med ALMAs antenner anbragt så langt fra hinanden som muligt (omkring 15 kilometer) kan det lade sig gøre at se så fine detaljer. "Det her er det billede af en protoplanetarisk skive med den højeste opløsning, som vi nogensinde har set med ALMA, og den rekord bliver næppe slået i fremtiden!" siger Andrews.

"TW Hydrae er ret speciel. Det er den protoplanetariske skive, som er tættest på Jorden, og den ser formentlig nogenlunde ud som Solsystemet, da det var kun 10 millioner år gammelt," tilføjer medforfatter David Wilner, som også arbejder på Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.

Det har vist sig, at også endnu yngre systemer, som HL Tauri, der blot er 1 million år gammelt, har ligende strukturer, som tyder på planetdannelse. Det er også ALMA, som har leveret disse resultater. Ved at sammenligne med den ældre TW Hydrae skive håber astronomerne bedre at kunne forstå dannelsen af vores egen planet, og mulighederne for at finde lignende systemer andre steder i Mælkevejen.

Næste trin for astronomerne er nu at finde ud af, hvor hyppige denne slags mønstre er i skiver omkring andre unge stjerner, og hvordan mønstrene ændrer sig i løbet af tiden og afhængigt af omgivelserne.


Kilder: ESO og Harvard Smithsonian Institute
Exoplaneten KELT-4Ab som har 3 moderstjerner
Exoplaneten KELT-4Ab som har 3 moderstjerner

Astronomer har for første gang fundet en planet om et tredobbelt stjernesystem. Planeten KELT-4Ab, som er på størrelse med Jupiter, kredser om stjernen KELT-4A, som igen er omgivet af 2 andre stjerner KELT-4B og KELT-4C. Deres kredsløb tager ca 30år.
Man har kendt til planeten i nogen tid, men man troede faktisk at systemet kun omfattede én stjerne.

Kilde: 'Planet with triple-star system found'
Den smeltede exoplanet 55Cancri
Den smeltede exoplanet 55Cancri
Exoplaneten '55 Cancri e' er en såkaldt 'Superjord'; En fast planet som kun er dobbelt sås tor som Jorden, men vejer 8x så meget. Men den kredser meget tættere om sin moderstjerne og med en dagtemperatur på 2500'C og nattemperatur på 1100'C, er den så varm at klipper smelter. Og eftersom dens rotation er låst mod moderstjernen, (ligesom Månen mod Jorden), betyder det at den permanente dag-side består af flydende lava, mens natsiden er dækket af en fast skorpe.

Da 55Cancri e blev opdaget i 2010, vakte den opmærksomhed, fordi man mente den kunne have vand på sig og dermed være beboelig, men det er vist nu helt udelukket.

Læs 'Map of rocky exoplanet reveals a lava world ' på Cambridge University, UK
Den protoplanetariske skive om HL Tauri
Den protoplanetariske skive om HL Tauri
Observationer af den protoplanetariske støvskive om stjernen HR Tauri, har afsløret en klump støv og gas, som er en planet der er ved at klumpe sig sammen om stjernen. "Klumpen ligner en 'planetarisk embryo' som vil samle sig til et rigtigt planetarisk legeme i løbet af de næste par millioner år siger Thomas Henning som leder forskningsholdet.

Men fundet har også en større betydning, for de nuværende planetdannelses-modeller antager en homogen protoplanetarisk skive om stjernen, som klumper sig sammen i små bidder - en proces som tager 10 mio år om at danne planeter. Dermed kan stråling fra stjernen alt for let sprede skyen og stoppe planetdannelsen. Men klumpen hér vil kunne danne planeter meget hurtigere og dermed reducere risikoen for obstruktion af planetdannelsen, som stemmer dårligt med overens med de mange observerede exoplaneter. Fundet kan føre til en revision af den nuværende planetdannelsesmodel.

Kilde: Max Planck Society