Exoplanet systemDer er planeter i den beboelige zone omkring de fleste stjerner, beregner forskere.

Astronomer har med Kepler satellitten fundet flere tusinde exo-planeter i vores galakse, Mælkevejen, og mange af dem har flere planeter, som kredser om værtsstjernen. Ved at analysere disse planetsystemer har forskere fra Australian National University og Niels Bohr Institutet i København beregnet sandsynligheden for, hvor mange af stjernerne i Mælkevejen, der kan have planeter i den beboelige zone. Beregningerne siger, at milliarder af Mælkevejens stjerner vil have én-tre planeter i den beboelige zone, hvor der kan være flydende vand, og hvor liv vil kunne eksistere. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Med NASA Kepler satellitten har astronomerne fundet ca. 1.000 planeter omkring stjerner i Mælkevejen, og der er yderligere fundet ca. 3.000 andre mulige planeter. Mange af stjernerne har planetsystemer med 2-6 planeter, men stjernerne kan godt have flere planeter end dem, man er i stand til at observere med Kepler satellitten, som er bedst egnet til at finde store planeter, der cirkulerer relativt tæt omkring stjernerne.

Planeter, som cirkulerer tæt omkring stjernerne, vil være alt for glohede til at kunne have liv, så for at finde ud af, om sådanne planetsystemer måske også skulle have planeter i den beboelige zone med mulighed for flydende vand og liv, har en gruppe forskere fra Australian National University og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet lavet beregninger ud fra ny udgave af en 250 år gammel metode, kaldet Titius-Bodes lov.

Beregner planetpositioner
Lyskurverne af 5 planeterLyskurverne af fem planeter, der kredser omkring stjernen Kepler-62. Dykket i lyskurven forekommer, når planeten bevæger sig ind foran stjernen og dermed formørker lyset af stjernen. Dykket i lyskurven er proportionalt med planeternes størrelser. De nederste to lyskurver er planeter i den beboelige zone.

Titius-Bodes lov blev formuleret omkring 1770, og var korrekt i beregning af Uranus’s position, endnu før den var opdaget. Loven siger, at der er et bestemt forhold mellem omløbstiden af planeter i et solsystem. Så forholdet mellem omløbstiden for den første og den anden planet er det samme som forholdet mellem den anden og den tredje planet osv. Hvis man derfor ved, hvor lang tid det tager for nogle af planeterne at cirkulere omkring Solen/stjernen kan man beregne, hvor lang tid, det tager for de andre planeter at cirkulere rundt og dermed kan man beregne deres position i planetsystemet. Man kan også beregne, om der ’mangler’ en planet i forløbet.

Den beboelige zone for forskellige typer stjerner”Vi besluttede os for at benytte denne metode til at beregne muligheden for planetpositioner i 151 planetsystemer, hvor man med Kepler satellitten havde fundet mellem 3 og 6 planeter. I 124 af planetsystemerne passede Titius-Bodes lov med planeternes positioner ligeså godt eller bedre end vores eget solsystem. Ved hjælp af T-B’s lov prøvede vi så at forudsige, hvor der kunne være flere planeter længere ude i planetsystemerne. Men vi lavede kun beregninger for planeter, hvor der er god mulighed for, at man kan se dem med Kepler satellitten” fortæller Steffen Kjær Jacobsen, ph.d.-studerende i forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

Exoplanetsystemer, hvor de planeter, man kendte før er markeret med blå prikker, mens de røde markeringer viser de planeter, som forudses af Titius-Bodes lovI 27 af de 151 planetsystemer passede T-B-loven ikke umiddelbart på de planeter, man havde observeret. I disse planetsystemer prøvede de nu at sætte planeter ind i ’skabelonen’ for, hvor der skulle kunne befinde sig planeter. Så de tilføjede de planeter, der tilsyneladende manglede inde imellem de allerede kendte planeter, og desuden tilføjede de én ekstra planet i systemet efter den yderste kendte planet. På dén måde forudsagde man i alt 228 planeter i alt i de 151 planetsystemer.

”Vi lavede derefter en prioriteret liste med 77 planeter i 40 planetsystemer, som vi fokuserer på, fordi de har en stor sandsynlighed for at lave et transit, så man kan se dem med Kepler. Dem har vi opfordret andre forskere til at lede efter. Hvis de bliver fundet, er det et tegn på, at teorien holder” fortæller Steffen Kjær Jacobsen.

Planeter i beboelig zone
Planeter, som cirkulerer tæt omkring en stjerne, er for glohede til at kunne have flydende vand og liv, og planeter, der ligger langt fra stjernen vil være for dybfrosne, men den mellemliggende beboelige zone, hvor der er mulighed for flydende vand og liv er ikke en fast afstand. Den beboelige zone for et planetsystem vil være forskellig fra stjerne til stjerne alt efter, hvor stor og lysstærk, stjernen er.

Forskerne vurderede antallet af planeter i den beboelige zone ud fra de ekstra planeter, der ifølge Titius-Bodes lov var indsat i de 151 planetsystemer. Resultatet var 1-3 planeter i den beboelige zone for hvert planetsystem.

Ud af de 151 planetsystemer lavede de nu et ekstra tjek på 31 planetsystemer, hvor man allerede havde fundet planeter i den beboelige zone, eller hvor det kun krævede én ekstra planet at opfylde betingelserne.

”I disse 31 planetsystemer, der allerede var tættest på den beboelige zone, sagde vores beregninger, at der i gennemsnit var to planeter i den beboelige zone. Ifølge de statistikker og indikationer, vi har, vil en god andel af planeter i den beboelige zone være faste planeter, hvor der vil kunne være flydende vand og hvor liv vil kunne eksistere” fortæller Steffen Kjær Jacobsen.

Tager man nu beregningerne videre ud i rummet vil det betyde, at alene i vores galakse, Mælkevejen vil der være milliarder af stjerner med planeter i den beboelige zone, hvor der kan være flydende vand og hvor liv vil kunne eksistere.

Han fortæller, at det, de nu vil gøre, er at opfordre andre forskere til at kigge på Keplers data igen for de 40 planetsystemer, som de har forudset burde ligge godt for at kunne blive set med Kepler Satellitten.

LÆS artiklen i Monthly Notices of Royal Astronomical Society Kilde: Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet
Nye undersøgelser viser, at ikke mindre end 4% af alle sollignende stjerner befinder sig i stjernesystemer med mere end 4 stjerner der kredser om hinanden.
Og nu har man fundet en planet om et sådan 4-stjerne system kaldet 30 Ari, 136 lysår fra Jorden.Det er en meget stor planet der er 10x større end Jupiter, og som kredser om sin hovedstjerne på 335dage. Hovedstjernen har også en dobbeltstjerne om sig, ohg de to kredser om et andet dobbeltstjernepar, 1670AU væk.

LÆS MERE hos NASA/JPL
Ældgammel solsystem Kepler 444 Engelske astronomer har fundet et solsysten om en 11,2 milliarder år gammel stjerne i Mælkevejen - over dobbelt så gammel sokm Solen. Selvom det er små planeter og stjernen er så gammel, er der dog intet der tyder på at der er- eller kan have været liv på nogen af dem, fordi de ligger meget tæt om moderstjernen Kepler 444.

LÆS om fundet af det ældgamle solsystem på University of Bingham
ExoplaneterDen beboelige zone om stjerner er tættere på stjernen, jo mindre stjernen er. Og da de fleste jordlignende exoplaneter er fundet om mindre stjerner, kredser de ret tæt om stjernen og formodes derfor altid at vende samme side mod deres sol, lIgesom vores egen inderste planet Merkur. Dermed vil de have en meget varm dagside og en meget kold evig natside.

Men en ny undersøgelse/simulering viser at planeter med have og atmosfære, vil rotere så hurtigt, at denne hidtidige antagelse ikke holder stik.
Dermed vil de jordlignende planeter være langt mere beboelige end man hidtil har antaget.

Toronto University
ESOs Next-Generation Transit Survey teleskoper
Next-Generation Transit Survey (NGTS) observerer store områder af himlen samtidig. Det er et vidvinkelsystem sammensat af i alt 12 individuelle 20cm ASA teleskoper, som skal måle mange stjerners lysstyrke, for at spore exoplanet-passager. NGTS er bygget af et konsortium af Britiske, Schweiziske og Tyske firmaer, og det har hjemsted på ESO i Chile

ESO