Pale blue dot exoplanetjagtenacLige nu starter et helt specielt formidlingsprojekt. Alle over hele Verden kan følge med i forskernes jagt på en jordlignende exoplanet ved vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Observationsforløbet er i gang fra januar til april 2016, og man kan følge med på opdateringer på blog og andre sociale medier. Der er ingen, som véd, hvad der kommer ud af projektet. I månederne efter observationerne bliver de indhøstede data analyseret af forskerne, og til sidst bliver resultaterne offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.

Bare 4,2 lysår fra Solen i stjernebilledet Centaurus finder man stjernen Proxima Centauri, som er Solens nærmeste stjernenabo. De observationer af stjernen, som vi indtil nu har, er lovende, men der er kun svage antydninger af, at der er en lille planet, som kredser om den røde dværgstjerne. I den nye observationskampagne bliver der brugt mere følsomme instrumenter, som skal kigge efter den afslørende vrikken i stjernens bevægelse, som måske afslører, at der findes en jordlignende planet.

Observationerne bliver foretaget med instrumentet High Accuracy Radial velocity Planet Searcher (HARPS), som er koblet til ESO’s 3,6m telescope på La Silla Observatoriet i Chile. Data fra HARPS suppleres med billeder fra en række fjernstyrede teleskoper placeret rundt omkring i Verden.

De teleskoper, som udgør Burst Optical Observer and Transient Exploring System (BOOTES) og Las Cumbres Observatory Global Telescope Network (LCOGT) støtter også projektet ved at følge variationer lysstyrken fra Proxima Centauri hver nat i løbet af det to og en halv måned lange projekt. Observationerne hjælper astronomerne med at bestemme, om eventuelle målinger af stjernens vrikken skyldes detaljer på stjernens overflade eller virkelig stammer fra en planet i kredsløb.

Når de forskellige teleskoper har leveret deres data, begynder astronomerne analysearbejdet. I månederne derefter bliver metoder og konklusioner sendt til et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Når kolleger har vurderet forskningsprojektet, bliver artiklen offentliggjort, som afslutning på et langt og vigtigt forskningsarbejde.

Offentligheden får mulighed for at følge med imens observationerne kommer ind, og formidlingsprojektet Pale Red Dot giver alle muligheden for at se, hvordan man driver videnskab i moderne observatorier, hvor forskerhold med forskellige specialer arbejder sammen for at indsamle, analysere og fortolke data. Arbejdet vil så i den sidste ende måske kunne bekræfte eller afkræfte om der er en jordlignende planet, som kredser om vores nærmeste nabostjerne i rummet.

"Vi tager en risiko ved at involvere offentligheden før vi véd, hvad observationerne vil fortælle os - vi kan ikke analysere data og konkludere noget mens målingerne foregår. Det er en realistisk mulighed, at vi, når vi når frem til at publisere resultaterne, må erkende, at vi ikke har kunnet finde bevis for, at der er en jordlignende exoplanet i kredsløb omkring Proxima Centauri. Men vi synes, at blot det, at vi idag er istand til at lede efter et så lille objekt med så høj nøjagtighed er yderst spændende,"<7i> siger projektkoordinatoren Guillem Angalada-Escude.

"Vi vil dele spændingen ved jagten med folk, og vise dem, hvordan videnskab fungerer bag kulisserne - det, at vi forsøger, og vi fejler, og alligevel fortsætter - alt det, der er nødvendigt for at opnå de resultater, som man normalt hører om i nyhederne. Vores mål er, at inspirere flere til at interessere sig for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, og i øvrigt videnskab i det hele taget," tilføjer Guillem.

Pale Red Dot projektet vil sætte spotlight på denne ofte ubemærkede side af planetjagt i form af baggrundsartikler og via sociale medier. Der bliver et væld af blog posts med mange forskellige emner, blandt andet om de teknikker, som anvendes i planetjagt, om ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT) og om stjernernes liv og død. De bliver skrevet af astronomer, forskere og ingeniører fra de involverede observatorier, så vel som af videnskabsjournalister, observatorer og andre eksperter indenfor området.

Der kommer daglige opdateringer på de sociale medier, hvor offentligheden bliver holdt underrettet om, hvordan observationerne forløber, og hvad der ellers går for sig på de tre involverede observatorier. Alle indbydes til at følge forløbet på the Pale Red Dot Twitter account og hashtag #PaleRedDot.

Navnet til projektet er inspireret af det berømte billede af Jorden, som fik titlen 'Pale Blue Dot'. Det billede blev taget i 1990 af rumsonden Voyager 1 på vej ud til det interstellare rum. Senere brugte Carl Sagan navnet som titlen på bogen Pale Blue Dot: A Vision of the Human Future in Space. Da Proxima Centauri er en rød dværgstjerne, forventer astronomerne, at en eventuel planet her vil være rødlig i sit lys. På samme måde som Voyagerbilledet af Jorden var et bemærkelsesværdigt skridt for menneskeheden, vil det at finde en jordlignende planet omkring den nærmeste stjerne være endnu et skridt henimod menneskehedens største spørgsmål: Er vi alene?

Pale Red Dot kampagnen begynder for alvor 15. januar 2016, og observationerne startes bare tre dage efter på La Silla Observatoriet, som er ESOs ældste observatorium, i udkanten af Chiles Atacamaørken. Observationsserien fortsættes indtil den første uge af april. Alle observationsdata fra projektet forventes at blive lagt tilgængelige for offentligheden i slutningen af 2016.

Kilde: ESO
Den jordlignende exoplanet Gliese 832C
Ud af tusinder opdagede exoplaneter, har man kun fundet en håndfuld (22 mere præcist) Jordlignende exoplaneter, som er faste planeter med atmosfære. De fleste af dem er dog noget større end Jorden - oftest ca dobbelt så stor og 4-5x så tunge, hvorfor de ofte kaldes "super-Jorde".

Ud fra deres sammensætning mener man at de - ligesom Jorden har en tynd silicium-oxid kappe og en jern-kerne. Men på grund af det større tryk mener Russiske forskere som har regnet på hvordan Magnesium, Silicium og Oxygen vil forbinde sig, at skorpen har en helt andre egenskaber end Jordens. Efter at have regnet på alle muligheder, mener de at MgSi3O12 vil være den dominerende forekomst. MgSi3O12 er mere metalagtig og en bedre leder end Jordens MgSi3O3 kappe.
Det betyder bla at den vil være bedre til at transportere varme op og vil give et kraftigere magnetfelt; Begge dele er godt for livs muligheder for at trives.

se '“forbidden” substances may increase heat transfer rates and strengthen magnetic fields on super-Earths' på Moskva Universitet
Wolf 1061 planetsystemetAustralske astronomer har fundet 3 exoplaneter om stjernen Wolf 1061, som ligger kun 14 lysår fra Jorden.
Fundet bliver ekstra interessant af at de er hhv. 1,4x, 4,3x og 5,2x Jordens masse og dermed sandsynligvis alle er klippeplaneter som Jorden OG at den ene ligger i biozonen om stjernen og dermed er potentielt beboelig. De er dermed de nærmeste jordlignende planeter vi kender, "kun" 132.447.397.600.000.000km væk.
Wolf 1061 ligger lige nordvest for kuglehoben M106 på himlen

LÆS MERE hos USNW Australia

Efter man i 2011 fandt en stor gasplanet om stjernen HD 7449, undrede man sig over dens meget excentriske bane, som både er stærkt elliptisk og afviger meget fra moderstjernens bane. Den er derfor blevet studeret grundigt siden, fordi man mente der måtte være et andet større objekt om den. Og nu har man fundet en dværgstjerne der kredser længere ude om stjernen, som får HD 7449b's bane til at bevæge sig op og ned. Banen er ikke superstabil, men den har gjort det i millioner af år og kan sikkert også fortsætte i lang tid endnu.

SE 'Monster planet is “dancing with the stars” Fra Carneige Science
Varme Jupiter-planeter
Selv om man har fundet ret mange af de såkaldte varme Jupiterplaneter ved man stadig ret lidt om dem, fordi de er karakteriseret ved at kredse tæt om deres moderstjerner og derfor er svære at observere. Men det er lykkedes at lave- og sammenligne spektre fra 10 varme Jupiters. En af de ting der havde undret astronomerne var den tilsyneladende mangel på vand i deres spektre, Men den nye analyse viser, at de er dækket af tætte skyer som gør det umuligt at se vandet; Der kan med andre ord være masser af vand, selvom man ikke har set det endnu.

Kilde: 'Largest ever comparative study solves missing water mystery'