En ensom exoplanet eller brun dværg
En ensom exoplanet eller brun dværg
Siden man i 2011 havde fundet flere ensomme exoplaneter uden moderstjerne, og kunne konstatere at der nok var millioner af den slags frie exoplaneter i Mælkevejen, har man savnet en forklaring på hvor de kom fra: Er de født ensomme, eller smidt ud hjemmefra?
Men en nyopdaget ensom exoplanet kaldet WISEA J114724.10-204021.3 er afsløret:; Den stammer nemlig far TW Hydrae-hoben, som er en lille gruppe af kun 10 mio. år gamle stjerner. Og da planetdannelser normalt tager 10 mio. år, og endnu længere tid at blive "smidt ud", må WISE J114724 være dannet alene i rummet som en forfejlet brun dværg, som igen er en forfejlet stjerne...

Kilde: 'Lone Planetary-Mass Object Found in Family of Stars' fra NASA/JPL
Gliese832b og Gliese832c
Gliese 832 b+c's placering i fht. "biozonen"
Nye undersøgelser af exoplanetsystemet Gliese832 kun 16 lysår fra Solen, viser at en af dens 2 kendte planeter ligner Jorden meget, med et "Earth Similarity Index" på 0,81 som gør den til en af de mest jordlignende exoplaneter man til dato har fundet - og "kun" 15 lysår fra os!
Fundet af Gliese832c er ikke helt nyt, men man var i tvivl om hvorvidt den var i stabil bane om dens moderstjerne, som er en lille røde dværgstjerne.Det har man fundet af den er, men man mener at der gemmer sig endnu en lille planet i systemet.
På illustrationen kan man se hvordan Gliese832c's let elliptiske bane tagerd en ind- og ud af biozonen, som sikkert fører til ret ekstreme årstider på planeten.

LÆS 'An Earth-Like Planet in GJ 832 System
Gravitionel mikro-linse, når exoplanet afbøjer lyset fra fjernere stjerne
Gravitionel mikro-linse, når exoplanet afbøjer lyset fra fjernere stjerne
Kepler rumteleskopet, som har studeret en 10x10 grader udsnit af himlen i flere år, for at bestemme hvor almindelige exoplaneter er, er ved at være færdig med sin primære mission; Dvs den kunne sagtens fortsætte men midlerne til at styre den er udløbet. Men nu får den en ny opgave: At lede efter fritsvævende interplanetariske planeter, og planeter i lange kredsløb om stjerner. Det skal den gøre ved at lede efter gravitionelle mikrolinser, som får baggrundsstjerner til at rykke sig, når planeternes tyngdekraft et kort øjeblik ændrer lysets bane.".. årtiets mest fantastiske astronomiske eksperiment" siger en af forskerne Steve Howell

Se 'Searching for Far Out and Wandering Worlds' fra NASA/JPL
Ensom Jupiterklasse exoplanet
Ensom Jupiterklasse exoplanet
Man har fundet en meget usædvanlig exoplanet: En ung Jupiter-størrelse exo-planet i Solens nabolag, som ikke har nogen moderstjerne, men flyder frit mellem stjernerne. Sådanne frie planeter er fundet før, men ikke så tæt på os.
Da planeten som har fået det romantiske navn 2MASS J1119–1137 blev opdaget, checkede man den med Flamingo spektrografen på Gemini teleskopet og fik bekræftet at det ikke var en fjernere rødlig stjerne, men faktisk en ensom exoplanet forholdsvist tæt på Solen.

Læs 'Young, unattached Jupiter analog found in solar neighborhood' på Carneige Science
Omkring den nære sollignende stjerne TW Hydrae er der planeter under dannelse lige for tiden. På et nyt, detaljeret billede fra ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) ser man skiven med planetmateriale omkring stjernen, og der er et gab lige netop i samme afstand, som Jorden er fra Solen. Det betyder, at en yngre søster til Jorden, men muligvis noget større, måske er ved at dannes her.

Astronomerne er meget glade for stjernen TW Hydrae, for den befinder sig forholdsvis tæt på Jorden ('kun' omkring 175 lysår væk), og det er en helt ung stjerne; bare cirka 10 millioner år gammel. Desuden vender den sådan, at vi ser, hvad der sker omkring stjernen 'lige ovenfra': Hele den skive omkring stjernen, hvor der sker planetdannelse er fuldt synlig.

Den protoplanetariske støvskive om TW Hydra, fotograferet af ALMA
Den protoplanetariske støvskive om TW Hydra, fotograferet af ALMA

"Vi har tidligere observeret TW Hydrae med optiske teleskoper og radioteleskoper, og det bekræfter, at der omkring stjernen er en tydelig skive, hvor der efter alt at dømme sker planetdannelse for tiden,"<7i> siger Sean Andrews fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts, USA. Han er hovedforfatter til en artikel, som bliver offentliggjort den 31. marts 2016 i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters. "De nye billeder fra ALMA viser detaljer i skiven, som vi ikke før har kunnet se: en serie klare koncentriske ringe af støv, og mørke gab imellem. Det ser også ud til, at der er en planet under dannelse i en bane, som ligner Jordens bane omkring Solen."

Der er også andre tydelige gab i det nye billede. De befinder sig tre og seks milliarder kilometer fra stjernen, og det svarer til gennemsnitsafstandene for planeten Uranus og dværgplaneten Pluto i Solsystemet. De to gab skyldes sandsynligvis også dannelsen af planeter, som har renset deres baner for støv og gasarter, og har sorteret materialet i veldefinerede båndstrukturer.

Det er den svage radioudstråling fra skivens støvkorn i millimeterstørrelse, som er med på det nye billede fra TW Hydrae. De fineste detaljer som er synlige, er i størrelsesordenen som Jordens afstand fra Solen; omkring 150 millioner kilometer. Med ALMAs antenner anbragt så langt fra hinanden som muligt (omkring 15 kilometer) kan det lade sig gøre at se så fine detaljer. "Det her er det billede af en protoplanetarisk skive med den højeste opløsning, som vi nogensinde har set med ALMA, og den rekord bliver næppe slået i fremtiden!" siger Andrews.

"TW Hydrae er ret speciel. Det er den protoplanetariske skive, som er tættest på Jorden, og den ser formentlig nogenlunde ud som Solsystemet, da det var kun 10 millioner år gammelt," tilføjer medforfatter David Wilner, som også arbejder på Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.

Det har vist sig, at også endnu yngre systemer, som HL Tauri, der blot er 1 million år gammelt, har ligende strukturer, som tyder på planetdannelse. Det er også ALMA, som har leveret disse resultater. Ved at sammenligne med den ældre TW Hydrae skive håber astronomerne bedre at kunne forstå dannelsen af vores egen planet, og mulighederne for at finde lignende systemer andre steder i Mælkevejen.

Næste trin for astronomerne er nu at finde ud af, hvor hyppige denne slags mønstre er i skiver omkring andre unge stjerner, og hvordan mønstrene ændrer sig i løbet af tiden og afhængigt af omgivelserne.


Kilder: ESO og Harvard Smithsonian Institute