Print
Parent Category: Astronomi
Category: Exoplaneter
Exoplaneten om Proxima Centauri Siden man fandt en planet i den beboelige zone om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri i 2016, er den blevet studeret grundigt. På baggrund af dens temperatur og massefylde er man ret sikre på at det er en fast planet dækket af vand og har en atmosfære. Sandsynligvis vil tidevandet have låst dens rotation om stjernen, så den har en permanent dag og - natside.

Men eftersom Proxima Centauri er en lille dværgstjerne er dens biosfære ret tæt på stjernen, som også har udvist en del voldsomme soludbrud, så man er usikre på om den ikke bliver udsat for for meget stråling fra stjernen.

En ny undersøgelse har derfor undersøgt om den har et ozon-lag ligesom Jorden. Det er Ozon-laget som får atmosfære til at reflektere den skadelige UV-stråling, så de har målt det ved at måle planetens UV reflektioner og sammenligne den med moderstjernen, for derved at kunne beregne UV-laget ud fra Chapman mekanismen, skriver de i artiklen Ozone chemistry on tidally locked M dwarf planets.

De har fundet at Proxima Centauri b har et ozonlag, fra ca. 15km's højde, som har maksimum 25km oppe, med en koncentration på 0,75ppm ozon. Til sammenligning er Jordens ozon-lag op til 10 ppm og ligger i 15-35km's højde. Det ligner altså Jordens, men er tyndere.
De har desuden fundet 2 permanente områder med større koncentrationer ozon på natsiden, som vil kunne forklares med hav-cirkulationer. Ifølge deres beregninger vil overfladen modtage 0.01 Watt UV-stråling per kvadratmeter.