Interstellart stof

Slørtågen i CygnusNår man kigger op på nattehimlen, kunne man godt ønske sig at nogle af de svage gaståger var tættere på. Men jo tættere de er på os, jo mere bliver de også spredt over nattehimlen. og dermed bare endnu lyssvagere!
Et af de mest kendte tætte supernovarester er Cygnus-løkken eller Slørtågen, som er en supernovarest der fylder det meste af stjernebilledet Cygnus (Svanen), men netop er ret lyssvag af samme årsag.

Afstanden til slørtågen har i 80år været estimeret til ca. 2.500lysår. Men en ny nøje undersøgelse af tågen, viser af afstanden til "boblens"centrum er 2.420 lysår. Det er sådan set konsistent med Edwin Hubbles estimat fra 1937, men da tågen har en diameter på 120 lysår er den nærmeste del af den dermed en del tættere på os end man hidtil har ment og at Supernovaen dermed ikke har været nær så voldsom man hidtil har ment.
Derudover har forskerne også fundet at den ikke er helt rund, men asfærisk og har identificeret en stjerne, hvis solvinde interagerer med chokbølgen fra supernovaen, skriver Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics
Timelap animation af Supernovaresten efter SN1987a I 1987 eksploderede en stor stjerne i vores nabogalakse den store Magelanske sky. Udover at den var helt unikt tæt på os, var det også den første supernova, man har kunnet observere fra starten i detaljer med rumteleskoper. Dermed har man kunnet lave denne timelapse video af chokbølgens udbredelse fra supernovaen og dannelsen af en ny supernovarest, skriver UNiversity of Toronto
Dannelsen af en Bose-Einsten stjerneRussiske forskere har udviklet en matematisk model der beskriver partikler af mørkt stof omkring dværggalakser. Ved en computersimulation af modellen observerede de at det mørke stof kan kondensere kugler af kvante-kondensater - såkaldt Bose-Einstein kondensat - og dermed danne stjerner af mørkt stof i haloen omkring dem - noget man hidtil har ment var umuligt

Mørkt stof menes nemlig at være dannet i det tidlige univers og have en meget stor masse og hastighed. Dermed vil det kun kunne danne observerbare stoffer på en et atomart niveau. Men nogle mener at det også kan være lettere og dermed have en lavere hastighed. Og hvis dét er sandt kan en sådan kvanteeffekt som normalt kun forekommer på nanometer-skala, forekomme på langt større skalaer og dermed danne "mørkt stof-stjerner", siger forskerne som er publiceret Physical Review Letters
Simulation af dværggalaksekollision hvro de 2 sorte huller slås sammenMørkt stof er endnu ikke blevet observeret direkte, men nyere computermodeller af galakser viser alle at de ville blive revet fra hinanden, hvis der ikke var en ekstra usynlig masse til at holde dem sammen. Og det gælder især de små dværggalakser!

Nye højopløsnings-simulationer af dværggalakse-kollisioner foretaget af UZH Ph.D. studerende Tomas Ramfal som er publiceret i Astrophysical Journal, har vist et overraskende resultat: Hans model som medtager samspillet mellem stjerner, mørkt stof og de sorte huller i de små galaksers centre, viser nemlig en stærk sammenhæng mellem sorte hullers kollisioner og mængden af mørkt stof i dværggalaksernes centre. Det vil for det første vil være muligt at eftervise og for det andet vil det gøre det muligt at studere mørkt stofs interaktioner på en langt mindre skala end hidtil, ved at observere de gravitionelle bølger fra de sorte hullers kollisioner.skriver University of Zürich.
Den interstellare gasbobbel  GS242-03+37
Den interstellare gasbobbel GS242-03+37
Tjekkiske forskere har studeret en bobbel af gasser i Mælkevejen kaldet GS242-03+37 som er publiceret på arXiv under titlen GS242-03+37: a lucky survivor in the galactic gravitational field .

Boblen som består af varme brint gasser (H-I), menes at være skabt af supernova-eksplosioner for 80-120 mio år siden. Dermed har den overlevet meget længere end sådanne bobler normalt gør, hvilket de mener skyldes at den tilfældigvis befinder sig nær galaksens ko-rotations-radius så den ikke er blevet forstyrret af galaksearmes passager forbi den.

De har desuden studeret unge stjernehobe omkring GS242-03+37, og har fundet en sammenhæng med placering af yngre (<120 mio år gamle) stjernehobe, som fortrinsvist ligger langs boblens vægge.