Interstellart stof

GRB 190114C udbruddet
Januar 2019 opdagede man det kraftigste gammaglimt (GRB) man hidtil har set; Med et energiniveau på 1 Tera elektron volt (TeV), var hver foton fra udbruddet 1 mia. mere energirig, end almindeligt lys!

Udbruddet som blev døbt GRB 190114C blev opdaget af en række teleskoper som Swift- og Fermi, samt MAGIC (Major Atmospheric Gamma Imaging Cherenkov) teleskoperne og efterfølgende undersøgt me flere andre teleskoper inkl. Hubble rumteleskopet.

Det er første gang man har set et gammaglimt med SÅ høje energiniveauer, og beregninger har vist atfor at forklare det meget høje energiniveau, må materilale være blevet udsendt fra en kollapsende stjerne med 99,9999% af lysets hastighed, hvorefter det har ramt en skal af materiale om den døende stjerne. Sammenstødet fra disse materialer skabte energiglimtet med den meget høje energi man observerede Skriver både ESAs hubblesite og NASAs Goddard center, samt DESY (Deutsche Elektronen-Synchrotron)
Den første interstellare komet 2I/Borisov
For nylig fandt den russiske amatørastronom Borisov, som han angav til et universitet som offentliggjorde fundet på en liste. De polske astronomer som først kunne identificere komet 2I/Borisov som en komet udefra, har publiceret en artikel i Nature om deres lynhurtige fund.
Efter fundet af den interstellare asteroide Oumuamua for 2 år siden, beregnede forskere at der i gennemsnit burde komme interstellare gæster gennem solsystemet hvert andet år. Derfor lavede de polske forskere et stykke software som automatisk checker nyopdagede asteroider og kometers baner, med det formål at identificere eventuelle flere interstellare objekter. Og deres program beregnede lynhurtigt komet Borisov's høje hastighed og identificerede dens bane som en åben kurve, der dermed km udefra. Deres studier af kometen med Gemini Nord teleskopet har vist at den er ca 1km i diameter, rødlig og har en støvet morfologi. Dermed ligner den Solsystemets egne kometer.
Men eftersom kometen lige har taget en tur bagom solen, set fra Jorden og vil være synlig de næste 6 måneder "..is the best yet to come" skriver Uniwersytetu Jagiellońskiego iflg. AAAS mfl.
4 nyopdagede planetariske tåger i kuglehobe i mælkevejen
Som de fleste andre galakser, er Mælkevejen omkredset af en lille sværm af kugleformede stjernehobe; Man kender idag 158 kuglehobe i og omkring Mælkevejen, hvoraf de 50 er ret nyopdagede i retning af Mælkevejens centrum,som blev afsløret i et survey kaldet 'Minni'.
Kuglehobe er tætte hobe af meget gamle stjerner, som kan indeholde op til ca 1 million stjerner og enkelte endda har et centralt sort hul som en minigalakse. Med så mange stjerner, burde der være rester af udbrændte stjerner, så som planetariske tåger.

Indtil videre har man dog kun fundet 4 sådanne "Globular cluster planetary nebulae" forkortet GCPN. Men en ny undersøgelse af de 50 ret nyopdage kuglehobe, har afsløret yderligere 4 nye af de ret sjældne GCPN'er. Deres fysiske karakteristika skal først undersøges før man kan endeligt bekræfte at de er en del af de planetariske tåger skriver forskerne i 'New Candidate Planetary Nebulae in Galactic Globular Clusters..' på arXiv.
De nye tåger er døbt PN SB 2 i kuglehoben Minni 06, PN G354.9-02.8 i Minni 11, PN G356.8-03.6 i Minni 28 og PN Pe 2-11 i Minni 31 (hvor PN = Planetary Nebula)
Den interstellare komet C2019Q4 eller 2i/Borisov's bane gennem Solsystemet
Den interstellare komet C2019Q4 som blev opdaget i sommer, har fået det officielle navnet 2i/Borisov, hvor "2i" betyder 2'et interstellare objekt. Den første interstellare asteroide Oumuamua, hedder derfor nu officielt 1i/Oumuamua.

Astronomer fra hele verden har fulgt og analyseret 2i/Borisov, siden man blev opmærksom på den. Studier af den viser at den indeholder kulstofforbindelsen Cyanogen, som også er meget almindelig i kometer fra vores eget solsystem. Det mest bemærkelsesværdige ved den er faktisk at det støv og gas den udsender, ligner vores egne kometers meget, bortset fra at hele dens overflade lader til at være aktiv. Analyserne er publiceret på https://arxiv.org/abs/1909.12144" target="new">arxiv.org/abs/1909.12144.

De periodiske kometer, hvor overfladen er dækket af sten, fordi overflade-isen er smeltet af ved tidligere passager, er mere sporadisk aktive. Så vores egne kometer lader med andre ord til at være ret repræsentative for kometer i almindelighed, og det er godt nyt.
Asteroiden 1I/'Oumuamua susede gennem solsystemet og var væk på uger, men komet 2i/Borisov vil være til at observere i flere måneder. Så selvom den ser almnindelig ud nu vil astronomerne følge den med stor interesse, fordi gasser fra afsmeltningen på dens overflade, efterhånden vil afdække dens indre skriver Queens University Belfast
Den første interstellare besøgende vi registrere: Asteroiden 2017U1/Oumuamua
Det vakte stor international opmærksomhed, da astronomer i 2017 fandt asteroiden 2017U1/Oumuamua, som kom udefra det interstellare rum. I september fandt man så endnu en gang et interstellart objekt- kometen C/2019Q4.

Men nu siger forskere fra Yale university i en artikel der er blevet accepteret til publicering i The Astrophysical Journal Letters, at det faktisk er besynderligt at vi ikke har set flere interstellare objekter passere gennem solsystemet. For ifølge deres observationer af 3 protoplanetariske støvskiver og beregninger, burde rummet vrimle med dem. For når solsystemer dannes, vil et betydeligt antal asteroider, kometer og planetisimaler ifølge deres observationer blive udstødt, som følge af nær-kollisioner i specielt den ydre del af planetstøvskiven og dermed fylde det interstellare rum.

Årsagen til at vi først har lagt mærke til dem nu, mener de, er væksten i antallet af automatiserede teleskoper som holder øje med NEO-asteroider, så vi bare er blevet bedre til at opdage og klarlægge deres baner skriver de på Yale University's hjemmeside