Interstellart stof

Hestehovedtågen i falske farver  er viser forskellige iR bølgelængder De fleste kender Oriontågen, men den er kun en lille del af en stor stjernedannende gassky, som fylder hele Orion-stjernebilledet. Hestehovedtågen (Barnard 33) er en lille tæt støvsky formet som et hestehoved i Orionkomplekset, hvor der ikke dannes stjerner.

For at undersøge hvorfor der ikke dannes stjerner i B33, har astronomer studeret den med en kortlægning med SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy). Fordi B33 er så tæt, skærmes dens indre fra den omkringliggende UV stråling fra nye nabostjernedannelser. Så selvom dens ydre påvirkes og opvarmes af strålingen, er dens indre præget af kolde molekylære gasser (CO og støv) som ikke bliver varme nok til at danne stjerner som forholdene er nu.

Men selvom man nu bedre forstår processerne, kan modellerne ikke forklare dens form, som det vil kræve yderligere undersøgelser at forstå.
Men resultaterne viser til gengæld hvordan den intense stråling fra stjernedannelser har en selvbegrænsende effekt citerer NASA forskerne

Efter at have ledt efter måde at måle det mørke stof på, mente astronomer der havde studeret Abell3827 at have fundet en måde. Normalt er galakser og mørkt stof uadskilleligt. Men hvis mørkt stof kan interagere med andet end tyngdekraft, burde det være muligt at finde galakser der løsriver sig fra det,og det mente man for 3år siden at have fundet i Abell3827. Men efterfølgende observationer ved længere bølgelængder med ALMA, fandt bagvedliggende galakser som afslørede at der er mørkt stof om galaksen.
Dermed er man tilbage i mørket om det mørke stof. Imens erd er andre nye teorier om mørkt stofs egenskaber. Man har derfor simuleret det mørke stofs reaktioner i galaksekollisioner ud fra disse teorier og leder videre efter tilfælde hvor forholdene vil gøre det muligt at af- eller bekræfte teorierne, skriver Durham University
Den interstellare asteroide Oumuamua
9 oktober 2017 opdagede astronomer en stor hurtig asteroide, i en meget åben bane. Man kunne hurtigt konkludere at den kom fra det interstellare rum og ville fortsætte ud af solsystemet igen. Den kom fra retningen mod stjernebilledet Lyren, men man vidste ikke hvilken stjerne eller hvor lang tid den har rejst i rummet. Nye analyser publiceret på arxiv.org/abs/1712.04435 viser at hvis den kom fra en anden stjerne, må det have været en dobbeltstjerne for at kunne have sendt den ud af systemet med så stor fart
En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er en mosaik af billeder taget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2m teleskopet, og er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området .

Lupus 3 området findes i stjernebilledet Skorpionen (Scorpius) og blot 600 lysår fra os på Jorden. Området er en del af et endnu større kompleks af støvskyer, som kaldes Lupus Clouds. Navnet kommer fra det nærliggende stjernebillede Ulven (Lupus). Skyerne minder om røgskyer, som hvirvler hen over en baggrund af millioner af stjerner, men faktisk er skyerne det, som kaldes en mørk tåge.

Interstellare tåger (nebulae), er store områder med gasarter og støv, som strækker sig over hundredevis af lysår imellem og omkring stjernerne. Mange tåger lyser op i fantastiske farver, fordi der er varme stjerner med kraftig stråling i nærheden, mens de mørke støvtåger skygger for lyset både fra de stjerner, som befinder sig bag ved og længere væk, og dem, som gemmer sig inde i støvet. Støvtågerne kaldes også absorptionståger, fordi de består af tætte, kolde støvmængder, som opsluger og spreder det lys, som prøver at passere igennem tågerne.

De to mest berømte mørke tåger er Kulsækken og Great Rift, som begge er så store, at de kan ses med det blotte øje.

Lupus 3 er noget skæv i faconen; den ligner en slange, som har været ude for et road kill. På billedet her ser man den markant, med tykke mørke bånd i kontrast til de klare blå stjerner i midten. Ligesom i de fleste andre tåger, sker der stjernedannelse i området her. Her skjuler sig både protostjerner og meget unge stjerner, og processer i området kan forårsage, at der dannes tættere klumper i tågen. Tyngdekræfterne i stoffet forårsager, at klumperne bliver varmere, og at trykket stiger. Med tiden er det de klumper, som bliver til protostjerner rundt omkring dybt inde i klumperne.

Det er lige netop det, der er sket for de to klare stjerner i midten af billedet. Tidligere i deres tilværelse blev deres stråling blokeret af det tætte støvlag, så de da kun ville have været synlige i teleskoper med følsomhed i de infrarøde bølgelængder og i radiobølgeområdet. Efterhånden, som stjernerne blev varmere og klarere, fejede deres kraftige stråling omgivelserne fri for rester af gas og støv, så de nu skinner klart ud fra det, som en gang var deres skumle barnekamre.

At forstå stjernedannelsesprocesserne kræver, at man forstår, hvad der sker i disse tåger. Faktisk mener forskerne, at Solen blev dannet i et område, som var meget lig Lupus 3, men for mere end fire milliarder år siden. Lupus 3 er et af de områder med aktiv stjernedannelse, som befinder sig tættest på os, så derfor er den ofte blevet studeret. I 2013 blev MPG/ESO 2,2-metertelskopet på ESOs La Silla Observatorium i Chile brugt til at optage et mindre billede af de samme 'røgskyer' og smukke stjerner.
Skrevet af ESO
Methanol i interstellare tåger
De seneste år, har man erkendt hvor stor en rolle magnetfelter spiller i dannelsen af stjerner, stjernetågers udformning og galaksers udforminig Svenske forskere fra Chalmers Tekniske Högskola i Göteborg, har vist hvordan man kan bruge den simpleste form for alkohol - methanol - til at identificere magnetfelter i de interstellare skyer, og dermed hurtigt kortlægge magnetfelterne og deres indflydelse. Methanol er nemlig ret let almindeligt i stjernetåger, og endda forholdsvist let at identificere og kortlægge. Og da det er stærkt polært, følger det gerne magnetfeltlinierne, så man kan følge magnetfeltlinierne.