Interstellart stof

Den interstellare gasbobbel  GS242-03+37
Den interstellare gasbobbel GS242-03+37
Tjekkiske forskere har studeret en bobbel af gasser i Mælkevejen kaldet GS242-03+37 som er publiceret på arXiv under titlen GS242-03+37: a lucky survivor in the galactic gravitational field .

Boblen som består af varme brint gasser (H-I), menes at være skabt af supernova-eksplosioner for 80-120 mio år siden. Dermed har den overlevet meget længere end sådanne bobler normalt gør, hvilket de mener skyldes at den tilfældigvis befinder sig nær galaksens ko-rotations-radius så den ikke er blevet forstyrret af galaksearmes passager forbi den.

De har desuden studeret unge stjernehobe omkring GS242-03+37, og har fundet en sammenhæng med placering af yngre (<120 mio år gamle) stjernehobe, som fortrinsvist ligger langs boblens vægge.
Stjerner i tætte stjernehobe Stjerner udsender store mængder energi og gasser, som bidrager til og påvirker de interstellare gasser. Men 25% af Mælkevejens stjerner er en del af tætte stjernehobe. Nye undersøgelser af disse stjerners Spektrale Energi Fordeling (kaldet SED), viser et langt mere kompliceret samspil mellem tætliggende stjerner, end man hidtil har været klar over. Hidtil har det været svært at skelne tætte enkelt-stjerners emissioner fra hinanden, men en ny metode har gjort det muligt at identificere og kategorisere de enkelte stjerner bedre og dermed afsløre afhængighederne.
Fx fandt man overraskende nok en lige sammenhæng mellem en hobs samlede masse og dens største stjernes masse!.
Men det betyder at man skal skal gå langt mere detaljeret til værks, når man modellerer interstellart stof, stjernedannelser og stjernehobe, skriver Harvard University
Supernovaresten fra SN1987A
Supernovaresten fra SN1987A
I 1987 eksploderede en stjerne i vores nærmeste nabogalakse den store Magellanske sky, som er blevet den bedst studerede Supernova nogensinde. Supernovaer udsender meget stråling, og chokbølger som spreder en supernova-rest (SNR), som domineres af eftervirkningerne fra eksplosionen. Men nu har man for første gang kunnet måle et magnetfelt i Supernovaresten fra SN1987A, ligesom dem man finder i de fleste ældre SNR.

Magnetfeltet er 50.000x svagere end en køleskabsmagnet skriver University of Toronto.
Dermed kan SN1987A resten vel siges at være blevet "voksen"
Den interstellafre asteroide Oumuamua, som i efteråret 2017 passerede genem solsystemet
Den interstellafre asteroide Oumuamua, som i efteråret 2017 passerede genem solsystemet

Sidste efterår (2017) passerede en uventet gæst gennem det indre solsystem: Det var den ca 400 x 40m store interstellare asteroide Oumuamua. Under passagen forbi Solen fik den ekstra fart på og fortsatte igen ud af solsystemet. Den har nu en hastighed på ikke mindre end 112.000km/t og er nu kun ½år efter allerede ude ved Jupiters bane!

Men selvom den nu er så langt væk, studerer astronomer stadig dens bane og har gjort et uventet fund; Den blev naturligvis studeret grundigt da den passerede os,så dens bane er velkendt. Og derfor kan astronomerne også konkludere at den er 25.000km længere ude end man havde beregnet og må derfor have fået fart fra andet og mere end bare Solens tyngdekraft!

Ved analyser af dens spektre konkluderede man at det var en metallisk klippeasteroide omgivet af nogle gasser. Derfor regner astronomerne med at det er disse gasser som er fordampet fra asteroiden og givet den en ekstra fremdrift - et fænomen som også er velkendt blandt kometer som jo også udspyr gasser, skriver NASA under titlen ...First Known Interstellar Object Gets Unexpected Speed Boost.

Er Oumuamua et kunstigt objekt?.
Et metallisk aflangt objekt som laver noget der til forveksling ligner en Gravity Assist manøvre og endda udviser egen fremdrift.Det kan ikke give andet end spekulationer om "Var det mon et interstellart rumskib?"

Den tanke strejfede også SETI forskere som scannede den nøje for elektromagnetisk stråling og radiosignaler men fandt intet.
Så der er ikke noget der antyder at den er kunstig .. men det pirrer fantasien om at det ér muligt!

Efter årtiers studier ar mørkt stof har man stadig inden indikationer af helt præcist hvad det er.
Men nye studier af den kosmiske mikrobølgebaggrund-stråling kaldet CMB, viser at baggrundstrålingen er koldere end forventet, i perioden lige efter Big Bang. I starten var der bare kolde gasser,men så kom de første stjerner 200 mio år efter Big Bang. UV strålingen fra den første generation stjerner varmede hurtigt de resterende gasser op. Men en ny undersøgelse af CMB viser at de kun blev varmet halvt så meget op som forventet. Astronomer fra Harvard University som har regnet på det, siger nu at hvis noget af det mørke stof var og er elektrisk ville det netop forklare hvordan det kunne absorbere den manglende stråling. Hvis det er tilfældet burde man også kunne måle det ellers usynlige mørke stof.
Se Does Some Dark Matter Carry an Electric Charge? fra Harvard