Exoplaneten Gliese 436b strippes for atmosfære
Exoplaneten Gliese 436b er en neptun-størrelse gasplanet, der kredser ret tæt om Gliese 436, som er en rød dværgstjerne 33lysår fra Jorden. Det er lykkedes at se hvordan den er omgivet af en sky af gasser, som givetvis er dens atmosfære der presses væk fra den af solvinde fra dens moderstjerne

'..atmosphere being stripped from Neptune-sized exoplanet'
Varme jupiterplaneter strippet for HydrogenFundet af en række mindre gasplaneter som ikke viser spor af Methan og brint,som vi kender dem fra vores solsystem,har overrasket forskerne. Japanske forskere har fundet en mulig forklaring: De er nemlig alle ret tætte på deres moderstjerne,så brinten kan være blevet skrællet af, og har efterladt det tungere Helium som den dominerende gasart.

LÆS'Helium-Shrouded Planets May Be Common in Our Galaxy' på Caltech
Transiting Exoplanet Survey Satellite, TESS rumteleskopet

Aarhus Universitet er vært for det internationale topmøde, der skal udpege og planlægge forskningen af en gruppe ’nære’ stjerner, der kan rykke vores forståelse af Universets opbygning og livets betingelser. Kepler-missionen rykkede os ind i en tid, hvor planeter er ’almindelige’ at finde derude. Nu skal TESS-missionen tage os det næste skridt og hjælpe os med at genskrive lærebogen om Universet igen.

Hubble-teleskopet viste os, at rummet vrimlede med galakser og stjernetåger. Kepler-teleskopet har overrumplet os ved at finde frem til over 4.000 hidtil ukendte planeter i alle tænkelige former, der kredser rundt i deres egne solsystemer. Nu er tiden kommet til at tage det næste store skridt ud mod besvarelsen af nogle af de største og mest fundamentale spørgsmål, mennesket har stillet sig selv om Universet og livets oprindelse.

"Er der en ting, jeg vil fremhæve fra Kepler-missionens resultater indtil nu, så er det, at vi nu ved, at solsystemer som vores eget med mindre planeter er meget mere udbredte end hidtil antaget. Det vrimler faktisk med dem derude! Det er ganske uvurderlige observationer, vi har hentet hjem, og stadig arbejder intenst på i det internationale forskermiljø" forklarer professor Hans Kjeldsen Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

Det er bestemt ikke, fordi Kepler-missionen har ligget på den lade side. Satellitten har indtil nu haft stor succes med at jagte og undersøge exo-planeter og har fundet op mod 4.600 kandidater. Men Kepler-satellitten holder ’kun’ øje med 0,28% af himmelen, og ser på systemer der ligger meget fjernt fra Jorden, hvilket gør det vanskeligt for forskerne at se nærmere på detaljerne i en planets overflade og atmosfære og samtidig hente dybere viden hjem om de stjerner, der findes derude.

exoplaneter

The Transiting Exoplanet Survey Satellite, i daglig tale TESS, er navnet på en satellitmission, der skal undersøge stjerner, der er langt tættere på Jorden ved en såkaldt 'all-sky'-teknik. Teleskopet opsendes i 2017, men arbejdet med den videnskabelige del er i fuld gang over hele verden. TESS skal kigge nærmere stjerner efter i sømmene, og kan derfor hente data ned om stjerner, der lyser meget svagere end de, som Kepler-sonden kan observere.

"Hvor Kepler har vist sig at være et værdifuldt instrument til at iagttage fjerne, fremmede og sågar sære planeter, så vil TESS vise sig at få lige så stor betydning. TESS vil se nærmere på lovende kandidater fra observatorier på Jorden. Det vil sige, at man om føje år vil kunne stå og kigge op på nattehimmelen, og udpege de stjerner, vi ved der har planeter i kredsløb omkring sig. TESS vil observere på stjernetyper, der er tættere på Jorden, og dermed give os langt kraftigere data til vores analyser," forklarer professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der leder Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.

20.000 stjerner
"20.000 lyder måske som et højt antal stjerner. Men det er meget, meget få. Der findes et utal af forskellige stjernetyper. Vi har fået det tillidshverv at udvælge de ganske få, som TESS skal rette sit blik mod. Det er nogle meget vigtige beslutninger, vi står overfor, for hvis vi vælger forkert, så kan det have massiv betydning for forskningen i fremtiden. Vi har fået den vigtige opgave, og får en ledende funktion i den del af missionens fremtid,” forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Perspektiverne i TESS missionens videnskabelige arbejde rummer også udviklingen af det såkaldte SONG-teleskop, der ledes af Stellar Astrophysics Centre. SONG bliver på sigt et verdensomspændende netværk af mindre teleskoper, der kan arbejde som et enkelt, og observere på himmellegemer over længere perioder.

Kilde: Aarhus Universitet

exomåne Analyser og simulationer af måners dannelse om store Jupiter-lignende exoplaneter, viser at der kan dannes meget store vandholdige måner om dem, i endda ret store afstande fra deres planeter.
Det betyder 2 ting: For det første burde det dermed være muligt at se dem direkte, med den kommende generation af kæmpeteleskoper, og for det andet kan de være beboelige.

LÆS 'Water ice lines and the formation of giant moons around super-Jovian planets'på arXiv
exoplanet solsystem Det er ikke nok at være en mindre planet tilpas tæt på moderstjernen for at være beboelig.Mange planeter jhar nemlig mehget elliptiske (excentriske) baner, som gør at de kan blive frosset totalt ned om vinteren og brændt af om sommeren.
Heldigvis viser en ny undersøgelse af 74 kendte mindre exoplaneter, at de alle har næsten cirkulære baner, ligesom Jorden og Mars.Det er med andre ord godt nyt for vores håb om at finde liv andre steder.

LÆS 'Circular orbits identified for small exoplanets' hos MIT