Exobiologi/SETI


Et internationalt forskerhold afslørede for få uger siden, et tæt støvbælte i en gassky om en ung nydannet stjerne i Orion (Herbig Haro 212), ved hjælp af ALMA teleskopet. Gasskyen om HH212 har øgenavnet "Hamburgeren"
Det var et specielt fund, fordi den er i fasen hvor planeterne netop er ved at samle sig, så man dermed har et frit udsyn til alle de byggeklodser der kommer til at udgøre et planetsystem om stjernen.
Men det spændende er at de nu har kunnet tilføje fund af ret komplekse organiske molekyler i denne sky, inkl et stoffer som formaldehyd, methanol og endda formamide. Formamid er specielt interessant fordi det kan danne Guanine som er en af DNA's byggesten ved hård UV stråling og varme; Præcis som forholdende om HH 212!
se Feeding a Baby Star with a Dusty Hamburger fra ALMA og "..Hamburger” Is Rich In Complex Organic Molecules" mfl
Rumfarm på MarsDet Canadiske universitet Guelph driver et udviklingsinitiativ for "ekstremt landbrug" i de nordlige egne for at spare transportenergi og fødevaresikerhed, men også for helt ekstreme vilkår som fx. Mars. De har eksperimemnteret med at dyrke grøntsager under forskellige vilkår og har fundet at de kan gro i meget lavt tryk. Canadierne forudser dermed at vi - hvis vi kommer til Mars - vil kunne dyrke grøntsager i oppustelige drivhuse der ikke stiller nær samme krav til at efterligne Jordens miljø som mennesker kræver, men vil efterligne temperatur og lysspektrumm som på Jorden.
Det er diskuteret i et indlæg på The Conversation
Glycerin (eller glycerol)De seneste år har man fundet signaturer efter adskillige komplekse organiske molekyler i det interstellare rum, kometskyer og meget andet. Men deres oprindelse debateres bredt.
Hollandske astronomer fra Leiden universitett viste i 2009 i et næsten lufttomt kammer ved -250'C, hvordan Formaldehyd (4 atomer) og methanol (6 atomer) kan dannes. I 2015 viste de også hvordan sukkeret glycolaldehyd (8 atomer) kan dannes.
Nu har de vist hvordan glycerin kan dannes, når det reaktive CO kommer i kontakt med Hydrogen og sætter sig fast på støvpartikler, så danner de en stabil krystal som samler flere atomer og ender med at danne glycerin. Glycerin (C3H8O3)kaldes også glycerol og har 14 atomer.
Det er en kæde af helt naturlige reaktioner som meget let kan fortsætte og danne sukkeret Ribose, som en vigtig bestandel af cellemembraner i jordisk liv.
Eksperimenterne fra NRSA er publiceret i Astrophysical Journal
TRAPPIST-1 solsystemet I 2015 fandt man 3 jordlignende exoplaneter om den lille dværgstjerne TRAPPIST-1, 39 lysår herfra. Siden har man fundet yderligere 4 kandidater om den. Nye analyser af TRAPPIST 1b, c, d, e, f, g og h planeterne viser at 6 af de 7 planeters sammensætning, viser at de "har en jordlignende sammensætning" skriver forskerne. Den bedste kandidat at lede efter liv på er efter deres mening Trappist f, som er samme størrelse som Jorden, men lidt lettere med en vægt på 70% af Jordens. Dermed mener de at den består af 25% vand!
Den eneste bekymring er at vandet på Trappist1f muligvis er i form af dampe (atmosfære), på grund af det det lavere lufttryk.
Astrophysicist Identifies Composition of Earth-Size Planets in TRAPPIST-1 System
Se også Trappist.one og nasa.gov/trappist1
Astronomer fra blandt andet Niels Bohr Institutet har brugt ESO's ALMA til at observere stjerner af Solens type på et meget tidligt tidspunkt i deres dannelsesproces, og omkring en af dem er der fundet spor af methylisocyanat – en af livets byggesten. Det er første gang netop dette molekyle er fundet ved den type tidlige stjerner; protostjerner. Den slags stjerner er magen til den, som Solsystemet udviklede sig fra i sin tid.
Opdagelsen kan hjælpe astronomerne til at forstå, hvordan livet opstod på Jorden.

fund afsukkerstoffer og methylisocyanat om unge sollignende stjerner
Det er første gang netop dette molekyle er fundet ved den type tidlige stjerner; protostjerner. Den slags stjerner er magen til den, som Solsystemet udviklede sig fra i sin tid. Opdagelsen kan hjælpe astronomerne til at forstå, hvordan livet opstod på Jorden.
Det er to hold astronomer, som har brugt det effektive observatorium Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile til at finde det komplekse molekyle methylisocyanat, som er en af livets byggesten. Stedet er protostjernesystemet IRAS 16293-2422, 400 lysår borte.

"Det her stjernesystem ser ud til af give os den ene nyhed efter den anden! Efter at vi har opdaget sukkerstoffer der, har vi nu også fundet methylisocyanat. Den familie af organiske molekyler indgår i dannelsen af peptider og aminosyrer, og de er så igen, i form af proteiner, det biologiske grundlag for liv, som vi kender det," forklarer Niels Ligerink og Audrey Coutens, som var hovedforfatterne bag den ene artikel om opdagelsen.

ALMA har givet mulighed for at begge hold har kunnet observere molekylet ved flere forskellige karakteristiske bølgelængder i radiospektret. De fandt de særlige kemiske fingeraftryk i de varme, indre dele af den skal af støv og gas, som omgiver de unge stjerner i deres tidligste udviklingsstadier. Hvert af holdene fandt og isolerede tegnene på det komplekse organiske molekyle methylisocyanat. Det blev så fulgt op af computermodellering og laboratorieeksperimenter, som har forbedret vores forståelse af molekylets dannelse.

IRAS 16293-2422 er et flerdobbelt system af meget unge stjerner, som befinder omkring 400 lysår borte i det store område med stjernedannelse, som kaldes Rho Ophiuchi i stjernebilledet Ophiuchus, eller Slangebæreren. De nye ALMA-resultater viser, at der i gasarterne omkring disse unge stjerner findes methylisocyanat.

Jorden og de andre planeter i vores Solsystem blev dannet af det stof, som var til overs efter at Solen var dannet. Derfor kan studiet af protostjerner af Solens type for astronomerne åbne et vindue til fortiden, hvor de kan observere forhold, som ligner dem, der herskede under dannelsen af Solsystemet for over 4,5 milliarder år siden.

Rafael Martín-Doménech og Víctor M. Rivilla, som er hovedforfattere til den anden af artiklerne, kommenterer: "Vi er særligt glade for det her resultat, fordi disse protostjerner ligner Solen i dens tidlige udviklingsstadier. Dér findes den samme slags betingelser, som lige passer til, at der med tiden kan dannes planeter af Jordens type. I og med, at vi har fundet dette molekyle, som er en forløber for livsformer, så har vi nu måske endnu en brik i puslespillet, som skal vise os, hvordan livet opstod på vores egen planet."

Niels Ligterink glæder sig over de underbyggende laboratorieresultater: "Ud over at finde molekylerne, vil vi også gerne forstå, hvordan de blev dannet. Vore laboratorieeksperimenter viser, at methylisocyanat kan være dannet på ispartikler under meget kolde forhold, som svarer til dem i det interstellare rum. Det betyder, at dette molekyle - og dermed den tilstand, som er nødvendig for dannelsen af peptidbindinger - sandsynligvis findes i nærheden af de fleste unge stjerner af Solens type."

Jes Jørgensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som stod bag den første opdagelse af sukker-lignende molekyler i det samme system og som leder den ene gruppe udtaler: "Vi er lige i de første stadier til at kortlægge den komplekse kemi der foregår omkring disse unge stjerner. At identificere disse molekyler og forstå deres oprindelse er en stor opgave, som kræver et tæt samarbejde mellem astronomer der kan observere molekylerne i rummet, og kemikere der kan måle deres egenskaber i laboratorier på Jorden – men med sådan et samarbejde kan vi forhåbentlig komme tættere på et svar på hvilken rolle disse organiske molekyler spiller i udviklingen på andre planeter."