Exobiologi/SETI

Bjerg på Mars med eksponerede sediment-lag
Rovere og satellitter har fundet adskillige tegn på en våd fortid på Mars, men uden at finde spor efter liv af den grund. Livet på Jorden menes at være opstået omkring undersøiske skakter, hvor mineraler og næringsstoffer er væltet op fra undergrunden; Skakter som Spirit roveren også har fundet på Mars.

Men en ting er at der var vand på Mars for 3-4 mia år siden, hvor liv kan være opstået, noget helt andet er hvor det kan have gemt sig i mellemtiden, eller der kan være spor efter det: Umiddelbart virker Mars jo stendød, men mange forskere mener liv kan have overlevet i det barske miljø. Nøglen til at kunne overleve er adgang til essentielle næringsstoffer som carbon, hydrogen, nitrogen, oxygen, phosphor og svovl - tilsammen kaldet CHNOPS. Problemer er at Mars-overfladen ikke indeholder mange af disse stoffer; For når en planet som Mars engang var flydende og så er størknet, er de blandet rundt i hele planeten indre; På Jorden derimod trænger de op gennem geotermiske skakter og kondenseres på overfladen.

Meteoritter derimod indeholder store mængder CHNOPS og Mars bombarderes dagligt af tusinder af mikrometeoritter, som ikke smelter på vej ned gennem den tynde atmosfære. Så når man ikke kan måle ret meget CHNOPSpå overfladen af Mars, må det skyldes at det blæses rundt og samler sig i små revner i overfladen skriver Andrew Tomkins, geolog på Monash University på The Conversation
Så når både ESA og NASA næste år opsender rovere til Mars for at leve efter liv med nye avancerede instrumenter, vil de netop søge efter spor af aktivt liv eller rester efter det, i små revner på Mars overfladen.
Exoplanet dækket med hav Ved en konference i Spanien Goldschmidt Geochemistry Congress, har man diskuteret en lang række emner og bla. livs betingelser på exoplaneter. Bla fremlagde Dr. Stephanie Olson fra University of Chicago sine studier og simulationer af hvordan have på exoplaneter kan se ud, at Jordens have faktisk ikke er optimale; mange af de 'hav-simulationer' hun har lavet over scenarier for hav-dækkede exoplaneter, at de kan have langt større cirkulation end Jordens have og dermed dels give bedre muligheder for at danne liv, men også for et mere alsidigt dyreliv end Jordens have!
En anden forsker Professor Chris Reinhard fra GIT siger om hendes studier at de er "et stort spring frem i studier af exo-oceanografi".
Olsons oplæg og interview med hende blev gengivet i Forbes

er vi alene i universet - og hvorfor?
Det er et spørgsmål mange har beskæftiget sig med, siden Fermi i 1950 formulerede sit Fermi paradox. Spørgsmålet diskuteres normalt af astronomer og exobiologer, men i en artikel på the conversation giver ide og videnskabshistorikeren Thomas Moynihan fra Oxford University en anden vinkel på gåden om det stille univers:
I 1700 tallet mente man at der måtte være liv på andre planeter, for alt andet var “moralsk uberettiget”. Dengang spekulerede man ikke så meget over fremtiden, men med et voldsomt vulkanudbrud i 1816 på Mount Tambora, mørklagde det meste af Jorden i så lang tid at høst og afgrøder slog fejl og folk sultede. Det skabte den første frygt for menneskehedes fremtid, som siden har været afløst af frygt for atomkrig og klimakatastrofer.

Det er milliarder af stjerner i vores galakse og vi har efterhånden et billede af at hver fjerde har faste planeter og at organisk materiale danner sig når betingelserne er til stede, så man skulle tro det vrimlede med liv. Ganske vist kom metallerne først til senere i galaksens historie, men hvis liv har været muligt i milliarder af år, burde der være dukket en rumrejsende civilisation op i tidens løb,¨ og med millioner af år til at sprede sig, burde de være over hele galaksen.

Det kan der være mange forklaringer på: fx. at livet på Jorden, intelligens eller tekniske civilisationer er en ren tilfældighed.
Men en anden forklaring kan også være at voksende civilisationer altid vil udrydde sig selv, når de når grænsen for deres hjemplanet og inden de når at brede sig til andre planeter!
Dannelsen af organiske molekyler på Saturn-månen Titan Da Cassini sonden blev opsendt med ESA's Huygens lander vidste man ikke meget om Titan, andet end den havde skyer og man havde observeret methan i den atmosfære. Men Huygens landingen og Cassini's 10års studier har afsløret en verden der ligner Jorden meget, med skyer, regn, bjerge, søer og en organisk kemi!
Udover methan har man fundet Propran hydracider, aerosoler og Cyaniderne CH3CN, C2H3CN og C2H5CN, som kan være byggesten for liv. Dermed er Titans atmosfære og overflade en hel fabrik for organisk kemi.

Selv om Titan ligner Jorden er overfladen stadig en is-verden, der hviler på en iskappe. Men under iskappen har man kunnet måle på dens tyngdefelt at der er et flydende hav. Og hvis alle disse organiske stoffer kan finde vej ned gennem islaget - fx. gennem skakter eller revner skabt af de kryovulkaner man kan se på dens overflade, er det en ideel verden for primitivt liv!.

Derfor studerer et forskerhold på 30 forskere hvordan eventuelt liv kan dannes og leve under Titans overflade og hvilke spor det vil efterlade på overfladen ... Hvis det er der.
LÆS MERE på NASAs Astrobio.net
NASA planlægger en sonde medbringende droner, for helt konkret at undersøge disse muligheder.
For 2,5 mia år siden før Jordens atmosfære fik ilt, skabte Sulfurihydrogenibium yellowstonense bakterierne klipper som disse på Jorden
Disse klipper kaldet Sulfuri i Yellowstone nationalpark, er skabt af bakterierne Sulfurihydrogenibium yellowstonense, som trivedes på Jorden, før vores atmosfære fik tilført ilt. Sulfuri baketrierne er ifølge forskerne ekstremt hårdføre og kan tåle lavt tryk, temperatur og hård UV stråling. De - eller lignende bakterier - kan med andre ord have trivedes fortræffeligt på Mars, men der var vand og lufttryk.
Da danner lange filamenter som forstener og bliver til meget store og helt unikke klippeformationer, som på billedet her fra Yellowstone. Og fordi sådanne klipper vil være lette at opdage og identificere, med deres pastalignende udseende vil de være oplagte at kigge efter på Mars og andre verdener, siger forskerne i det NASA-støttede studie på Illinois University.