Udskriv
Overordnet kategori: Astronomi
Kategori: Exobiologi/SETI
Organiske molekylers vej op fra det isdækkede hav, gennem sprækker i isen til geyserne hvor de blev observeret
Analyser af data fra Cassini sonden, af indholdet af is-månen Enceladus's berømte geysere, har afsløret komponenter fra aminosyrer, som stammer fra Enceladus's indre isdækkede hav!

Det som forskerne har fundet i data fra Cassini-sondens 'Cosmic Dust Analyzer' fra dens passager gennem geyserne, er Nitrogen og Oxygen-holdige forbindelser på overfladen af iskrystaller i geyserne. på bunden af jordens have, har man fundet tilsvarende forbindelser om lignende hydrotermiske ventiler, som man ved stammer fra aminosyrer. Så hvis kemien er som på Jorden, mener forskerne altså at de er en direkte indikation på aminosyrer i havet under isen.

Geyserne består af vand og is-korn, som presses op gennem hydrotermiske revner i Enceladus's kilometer-tykke iskappe. De fundne molekyler har været opløst i havet , hvor de er blevet fanget i iskrystallerne, som siden er blevet presset op gennem revner i iskappen og sprøjtet ud med geyserne, hvor Cassini har opfanget dem.

Tyngdemålinger af månen har vist at det undersøiske hav stort set er globalt, man har konstateret salte i geyserne og modeller af hvordan havet må opføre sig, viser at der er strømme, som inducerer elektrisk energi; Og hvis der så også er disse organiske molekyler, som på Jorden stammer fra aminosyrer, er alt til stede til at danne liv!.

Resultaterene er publiceret i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society skriver Cassini-teamet fra JPL/NASA