Mars


Sidste år fandt man saltvandssignaturer på Mars - noget som tegner godt for muligheden for at liv der.
Norbert Schorghofer fra Planetary Science Institute har undersøgt og redegjort for saltvandets oprindelse i en reviewet artikel 'Mars: Quantitative evaluation of crocus melting behind boulders'.

Mars har isdækkede frosne områder, og rigeligt med knastørre varmere områder. Men for at der skal kunne dannes saltvand, skal vandet være flydende for at udvaske mineraler. Og det kan de ifølge hans kemiske modeller, i grænseområderne til polerne og i skygger af klipper, hvor is kan dannes og tø op igen.
Ultraviolet proton Aurora på Mars's dagside foto fra MAVEN sonden
I 2016 opdagede NASAs MAVEN sonde ultraviolette "gløder" i Mars's øvre atmosfære. Studier af disse vage lysglimt viste sig at være "Proton aurora", som opstår når protoner fra solvinden rammer Mars's øvre atmosfære og stjæler elektroner fra fri brint i Mars's såkaldte hydrogen corona, som er en sky af brint om Mars.

Da man først opdagede proton auroraen, troede man det var et sjældent fænomen, men efter flere års observationer, hard et vist sig at være et ganske almindeligt fænomen på Mars. Hydrogenet i hrdrogen coronaen menes at stamme fra vand,som når det udsættes for UV lys fra Solen spaltes i brint og hydrogen, som derefter begynder at drive ud mod rummet.
Dermed kan proton auroraen hjælpe forskerne med at spore Mars's aktuelle vandtab skriver NASA og Colorado University

NASAs MAVEN rumsonde som har kredset om Mars siden 2013, blev designet til at studere Mars's nedre atmosfære. Men det er lykkedes forskere fra UMBC at omprogrammere NGIMS instrumentet (Natural Gas and Ion Mass Spectrometer),så de har kunnet kortlægge Mars's globale vejrmønstre hele vejen op gennem atmosfæren.
For det første har de fundet at vejrmønstrene i det store og hele matcher modellerne, så det ser ud til at modellerne passer.

Men det har overrasket at vind- og vejrmønstrene har langt flere hurtige variationer end forventet, og at vejrmønstrene fortsætter helt op til 400km højde. Lige som på Jorden, skaber bjerge opdrift og sletter accellerer vindende. Men i Mars tynde atmosfære fortsætter vindende meget længere og højere, lige som bølger i vand forplanter sig meget længere end i det gør i en tykkere gelé. Desuden er bjerge og dale på Mars også meget højere end de er på Jorden.
Støvtårne på Mars som sender støv og vanddampe op af Mars tynde atmosfære
Med årtiers mellemrum indhylles Mars i globale støvstorme - et fænomen som kunne studeres i sommeren 2018.
Og studierne af 2018 stormen afslørede et hidtil uset eller overset fænomen, Støvtårne; Støvtårnene er tynde "skypumper" som blæser støv højt op i den tynde atmosfære. Her opvarmes sandkornene af sollyset,hvilket giver dem yderligere opdrift. De starter i det små ved overfladen, hvor de dækker et areal på størrelse med Sjælland. Men de spredes på vejen op,så når de når toppen i 56km højde dækker de et område som skandinavien skriver JPL/NASA

Der er derudover tegn på vand i støvtårnene og det kan være svaret på hvordan Mars mistede sit overfladevand.

NASA's InSight Lander på Mars, som skal jordskælv, temperaturer og vind, har iflg AP registreret 100 skælv, hvoraf 21 betragtes som "rigtige" Marskælv, mens resten er mindre skælv der tilskrives rullende sten og lokale meteornedslag.

Men den tyske "Muldvarp" som skulle grave sig 5 meter ned i overfladen, for at måle temperaturer og vandindhold mm, er indtil videre kun kommet 30cm ned. NASA mener det skyldes at overfladen skrider, så den i stedet for at grave sig lige ned, gravere et større hul omkring sig. Derfor har den stået stille de sidste par måneder, mens man overvejer hvordan man kan tackle problemet.

Og sidst men ikke mindst har instrumenterne optaget en række Mars-lyde - Nogle lyde stammer fra landeren selv, men vinden faktisk skaber en del lyde. I den tynde atmosfære er lydende do højere end man kan høre,så frekvenserne er blevet justeres for at gøre dem hørbare (Se - eller rettere hør videoen herover).