Mars


NASA's InSight Lander på Mars, som skal jordskælv, temperaturer og vind, har iflg AP registreret 100 skælv, hvoraf 21 betragtes som "rigtige" Marskælv, mens resten er mindre skælv der tilskrives rullende sten og lokale meteornedslag.

Men den tyske "Muldvarp" som skulle grave sig 5 meter ned i overfladen, for at måle temperaturer og vandindhold mm, er indtil videre kun kommet 30cm ned. NASA mener det skyldes at overfladen skrider, så den i stedet for at grave sig lige ned, gravere et større hul omkring sig. Derfor har den stået stille de sidste par måneder, mens man overvejer hvordan man kan tackle problemet.

Og sidst men ikke mindst har instrumenterne optaget en række Mars-lyde - Nogle lyde stammer fra landeren selv, men vinden faktisk skaber en del lyde. I den tynde atmosfære er lydende do højere end man kan høre,så frekvenserne er blevet justeres for at gøre dem hørbare (Se - eller rettere hør videoen herover).
Kolonialisering af mars
Jordens klima er under forandring, pga mennesket påvirkning af drivhuseffekten. På den anden side har man haft succes med at begrænse ozon-lagets nedbrydning, som FN mener er normaliseret i 2050
Men studier af disse ændringer kan bruges ved en kolonialisering af andre planeter som fx Mars. Mars har kun en tynd atmosfære med et tryk ved overfladen på kun 0,3% af Jordens atmosfære. Dermed er der hverken meget lufttryk eller beskyttelse mod UV stråling og kosmisk stråling.

Mars klipper indeholder CO2, så i princippet kunne man skabe en drivhuseffekt på Mars for at gøre den mere beboelig. Desværre viser undersøgelser at der ikke er nok CO2 på Mars til at skabe sådan en effekt.Andre studier har foreslået magneter i rummet ol

Men studier af forskellige molekylers evne til at holde på fugt, holde infrarøde varmestråler inde og farlige kosmiske stråler ude, kombineret med mere viden om ind/udstrålingsbalancen (drivhuseffekten) har fået forskere til at foreslå at overdække områder på Mars med is med et silcium-aerogel, som er meget let, kan produceres lokalt og har de rette egenskaber i forhold til at holde på varme og vand, samt holde UV stråling ude.

Det vil ikke gøre Mars beboelig, men vil kunne bruges til at skabe mere menneskelige forhold lokalt, hvis man overdækker is-dækkede områder på Mars med sådan aerogel, skriver forskere på The conversation
Curiosity roverens placering i gale krateret, hvor methanen er målt Det skabte stor interesse da man for en del år siden fandt methan (CH4) i Mars's tynde atmosfære, fordi methan kan stamme fra liv og fordi det nedbrydes i solen, så der må være en løbende tilførsel af methan.
Og netop Gale krateret som Curiosity roveren er i, har specielt høje koncentrationer af methan.

Men et nyt studie af data fra TGO instrumentet i kredsløb og Curiosity roveren, har modelleret methan-omsætningen i krateret og fundet at der løbende må slippe 4,5kg methan ud pr døgn. De har desuden fundet at methan koncentrationerne er størst nær overfladen om natten, men aftager om dagen hvor det formodentligt nedbrydes. Dermed er myseriet langtfra løst, men man har fået en betydelig bedre forståelse af methanens fordeling og cyklus.
Udover at kunne stamme fra liv, kan methanen også stamme fra geologiske processer eller nedbrydning af methan-holdige klipper skriver Australian National University
Opportunity roverens udsigt Oppornunity roveren som landede på Mars for 7 år siden gør stadig nye fund; Den har nu brugt ½år på et lerholdigt plateau for foden af Mount Sharp bjerget i Gale krateret, som var et af dens primære udforskningsmål,efter at MRO sonden havde identificeret leret fra dens kredsløb om Mars. Og området er endda mere lerholdigt end man havde håbet på; Bjergsiden er opdelt i sedimentære lag der vidner om at Mars har haft mange perioder med vand og mellemliggende udtørring.
Men et andet område den besøgte på vej dertil som MRO ikke havde set, indeholdt lige så store mængder ler, så nu undrer forskerne sig over hvorfor man ikke kunne se den fra rummet. Man gætter på at det skyldes at det plateau den står på nu, er dækket af grus og småsten, som ganske vist ikke kan ses fra rummet, men som kan have fremstået som et solidt lerlag på afstand.https://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=7470

Mars har fra tid til andne været dækket af globale støvstorme, som i virkeligheden er mange små støvstorme, som smelter sammen og ender med at dække hele planeten, ligesom sidste år. De kommer dog normalt kun med årtiers mellemrum.

ESAs Mars express sonde, har i maj-juni holdt øje med en enlig regional støvstorm, som har passeret ind over Mars's isdækkede nordpol. Det er forår på Mars, så nordpolen varmes op, og der er i forvejen støv og dampe fra polen i luften, som danner skyer. Derudover har stormen støv spredt sig så meget op i de øvre lag af Mars's atmosfære-system, at billeder af planeten i øjeblikket virker slørede.

Stormen er interessant, fordi man har haft lejlighed til at se den dannes og -lidt usædvanligt - drive ind over polen, hvor man har kunnet studere dens samspil med skyerne, for til sidst at drive ned mod ækvator hvor den er blevet spredt og opløst, skriver ESA