Mars

Curiosity roveren på lerlaget i Gale Marskrateret
Curiosity roveren hard en sidet uges tid befundet sig på et geologisk meget interessant lerbærende plateayú i Galekrateret, for foden af kraterets centrale bjerg. Geologier interesserer sig især for ler, fordi det typisk associeres med deponeringer fra vandige opløsninger.

Man har ved tidligere lejligheder rundt om på Mars, detekteret methan i atmosfæren, men uden at kunne lokalisere kilder til methanen. Methan (CH4) er interessant fordi det stammer fra liv eller fra aktiv geologi. Og eftersom man ikke kender til eksempler på aktiv geologi på Mars, kan det være et ret spændende fund på den ene eller anden måde.

Men nu har Curiositys Sample Analysis at Mars (SAM) spektrometer registreret den højeste koncentration af methan man hidtil har registreret på Mars, med en mængde på 21 part per mia. (ppbv) skriver NASA

Der er talrige observationer af skyer på Mars,både fra roverne, marssonderog fra Jorden. Men man har aldrig helt kunnet forklare hvordan skyerne dannes. For jo; Mars har jo en atmosfære. Men skyer som vi kender dem fra Jorden, dannes ikke ud af den blå luft,men skal have luftbårne mikropartikler, for at vanddampe i mellem-højder kan fortætte sig til luftbårne dråber og de findes ikke på Mars (Høje skyer kan dannes pga kosmisk stråling)

Men en ny artikel i Nature Geoscience fra University of Colorado redegør for hvordan astronomer der har arbejdet i årevis med at få computermodeller til at genskabe skyerne, har taget meteornedslag med i beregningerne.
Og selvom Mars atmosfære er meget tynd, så den ikke kan bremse meteorerne, så rammes Mars i gennemsnit af ikke mindre end 3 tons meteorer dagligt. Dermed vil der i deres simulation samles nok til at kunne forklare skyerne. "Vores model kunne ikke danne skyer i mellem-højde før, men nu er de der og alle de rigtige steder" siger medforfatter Victoria Hartwick.

Skyer er ikke kun interessante fordi de er hjemlige,men også fordi de kan have stor effekt på klimaet. For mellem-højde skyer på Mars kan hæve temperaturen op til 10grader. Og hvis Mars sandsynligvis blev ramt af langt flere meteorer i det tidlige solsystem, kan de have skabt en drivhus effekt, som kan forklare hvordan Mars engang kan have haft flydende vand i længere perioder.
Mars roveren Curiosity selvportrat fra 25 maj 2019, med de 2 borehuller NASA's Curiosity rover som er nået frem til plateauet "Clay bearing Unit", ved foden af Mount Sharp bjerget, som man havde udset sig som et mål allerede før landingen i 2012. Efter 2 boringer i overfladen på plateauet, har roverens CheMin (Chemistry and Mineralogy) instrument fundet særdeles mange mineraler i laget, som vidner om en våd fortid og bekræfter at det er ler der dækker området. Ler er et karakteristisk sediment efter vand og det - sammen med de mange mineraler - er ifølge geologerne et ret sikkert tegn på at der har været vand i krateret.

På dette "selfie" billede Curiosity tog 12 maj, ses begge boringer - den ene i baggrunden th. og den anden som Curiosity er igang med at udføre. Samme dag tog den også billeder med navigationskameraet, som afslørede tydelige skyer, som givetvis er vand-is skyer i 31km højde skriver NASA/JPL
Mars pol-iskapper
Forskere fra University ofTexas har identificeret et massivt is-reservoir under Mars's nordlige polare iskappe. Isen indeholder så meget vand at det - hvis det tøede op - kunne dække planeten med et 1½m dybt hav! Det er dermed det trediestørste is-reservoir på Mars, efter selve polkalotterne.

Isen er lagdelt og forfatterne til fundet mener lagene er deponeret i varme perioder af Mars's historie. Hvert lag er blevet dækket med sand og støv som har beskyttet det, indtil et nyt lag senere har lagt sig ovenpå det, og dermed efter flere perioder dannet det massive is-depot.
Det synes også at være dannet samtidigt med de øvrige is-depoter/gletsjere fordelt rundt om på planeten. Lagene kan dermed give meget detaljeret viden om Mars's varme perioder, på samme måde som åreringe i træ, skriver University of Texas, Austin
Mars månerne Phobos og Deimos
Den 18år gamle Mars Odyssey sonde som stadig kredser om Mars, har fundet ny anvendelse. I al den tid den har kredset om Mars, har den kortlagt det meste af planeten og sammenligner af dens tidlige billeder med nyere har ført til fund af adskille ændringer på Marsoverfladen, efter bjergskred og meteornedslag.

Men for nylig er Odyssey også begyndt at interessere sig for Mars-månerne Phobos og Deimos: Udover at kortlægge månerne yderligere, kan Odyssey måle temperaturer, skelne mellem sand og klipper og sidst men ikke mindst analysere deres kemiske sammensætning.
Grunden til interessen er - udover at udnytte sonden mens den er der - er at både Rusland og Japan planlægger sample-return missioner til Månerne skriver NASA/JPL.