Marssonder


Jorden og Mars mødes i deres baner med 2 års mellemrum, Nu nærmer vi os igen en sådan opposition, som gør det muligt at sende raketter til Mars. 5 Maj opsendes InSight sonden (Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport). InSight skal lande på Mars, hvor den skal fungere som en seismologisk station, der vil kunne registrere Mars-skælv, varmetransport og kortlægge Mars undergrunden. Man håber dermed at kunne få tælling på hvor mange meteoritter der rammer Mars, om Mars stadig har geologisk aktivitet og meget andet. InSight medbringer også et tysk termometer-spyd, som skal grave sig 5m ned for at hvor meget varme der kommer fra undergrunden.

NASAs Mars Curiosity kan fejre 2000 dages fødselsdag på Mars - Dvs 2000 Jord-dage eller knap 5½ jord-år, skriver NASA påMars Curiosity celebrates Sol 2000. Curiosity befinder sig nu ved foden af Mount Sharp, som er det centrale bjerg i krateret den landede i.Dens nuværende udsigt (billl.) er et plateau som interesserer geologerne meget, fordi det kan indeholde vitale spor om kraterets våde fortid.

Mars roveren Curiosity har bore i klipper 15x siden landingen, men siden en del gik i stykker i dec 2016, har det været umuligt, fordi armen ikke kunne strækkes ud over stabilisatorerne. Men det er lykkedes at få boret i gang igen ved at bruge armens vægt og bypasse en sikkerhedssensor. skriver NASA

Curiosity roveren har nu tilbagelagt lidt over 18km i Gale krateret, siden sin landing i 2012. Nu er den begyndt sig opstigning af foden af det centrale bjerg. Dermed er den kommet op på en højderyg, hvorfra den kan overskue bunden af Galekrateret og dermed også dens hidtil tilbagelagte rute. Dermed har man kunnet lave et panorama der viser den nordlige kratervæg med den lange .laveflod "Peace Vallis" og endda et bjerg 70km nord for Gale krateret!
Kilde: https://www.jpl.nasa.gov/video/details.php?id=1518
Mars overfladenNår vi mennesker undersøger ting, kigger og rører vi på det. Det kan små robotsonder jo ikke. Men ESA er nu klar med et laser/kamera-instrument som kan det, som skal med den næste Mars-rover i 2020. Teknikken som går ud på at belyse materialet med en laser og se hvordan farven skifter, blev opdaget af den indiske forsker Chandrasekhara Raman, som i 1998 fik en nobelpris for effekten . ESA har udviklet metoden til rum-forhold og testet den i kalkminer, for at få "full-scale" test

Imens har andre forskere udviklet en håndholdt modulopbygget DNA sekventerings test som - i stedet for at lede efter indirektre spor af liv, kan finde selv de mindste spor af RNA/DNA i prøver og sige om de stammer fra liv. Deres metode er i første omgang