Jupiter

Jupiter systemet fotograferet af Juno lige før den afbrød forbindelsen til Jorden for at indlede bremsemanøvre
Jupiter systemet fotograferet af Juno lige før den afbrød forbindelsen til Jorden for at indlede bremsemanøvre

Juno sonden har nu afbrudt forbindelsen til Jorden, for at dreje rundt så den kan affyre sin raketmotor, for at bremse op, så den kan gå i kredsløb om Jupiter. det er en farefuld manøvre, når den selv skal dreje rundt og dermed mister kontaktren med Jorden, indtil den har bremset op. Derefter skal dens danske navigationskamera og -system sørge for at re-orientere sonden, så dens parabol antenne igen peger mod Jorden, og den kan genoptage kontakten med Jorden.
Billedet herover er det sidste billede den sendte tilbage til Jorden inden manøvren.

LÆS 'Juno Hours From Gas Giant Jupiterø fra NASA,
'Juno and JEDI prepare to unlock the mysteries of Jupiter ' fra JHU
og se 'VIDEO: Rumsonde ankommer efter 3 mia km's rejse: Høre om NASAs store mission til Jupiter' på DR
Jupiters magnetfelt som registreret af Juno, da den nærmede sig Jupiter
Jupiters magnetfelt som registreret af Juno, da den nærmede sig Jupiter

24 Juni, mens Juno sonden nærmede sig Jupiter, registrerede dens magnetometer en pludselig voldsom stigning i det elektriske felt omkring sonden, som viste at den nu var inde i Jupiters magnetfelt. Sonden er idag sat på autopilot, som er programmeret til at foretage de opbremsende manøvrer som skal bringe den i kredsløb om Jupiter. Manøvren kan ikke styres fra Jorden, pga den 46 minutters forsinkelse i signalet til Jupiter

Kilde: Juno Spacecraft Enters Jupiter's Magnetic Field fdra JPL/NASA
Ligesom Jorden, har Jupiter også Aurora - eller Nordlys, selvom den er meget længere fra Solen end vi er. Til gengæld har den et langt større og kraftigere magnetfelt, som udover at fange solvinden, også suger støv til sig fra vulkanerne på Io. Og netop nu, lige før Juno sondens ankomst er der særligt meget, som det ses i denne UV-timelapse-film fra Hubble

Kilde: ESA's Hubblesite
Jupiter fotograferet i IR med VISIR (tv) og i almindeligt lys
Jupiter fotograferet i IR med VISIR (tv) og i almindeligt lys

Kort før NASAs rumfartøj Juno når frem til planeten Jupiter på tirsdag har ESOs Very Large Telescope været i brug for at levere fremragende nye infrarød-billeder af planeten. Der er en kampagne igang for at kortlægge planeten i høj opløsning til supplement for de optagelser, som rumsonden kommer til at levere i de kommende måneder. Målet er bedre at forstå forholdene på gaskæmpen inden Juno ankommer.

De nye billeder er optaget med instrumentet VISIR påESOs Very Large Telescope, og de vil hjælpe med til bedre at forstå forholdene i Jupiters atmosfære op til ankomsten af NASAs Juno rumsonde 4 Juli. Forskerholdet bag billederne er under ledelse af Leigh Fletcher fra University of Leicester i United Kingdom. Billederne bliver offentliggjort ved et møde i Royal Astronomical Society ved National Astronomy Meeting i Nottingham.

Der bliver brugt flere forskellige teleskoper i denne observationskampagne. Det er teleskoper på Hawaii, i Chile og hos flere amatørastronomer over hele Verden. Kortlægningsoptagelserne giver ikke blot snapshots af planeten; de viser også hvordan Jupiters atmosfære ændrer sig i månederne op til Junos ankomst.

Rumsonden Juno blev opsendt i 2011, og den har rejst næsten 3 000 millioner km undervejs til Jupitersystemet. Fordelen ved at bruge rumsonder er, at teleskoperne ombord ikke er påvirket af de samme begrænsninger som teleskoper på Jordoverfladen har. Derfor er det måske underligt, at der er lagt så stor vægt på denne jordbaserede observationskampagne.

Leigh Fletcher forklarer baggrunden: "Disse kort hjælper os med at forberede os på, hvad Juno kommer til at observere i de kommende måneder. Observationer i forskellige bølgelængder i det infrarøde område vil give os et tredimensionelt billede af, hvordan energi og stof transporteres op igennem planetatmosfæren."

For jordbaserede teleskoper er det en af de største udfordringer at få skarpe billeder igennem Jordens hele tiden vekslende atmosfære. Det nye billede, som viser Jupiters egen turbulente atmosfære, hvor de kolde gasskyer danner bølgemønstre, er muliggjort med en teknik, som kaldes Lucky Imaging. Man tager en lang række meget korte optagelser af Jupiter med VISIR, så man har tusindvis af individuelle optagelser. Lige netop de heldige enkeltbilleder som er mindst påvirkede af jordatmosfæren bliver så udvalgt, og resten bliver kasseret. De udvalgte billeder bliver sammenjusteret og lagt oven i hinanden, og resultatet bliver så helt fantastisk skarpe billeder, som for eksempel dette nye.

Glenn Orton, som leder den jordbaserede kampagne til støtte for Juno-missionen fortæller lidt mere om, hvorfor disse observationer fra Jorden er så vigtige: "Samarbejdet imellem et internationalt hold af amatører og professionelle har givet os et helt utroligt rigt sæt data igennem de sidste otte måneder. Sammen med de nye resultater fra Juno vil særligt VISIR-datasættet give forskerne mulighed for at beskrive temperaturvariationerne i Jupiters skydække, og også fordelingen af de forskellige gasarter."

Vel vidende, at Juno-missionen vil give med spænding forventede nye afsløringer om kæmpeplaneten Jupiter, er vejen til alt det nye altså brolagt med solide jordbaserede observationer.

Kilde: ESO
Jupiters lag af
Jupiters lag af "Mørk brint"
Brint er det mest udbredte og mest simple almindelige stof i universet, såvel som i de store gasplaneter. Man har længe vidst at brint under ekstreme forhold opfører sig helt anderledes end normalt og kan endda ligne metal når tryk og temperatur er højt nok.
Men ved at eksperimentere med brint under højt tryk og opvarmet af lasere, har et forskerhold fundet en hel ny side af brint under høje - men ikke ekstreme forhold.

Det viste sig overraskende nok at brint i dette mellemstadie ved ca. 5000'C, ikke udsender- eller reflekterer almindeligt lys, men kun udsender varmestråling (IR). Det forklarer hvordan de store gasplaneter kan slippe af med de store varmemængder, der dannes i deres indre.

Kilde: 'Probing giant planets’ dark hydrogen ' fra Carneige Science