Stjerner

Lys-ekkoet fra supernova SN2014JI 2014 eksploderede en type 1a supernova SN2014J i galaksen M82. Før SN2014J har den kastet skaller af gasser af sig, som er spredt op til 1600lysår ud omkring den, og som nu oplyses af lyset fra supernovaen. M81 er en irregulær såkaldet "starburst" galakse, fordi en passage tæt forbi nabogalaksen M81, har ødelagt dens oprindelige spiralstruktur og skabt bølger af stjernedannelser med mange store kortlivede stjerner. SN2014J er en af disse store unge stjerner der nu har nået enden af deres korte men klare karriere
Kilde: Light Echo Expanding from Exploded Star

Analyser af stjernen W Hydrae er en så kaldet AGB-stjerne som er en rød kæmpestjerne. W Hydrae har en masse omtrent som solen, men den er ældre og har dermed pustet sig op til en rød kæmpestjerme, ligesom Solen engang vil gøred et
iPTF14hls zombie Supernova
Analyser af supernovaen iPTF14hls som blev opdaget i sep 2014, viser at den opfører sig meget anderledes end andre supernovaer. For normalt brænder en type IIp supernova ud i løbet af 100dage, men iPTF14hls brændte i hele 600dage (næsten 2 år!). Men udover det, viser gamle data at der også var en eksplosion nøjagtigt det samme sted i 1954. Og analyser viser at det var den samme stjerne som eksploderede for 60år siden, men ikke døde og nu eksploderede igen.
Astronomerne har ikke umiddelbart fundet nogen forklaring på det anderledes fænomen, men kalder den "en zombie stjerne".
Se: Star exploded, survived, and exploded again more than 50 years later fra Carneige Science
2 Neutronstjerner kolliderer
17 august registrerede Laser Interferometry Gravitational-Wave Observatory (LIGO) for femte gang tyngebølger fra en kollision af 2 legemer. Men denne kollision var anderledes; De 4 første observationer antydede at de var skabt af kollision mellem sorte huller.Men tyngdebølgen 17 august synes at stamme fra en kollision mellem 2 neutronstjerner, på samme måde som de gammaglimt man har observeret i årtier
Neutron star merger confirms decades of predictions fra Princeton UNiversity
Der er støvet omkring den stjerne, som er nærmest til vores solsystem, Proxima Centauri. ALMA-observatoriet i Chile har fundet en glød fra kolde støvpartikler i et område, som er fra en til fire gange længere fra Proxima end Jordens afstand fra Solen. I de fundne data er der også en antydning af, at der måske findes et endnu koldere bælte af støv længere ude, og måske et system af flere exoplaneter. De nyopdagede strukturer svarer til de meget større bælter i Solsystemet, og de består formentlig af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter.

Proxima Centauri er Solens nærmeste nabostjerner. Det er en svag rød dværg, som befinder sig bare fire lysår væk i stjernebilledet Centaurus (Kentauren). Omkring stjernen kredser exoplaneten Proxima b, som blev opdaget i 2016, som er på størrelse med Jorden, som er tempereret, og som er den nærmeste planetnabo til vores Solsystem. De nye observationer med ALMA viser, at der udsendes lys fra skyer af koldt kosmisk støv, som omgiver exoplaneten.

Hovedforfatteren til den nye artikel er Guillem Angalada fra Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC), Granada, Spanien. Han forklarer, hvorfor den nye opdagelse har betydning: "Støvet omkring Proxima er vigtigt, fordi det er den første antydning, vi har af et muligt større planetsystem, og ikke blot en enkelt exoplanet Proxima b i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne."

Støvbæltet om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri, som rummer flere mulige beboelige planeter
Støvbælter er resterne af stof, som ikke kom til at indgå i de større legemer, som for eksempel exoplaneter. Størrelsen kan variere for disse klippe- og isklumper fra de mindste støvkorn, mindre end en millimeter og op til himmellegemer som asteroiderne, som kan være mange kilometer i diameter.

Støvet ser ud til at befinde sig i et bælte, som strækker sig fra nogle få hundrede millioner kilometer fra Proxima Centauri og udad, og som i alt vejer måske en hundrededel af Jordens masse. Bæltet ser ud til at have en temperatur på omkring -230° Celcius; lige så koldt, som der er i Kuiperblætet i den ydre del af Solsystemet.

I de fundne data fra ALMA er der også antydninger af endnu et bælte med endnu koldere støv omkring ti gange længere ude. Hvis det bliver bekræftet, vil det være en spændende overraskelse, fordi det er så koldt, og befinder sig så langt væk fra en stjerne, som er koldere og svagere end Solen. Begge bælterne er meget længere fra Proxima Centauri stjernen end exoplaneten Proxima b. Den kredser blot 4 millioner kilometer fra selve stjernen.

Guillem Anglada forklarer betydningen af opdagelsen: "Vore resultater antyder, at Proxima Centauri måske har flere end en planet i kredsløb, hvor der er en lang historie af vekslevirkninger, som har bevirket dannelsen af et støvbælte. Videre studier giver os måske mulighed for at finde disse endnu uidentificerede exoplaneter."

Proxima Centauri's planetary system is also particularly interesting because there are plans — the Starshot project — for future direct exploration of the system with microprobes attached to laser-driven sails. A knowledge of the dust environment around the star is essential for planning such a mission.

Medforfatter Pedro Amado, som også kommer fra Instituto de Astrofísica de Andalucía, forklarer, at disse her observationer blot er en begyndelse: "Disse første resultater viser, at ALMA kan finde støvområder omkring Proxima. Flere observationer vil kunne give os et mere detaljeret billede af Proximas planetsystem. Når vi kombinerer den viden med de studier, vi har af protoplanetariske skiver omkring unge stjerner, vil vi kunne afsløre mange af detaljerne i de processer, som førte til dannelsen af Jorden og resten af Solsystemet for omkring 4600 millioner år siden. Det vi ser nu, er blot en lille forsmag på, hvad der vil komme!"

Kilde: ESO