Stjerner

Der er støvet omkring den stjerne, som er nærmest til vores solsystem, Proxima Centauri. ALMA-observatoriet i Chile har fundet en glød fra kolde støvpartikler i et område, som er fra en til fire gange længere fra Proxima end Jordens afstand fra Solen. I de fundne data er der også en antydning af, at der måske findes et endnu koldere bælte af støv længere ude, og måske et system af flere exoplaneter. De nyopdagede strukturer svarer til de meget større bælter i Solsystemet, og de består formentlig af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter.

Proxima Centauri er Solens nærmeste nabostjerner. Det er en svag rød dværg, som befinder sig bare fire lysår væk i stjernebilledet Centaurus (Kentauren). Omkring stjernen kredser exoplaneten Proxima b, som blev opdaget i 2016, som er på størrelse med Jorden, som er tempereret, og som er den nærmeste planetnabo til vores Solsystem. De nye observationer med ALMA viser, at der udsendes lys fra skyer af koldt kosmisk støv, som omgiver exoplaneten.

Hovedforfatteren til den nye artikel er Guillem Angalada fra Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC), Granada, Spanien. Han forklarer, hvorfor den nye opdagelse har betydning: "Støvet omkring Proxima er vigtigt, fordi det er den første antydning, vi har af et muligt større planetsystem, og ikke blot en enkelt exoplanet Proxima b i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne."

Støvbæltet om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri, som rummer flere mulige beboelige planeter
Støvbælter er resterne af stof, som ikke kom til at indgå i de større legemer, som for eksempel exoplaneter. Størrelsen kan variere for disse klippe- og isklumper fra de mindste støvkorn, mindre end en millimeter og op til himmellegemer som asteroiderne, som kan være mange kilometer i diameter.

Støvet ser ud til at befinde sig i et bælte, som strækker sig fra nogle få hundrede millioner kilometer fra Proxima Centauri og udad, og som i alt vejer måske en hundrededel af Jordens masse. Bæltet ser ud til at have en temperatur på omkring -230° Celcius; lige så koldt, som der er i Kuiperblætet i den ydre del af Solsystemet.

I de fundne data fra ALMA er der også antydninger af endnu et bælte med endnu koldere støv omkring ti gange længere ude. Hvis det bliver bekræftet, vil det være en spændende overraskelse, fordi det er så koldt, og befinder sig så langt væk fra en stjerne, som er koldere og svagere end Solen. Begge bælterne er meget længere fra Proxima Centauri stjernen end exoplaneten Proxima b. Den kredser blot 4 millioner kilometer fra selve stjernen.

Guillem Anglada forklarer betydningen af opdagelsen: "Vore resultater antyder, at Proxima Centauri måske har flere end en planet i kredsløb, hvor der er en lang historie af vekslevirkninger, som har bevirket dannelsen af et støvbælte. Videre studier giver os måske mulighed for at finde disse endnu uidentificerede exoplaneter."

Proxima Centauri's planetary system is also particularly interesting because there are plans — the Starshot project — for future direct exploration of the system with microprobes attached to laser-driven sails. A knowledge of the dust environment around the star is essential for planning such a mission.

Medforfatter Pedro Amado, som også kommer fra Instituto de Astrofísica de Andalucía, forklarer, at disse her observationer blot er en begyndelse: "Disse første resultater viser, at ALMA kan finde støvområder omkring Proxima. Flere observationer vil kunne give os et mere detaljeret billede af Proximas planetsystem. Når vi kombinerer den viden med de studier, vi har af protoplanetariske skiver omkring unge stjerner, vil vi kunne afsløre mange af detaljerne i de processer, som førte til dannelsen af Jorden og resten af Solsystemet for omkring 4600 millioner år siden. Det vi ser nu, er blot en lille forsmag på, hvad der vil komme!"

Kilde: ESO
2 neutronstjerner kolliderer Astronomer har for første gang opdaget gravitionelle bølger med Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory (LIGO) OG den type1a Supernova de stammer fra. Dermed har man for første gang både set og målt en stjernekollision af to neutronstjerner.

Kilder: A new era of astronomy begins with first observation of neutron star merger og
Gravitational Waves Detected Following Collision of Neutron Stars 120 Million Light Years Away
Støvringene om stjernen V1247Studier af den nydannede stjerne V1247 Orionis med nye højopløsningsteleskoper som ALMA submilimeter radioteleskop arrayet, har måske afsløret hvordan små faste legemer dannes. Man har nemlig haft svært ved at forklare hvorfor støvpartikler som trækkes ind mod stjernen af radial-drift ikke opsluges af stjernen.

Men de nye observationer af V1247 viser 2 detaljerede ringe af støv og gas. Man mener at der gemmer sig en nydannet planet mellem de to ringe,som har støvsuget sin bane for støv. Men netop detaljerne viser at den nye planet danner en bølge af tættere støv på hver side af gabet mellem ringene, på samme måde som et skib danner bovbølger. og disse bølger danner beskyttende barrierer som fanger støvet i banerne mellem planeterne de første millioner, så de kan nå at samle sig i større klippestykker i baner om stjernen, så de ikke ender som støv i stjernen.
Kilde: Exeter University

Stjernen KIC 8462852 også kendt som "Tabby's Stjerne" mystificerede forskerne i 2015, da Kepler planetjægerteleskopet, fandt et dramatisk regelmæssigt lystab på 20%. Det bil kræve et opbjekt med en diameter på 40% af stjernens at skjule så meget af dens lys, og så stor en planet kan en stjerne ikke holde på. Intervallet antydede at det der spærrede dens lys må kredse ret tæt om stjernen. Det fik nogle til at foreslå en kunstig konstruktion om stjernen - måske for at tappe den for lys. En vild teori som selvfølgeligt ramte overskrifterne.

Men nye studier af KIC_8462852 som er publiceret i Astrophysical Journal som har studeret den ved forskellige bølgelængder, viser meget mindre lysfald i det infrarøde. Et fast objekt der blokkerer lyset vil naturligvis skabe lige meget lystab ved alle frekvenser, så det udelukker en ekstrem alien struktur eller let planet om den.
En støvsky vil tilgengæld netop lade mere infrarødt lys passere skriver NASA, så det peger på en at der omgivet af en tæt støvsky som kredser i et 700dages omløb
En fin boble af stof omkring den mærkelige røde stjerne U Antliae er her indfanget af ALMA i al sin skønhed. Astronomerne kan nyde synet, og samtidig lære mere om, hvordan stjerner udvikler sig i den sidste del af deres tilværelse.


I det svage stjernebillede Antlia (Luftpumpen) på sydhimlen vil en omhyggelig observatør med en god kikkert kunne finde en meget rød stjerne, som fra uge til uge varierer en smule i lysstyrken. Denne meget usædvanlige stjerne hedder U Antliae, og det er omkring den, ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array har fundet en bemærkelsesværdig tynd kugleskal.

U Antliae [1] er en carbonstjerne, - en ældre stjerne, som er kold og lysstærk, og som hører til i den gruppe af stjerner, som kaldes den asymptotiske kæmpegren. For omkring 2700 år siden havde U Antliae en kort periode, hvor den meget hurtigt mistede masse. Det var den gang, i løbet af nogle få hundrede år, at alt det stof, som udgør skallen i det nye ALMAbillede blev kastet ud med stor fart. Ved nærmere eftersyn af skallen kan man finde spor af nogle tynde gasskyer, som kaldes filamentsubstrukturer.

Det er kun fordi ALMA er så god til at danne skarpe billeder ved flere forskellige bølgelængder, at det er blevet muligt at danne så flotte billeder.

Her er ikke kun et enkelt ALMAbillede. ALMA danner et tredimensionelt datasæt (kaldet en data cube), hvor hvert lille område observeres ved lidt forskellige bølgelængder. På grund af Dopplereffekten, bevirker det, at man også kan se, hvordan forskellige dele af skyen bevæger sig med forskellig hastighed væk fra eller imod os på Jorden. Skallen her er særligt speciel fordi den er meget symmetrisk kugleformet, og tillige meget tynd. Ved at bruge hastighedsopløsningen kan vi scanne ind igennem denne her kosmiske boble ligesom man kan danne en computertomografi af et menneske.

Det er vigtigt for forskerne at forstå hvordan stjernerne udviklede sig i det tidlige Univers, og også hvordan galakserne har udviklet sig. Til det brug er viden om den kemiske sammensætning i skaller og atmosfære for denne type stjerner meget nyttig. Udviklingen af skallerne ved massetab er også interessant, og skaller som den omkring U Antliae har en meget stor variation af kemiske stoffer, som er baseret på kulstof og andre grundstoffer. Denne stjernetype hjælper også til i grundstofkredsløbet i Universet: de bidrager med op til 70% af det støv, som findes imellem stjernerne.

Ageing Star Blows Off Smoky Bubble fra ESO