Stjerner

Supernovaen SN 2016gkg  i galaksen NGC613
Supernovaer dukker altid uventet op rundt om på himlen og opdages ofte efter de er lyst op. Det er nu for første gang lykkedes at fange det første optiske lys fra en ny supernova SN 2016gkg i galaksen NGC613.

Det var den Argentinske amatørastronom Victo Buso som opdagede den nye stjerne på nogle testbilleder han havde taget af galaksen. Han lagde hurtigt mærke til den nye stjerne som ikke var på billederne fra dagen før, og kontaktede astronomerne.

Det var helt tilbage i sep 2016, så det er ikke en helt ny opdagelse. Siden er supernovaen blevet studeret grundigt og det var under disse studier det gik op for astronomerne at Buso havde fanget de allerførste glimt af supernovaen. Chancen for sådan et fund er 1: 100mio estimerer Alec Filipienko fra Berkeley og fortsætter "Det er som at vinde et kosmisk lotteri. Et enestående eksempel på partnerskabet mellem amatører og professionelle astronomer"
Terzan 5 kuglehobenTerzan 5 er en kuglehob der hører til Mælkevejen, som er fuld af huirtigt roterende pulsarer (milisekund pulsarer, eller MSP). En ny international undersøgelse som er publiceret på arxiv.org/abs/1801.09929 har afsløret 3 nye millisekund pulsarer i Terzan 5, så det samlede antal kendte MSP i Terzan 5 op på 37stk! Dermed er Terzan 5 som ligger i Mælkevejens centrale bule, den mest effektive "MSP-fabrik" man kender.
Indtil nu har man fundet 146 MSP'ere i 28 kugleformede stjernehobe.
Siden fundet af komplekse molekyler i de varme gasser om sorte huller i 2015, har astronomer undret sig over hvordan de kan overleve den intense stråling og varme; Når sorte huller suger materiale til sig fra værtsgalaksen, opvarmes det til ekstreme temperaturer som burde rive molekylerne fra hinanden. Og mysteriet blev større, da man i 2017 opdagede at der dannes stjerner dér - på kanten af de sorte huller, for det betød også støv.

" Når et sort hul samler gasser fra værtsgalaksen, varmes gasserne op til temperaturer som ødelægger alle eksisterende molekyler. Ved at modellere den molekylære kemi i computersimulationer af vindene fra et sort hul, har vi fundet at gasser der skubbes ud, til sidst køles ned og danner nye molekyler" siger Claude-André Faucher-Giguère fra Nortwestern University i artiklen Newborns or survivors? The unexpected matter found in hostile black hole winds
Den Store Magellanske Sky LMC (ESO)
Det er for første gang lykkedes at identificere og fotografere en jet fra en nydannet massiv stjerne i en anden galakse. Det er Dr Anna McLeod fra University of Canterbury New Zealand som fandt den i den store Magellanske Sky (LMC). Man har fundet adskillige meget store stjerner der dannes i Mælkevejen. Men fordi de ligger gemt i tætte støv skyer, kan de ikke observeres i detaljer i Mælkevejen. Der er til gengæld bedre udsyn til den store Magellanske Sky, som - selvom den er lille - har en meget høj stjernedannelsesrate, på grund af tyngdepåvirkninger fra Mælkevejen.

Dr Anna McCloud siger om fundet:"Vi har fundet en meget ung ung stjerne som stadig er under dannelse, som udsender en bipolar jet. Jettene er et direkte bevis for hvad vi kalder en Akkretations disk - et bælte rundt om ækvator på en stjerne, hvor stjernen samler stof og som derfor vokser , ligesom vi ser det i små stjernedannelser".
Det er et meget vlgtigt fund af mange årsager, siger hun og lister op:
- Det er et meget direkte bevis for at de massive stjerner dannes på samme måde som de små.
- Det er første gang vi har kunnet se en sådan jet fra en massiv stjerne direkte
- Med en længde på 11 parsecs (36 lysår) er det den længste man hidtil har set
Stjernen der driver jetten er 12x tungere end Solen!
Den kugleformede stjernehob NGC3601 Kugleformede stjernehobe er enorme kugler, som indeholder titusinder af stjerner. Man finder dem i kredsløb om de fleste galakser. Det er nogle af de ældste stjernesystemer i Universet - de stammer helt tilbage til den gang galakserne begyndte at vokse og udvikle sig. I øjeblikket kender vi mere end 150 af dem, som hører til vores egen galakse, Mælkevejen.

Sammenhængen imellem sorte huller og kugleformede stjernehobe er vigtig, men noget af et mysterium. Disse kuglehobe er store og tunge og meget gamle, og derfor formoder man, at de i tidens løb har dannet masser af sorte huller med masser som stjernerne - det er sket ved at tunge stjerner er eksploderet og derefter kollapset til sorte huller

Et internationalt forskerhold har fundet ud af, at en af stjernerne i NGC 3201 opfører sig meget underligt. Stjernen bliver kastet frem og tilbage med hastigheder på adskillige hundrede tusinde kilometer i timen, og med en regelmæssighed, som gentager sig hvert 167 døgn.

Hovedforfatter til en ny videnskabelig artikel Benjamin Giesers (Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland) undrer sig over stjernens opførsel: "Den kredser omkring noget, som er fuldstændig usynligt, og som vejer mere end fire gang mere end Solen - det kan kun være et sort hul! Det er det første, som er fundet i en kuglehob udelukkende ved at observere tyngdekraftspåvirkningen fra det sorte hul."

ESOs instrument MUSE giver astronomerne en helt enestående mulighed for at måle bevægelserne for tusinder af fjerne stjerner på een og samme tid. I denne omgang har forskerholdet for første gang været i stand til at finde et inaktive sort hul i hjertet af kuglehoben - det vil sige et sort hul, som ikke guffer stof i sig, og som ikke er omgivet af en lysende skive af gas. Massen for det sorte hul er beregnet ud fra bevægelsen for en stjerne, som er fanget af den enorme tyngdekraft [5].

Ud fra observationerne ser det ud til, at stjernen vejer omkring 0,8x Solens masse, og massen for den usynlige modpart er 4,36x end Solens - så det er næsten helt sikkert et sort hul.

For nyligt er der fundet kilder til radio- og røntgenstråling i kuglehobe, og desuden blev der i 2016 fundet tyngdekraftsbølger fra sammensmeltningen af to sorte huller, som hver for sig vejede nogenlunde som en stjerne. Det viser, at disse forholdsvis små sorte huller kan være mere almindelige i de kugleformede stjernehobe end hidtil antaget.

Giesers slutter: "Indtil for nyligt antog vi, at næsten alle sorte huller ville forsvinde fra kuglehobene i løbet af kort tid, og at dobbeltsystemer som dette her ikke burde eksistere! Men vi har helt klart taget fejl - opdagelsen her er den første direkte detektion af tyngdekraftspåvirkningerne fra et sort hul i denne størrelse i en kuglehob. Det vil hjælpe med til at vi bedre kan forstå dannelsen af kugleformede stjernehobe, og også hvordan sorte hulle og binære systemer udvikler sig - noget, som er altafgørende for at forstå kilderne til tyngdekraftsbølger."