Galaksen UGC1382 som den hidtl hart været set (tv) og de nye mosaiker
Galaksen UGC1382 som den hidtl hart været set (tv) og de nye mosaiker
Galaksen UC 1382 har i et århundrede været klassificeret som en lille kedelig elliptisk galakse. Men ved at kombinere de optiske billeder med UV billeder, deep field billeder og lav-densiitet hydrogen-filtre, har man afsløret at den faktisk er en meget stor spiralgalakse!

UGC1382 er ikke den eneste "Giant Low Surface Brightness galakse" man har fundet, men den er klart større og tættere på end den hidtidige rekordindehaver - galaksen Malin 1. Umiddelbart kaldes de bare "misklassificerede galakser", men de kan vise sig at være et overgangsfænomen mellem elliptiske og spiralgalakser; Måske endda elliptiske galakser der er ved at vågne op igen, efter et par milliarder års "dvaletilstand" uden stjernedannelser.

Kilde:
Stjernehobe i dværggalaksen NGC1569
Stjernehobe i dværggalaksen NGC1569
Det er lykkedes Hubble rumteleskopet at fange og opløse 3 superstjernehobe i en starburst dværggalakse 11 millioner lysår herfra, kaldet NGC 1569. Den ene af de 3 stjernehobe ligger bag en af de andre, så de ligner én større hob. Men hver af dem indeholder millioner af stjerner - noget der er uhørt i vores egen galakse (bortset fra kuglehobene)

Kilde: 'Hubble Hotbed of Vigorous Star Formation'
Blå og røde galakser, samt mellemstadiet som er en grøn galakse
Blå og røde galakser, samt mellemstadiet som er en grøn galakse

Hvad farve har galakser? Galaksers farve er ikke kun noget der interesserer astrofotografer når de skal gengive virkeligheden. Men farven viser også noget andet: For stjernedannende galakser er mere blå, pga de meget klare nydannede blå kæmper, mens "Gamle" galakser domineres af de røde kæmpestjerner. Grønne galakser er mere sjældne. Og nye simulationer som meget realistisk har simuleret blå galaksers overgang til røde, efterhånden

Se Oxford Journal Abstract og Durham University
Dværggalaksen UGC4879 eller VV124
Den ensomme dværggalakse UGC4879 eller VV124
Dette nye Hubble billede viser den irregulære dværggalakse UGC4879 (eller VV124), som ligger i Leo hoben, 4,5 mio lysår herfra.UGC4879ligger meget ensomt, 2,3 mio. lysår fra sin nærmeste nabogalakse Leo A. Da den samtidigt for længe siden har forbrugt alle sine interstellare gasser er dens stjernepopulation særligt interessant, når man vil se hvordan gamle uberørte stjerner ser ud. Det er fx beskrevet i studier som The dynamics of isolated Local Group galaxies og The Dynamics and Metallicity Distribution of the Distant Dwarf Galaxy VV124 på arXiv. Billedet er taget som led i nye undersøgelser af galaksen; Det der især er slående ved billedet er dens fordeling af stjerner og de mange baggrundsgalakser
Se Hubble Uncovers a Mysterious Hermit hos NASA
Mælkevejen
Mælkevejen
Astronomer har fundet en muligt sammenhæng mellem supernovaresternes magnetfelter og Mælkevejens magnetfelt, ved at studere tidligere radioobservationer af hver eneste kendte supernovarest. Målet med studiet var netop at afgøre om de var orienteret tilfældigt eller systematisk, men de mener altså at have fundet en sammenhæng

Når supernovaer dannes der typisk 2 bobler af højenergi partikler nord og syd for stjernen og supernovaresten. Disse partiler med deres elektriske ladninger orienterer sig typisk efter lokale magnetfelter, så man ved at studere supernavaresternes polarisering, kan danne sig et indblik i de omkringliggende magnetfelter. Og da himlen er overstrøet med sådanne supernovarester, kan man altså på den måde stykke det galaktiske magnetfelt sammen

Kilder: arXiv og Astronomy & Astrophysics