stronomerne har opklaret endnu en bid af hemmeligheden bag dannelsen af stjerner i de meget unge galaksehobe i Universets tidligste dage. Med APEXteleskopet har det vist sig, at stjernedannelsen ikke blot er skjult af kosmisk støv, men også at det sker nogle steder i galakserne, som er komplet uventede. Det er første gang, det er lykkedes at få fuldstændigt overblik over stjernedannelsen i en ung galaksehob.

Galaksehobene er de største objekter i Universet. De bliver holdt sammen af tyngdekraften, men vi forstår ikke ret godt hvordan hobene dannes. I mere end 20 år har astronomerne studeret den galakse, som kaldes Spindelvævsgalaksen (eller mere formelt MRC 1138-262 og dens omgivelser, med både ESOs og andre teleskoper Området ser ud til at være et af de bedste eksempler på en meget ung galaksehob; en protohob under dannelse, for mere end ti milliarder år siden.

Men Helmut Dannerbauer (Wiens Universitet, Østrig) og hans forskerhold havde en stærk mistanke om, at det ikke var hele historien. De ville gerne udforske stjernedannelsens mørkere sider, og finde ud af, hvor meget af stjernedannelsen i Spindelvævsgalaksen som skete i det skjulte, inde i støvskyerne.

Forskerne brugte LABOCAkameraet på APEX teleskopet i Chile. I 40 timer blev hoben omkring Spindelvævsgalaksen observeret i millimeterbølgelængder - det er et bølgelængdeområde, hvor lyset kan trænge lige igennem de fleste tykke støvskyer. LABOCA har et stort synsfelt, så det er det perfekte instrument til sådan en undersøgelse.

Carlos De Breuck (APEX project scientist ved ESO, og medforfatter til den nye artikel) understreger: "Der her er et af de fjerneste områder, vi har observeret med APEX, og det ligger på grænsen af, hvad der teknologisk er muligt - plus på grænsen af, hvad teleskopets personale kunne klare, for APEX befinder sig 5.050 m over havoverfladen".

APEXobservationerne afslørede, at der er omkring fire gange flere objekter i området indenfor spindelvævet end i tilsvarende andre områder på himlen. Ved at omhyggeligt at sammenholde de nye målinger med tilsvarende gjort ved andre bølgelængder, fandt holdet ud af, at mange af disse kilder befinder sig i samme afstand som galaksehoben selv, så de må være en del af den unge hob.

Helmut Dannerbauer forklarer: "De nye APEXobservationer gav os den sidste brik, som vi manglede for at kunne opregne alt, hvad der befinder sig i denne enorme stjerneby. Disse galakser er under dannelsen, de er meget støvede, ligesom en byggeplads på Jorden".

Den store overraskelse kom, da forskerholdet så, hvor stjernedannelsen foregik. De havde regnet med, at de fleste stjerner blev dannet i de lange tråde af gas, som forbinder galakserne. Sådan er det bare ikke: stjernedannelsen sker hovedsagelig i et enkelt område, og det område ligger endda ikke i midten af protohobens centrale Spindelvævsgalakse,.

Helmut Dannerbauer slutter: “Vi prøvede på at finde de skjulte stjernedannelser i Spindelvævshoben - og det lykkedes - men undervejs dukkede der så et nyt mysterium op: Dannelsen sker ikke der, hvor vi forventede! Galaksehoben udvikler sig asymmetrisk.”

For at løse det mysterium, er det nødvendigt med flere observationer - og ALMA er det perfekte instrument til opgaven: at gå et skridt videre og studere disse støvområder i meget finere detaljer.

Kilde: a href="http://www.eso.org/public/news/eso1431/" target="mew"> ESO
Mælkevejn og dens haloAustralske astronomer har målt (beregnet) Mælkevejens masse, inkl. dens mørke masse, ved at studere nogle af de yderste stjerner i Mælkevejen. De har dermed fundet at den vejer 800 mia. solmasser. Det er ikke langt fra tidligere målinger, men til gengæld er der 50% mindre mørk masse end man troede!
Med de tidligere estimater forudsiger galaksedannelsesteorien LCDM, at der bør være flere synlige følgegalakser om Mælkevejen."Men når vi bruger vores målinger siger teorien at der skal være 3 små galakser og det er præcis hvad der er: De Magellanske skyer og Sagitarius dværg-galaksen " siger Dr Prajwal Kafle, fra University of Western Australia.

Kilder: Astrophysical Journal og arXiv (fuld rapport)
radio- og røntgenbillede af jettene fra 3C75
Røntgen-analyser af en fjern dobbeltkernet galakse - 3C75 - viser at dens 2 kerner skyldes at den har TO supermassive sorte huller i sin kerne, som kredser om hinanden.

Sammenligninger med radiobilleder taget med NRAO's VLA, viser desuden hvordan de to sorte huller spreder gasser værtsgalaksernes gasser som en havevander og skaber 2 lange spiral-lignende jet om galakse sammenstøddet

Og ved nøje at måle deres dopplerskifte, er det lykkedes at bestemme deres bevægelse i forhold til hinanden. De lidt atypiske spiral-lignende jets skyldes - viser målingerne - at de roterer så hurtigt om hinanden OG at de bevæger sig gennem et lokalt intergalaktisk medium, som virker som luftmodstand og dermed skaber den skrå spiral-struktur.

3C75 ligger 330 millioner lysår herfra

Kilder: Chandra og NRAO
SE originalbillederne
LÆS OGSÅSPiralgalaksernes voldsomme historie
Mælkevejens supergalaksehob For nylig identificerede astronomerne grænserne for en lokal supergalaksehob, efter en grundig kortlægning af galakserne og deres bevægelser. Nu har de vist at vores lokale galaksehob er en del af denne supergalaksehob.
Galakserne i hoben som er blevet døbt “Laniakea” ("Store himmel" på Hawaiisk), bevæger sig ifølge deres kortlægning indad mod den galaksesammenkomst der kaldes "The Great Attractor".

LÆS MERE hos National RadioAstronomy Observatory
Normalt skal man studere galakser langt væk,, for at finde unge galakser. Men den lokale galakse UGC5340 eller DDO68 menes at være en undtagelse; Den ligner en ret ung galakse kun 39 mio lysår herfra!. Ældre galakser er normalt større som resultat af tidligere galaksekollisioner. Og så er de fulde af tungere grundstoffer, støv og gamle såvel som nye stjerner. Men UGC5340 er anderledes; Den består mest af yngre stjerner og dens interstellare stof af Hydrogen, Helium og lidt Lithium - nøjagtigt som i tiden kort efter Big Bang. Ret fantastisk at der skulel eksisterere en lille "ur-galakse" lige i vores baghave, 50x tættere på end man normalt skal kigge efter dem.

Der har tdiligere været 2 teorier om dens ungdommelige udseende:

Enten ér den en yngre galakse, som er startet ret sent af intergalaktiske skyer der længe har dvælet inaktivt, men pludselig er kommet ud af balance og begyndt at danne stjerner.

Eller den kan være resterne efter en galaksekollision, som har strippet den for ældre stjerner og de berigede tungere grundstoffer som stjernerne normalt har suppleret det interstellare stof med.

Det nye Hubble billedxe af UGC4350

Men undersøgelser af den antyder at den kan være en del ældre end den ser ud: Man mener i alt fald at have fundet tegn på at der er en del ældre stjerner i den. Pressemeddelelsen siger ikke soå meget om hvilke , men det kan have været de såkjaldte "Blue Stragglers" som er gamle stjerner der er "forklædt" som unge blå stjerner. De kendes især fra de kugleformede stjernehobe.

Og hvis dét er rigtigt, så kan det jo ikke være en nydannet galakse

, men må være rester efter en galaksekolllision

Kilde: ESA's Hubbleside