Da de to galakser IC 2163 og NGC2207 passerede halvvejs gennem hinanden, skabte det en Tsunami af stjerner, gasser og stjernedannelser i gaaksen. Ved at kortlægge CO i de interstellate skyer i galaksen med ALMA teleskopets fantastiske opløsningsevne, har de dels vist hvordan kollisionen prseer gas sammen og danner stjernehobe, men lige soå vigtigt at computermodeller af galaksesimulationerne stemmer meget nøje overens med forholdende i IC2163. Det er første gang man har kunnet dokumentere at computermodellerne er i stand til at simulere kollisionerne selv ned i små detaljer. Det betyder at man kan nu kan begynde at bruge modellerne til at modellere lokale forhold i forbindelse med sådanne kollisioner.

Kilde: ALMA Observatory
Der er lysende skyer af gasarter omkring fjerne kvasarer, og det nye er, at rigtig mange af kvasarerne har disse glorier omkring sig. Det er en overraskelse for forskerne også fordi de fysiske forhold i skyerne står i et slående misforhold til, hvad man indtil nu har haft af anerkendte teorier om galaksedannelsen i det tidliger univers. Det er instrumentet MUSE koblet til ESOs Very Large Telescope, som er brugt til de nye opdagelser


Forskergruppen er ledet af et hold astronomer fra Swiss Federal Institute of Technology (ETH) i Zürich, Schweiz. Den helt enestående opløsningsevne, som MUSE instrumentet på Very Large Telescope (VLT) har har gjort det muligt for astronomerne at studere gasskyerne omkring meget fjerne aktive galakser; så fjerne, at vi ser dem som de så ud to milliarder år efter Big Bang. Den slags aktive galakser - det er dem, som kaldes kvasarer - indeholder supertunge sorte huller i deres centrer. Disse sorte huller æder stjerner, gas og andet stof i voldsom grad, og det får galaksecentrene til at udspy enorme mængder af stråling, så kvasarerne simpelthen er de mest aktive og lysstærke objekter i Universet.

Undersøgelsen omfatter 19 kvasarer, som er udvalgte blandt de klareste, som instrumentet MUSE kan observere. Tidligere har man set, at omkring 10% af alle de undersøgte kvasarer har disse glorier, som er gasarter fra det intergalaktiske medium. Glorierne strækker sig op mod 300 000 lysår ud fra kvasarerne. Overraskelsen ved den nye undersøgelse er, at der er store glorier omkring alle de 19 observerede galakser. Det er meget mere end de to, som statistisk kunne forventes. Forskerne har en mistanke om, at det store antal simpelthen skyldes, at MUSE er så meget bedre end tidligere brugte instrumenter, men der skal flere undersøgelser til, før det kan afgøres med sikkerhed.

"Det er endnu for tidligt at sige, om det her skyldes vores nye observationsteknik, eller om der er noget skævt i vores udvalg af de observerede kvasarer. Så der er stadig meget at lære; vi står kun på tærskelen til nye opdagelser", siger hovedforfatteren Elena Borisova fra ETH Zürich.

Det oprindelige mål med undersøgelser var at undersøge Universets gasarter i stor skala; det, som somme tider kaldes det kosmiske net, hvori kvasarerne danner de klartlysende knuder. Almindeligvis er det svært at observere gasserne i De 19 nyopdagede glorier gemte også på en anden overraskelse: De består af forholdsvis kold intergalaktisk gas - temperaturen er omkring 10 000 celsiusgrader. Det er helt i strid med de nuværende almindeligt antagne modeller for galaksernes dannelse og struktur. I den forstand er de observerede gasser kolde, for forventningen har været, at de skulle have temperaturer op imod en million grader.

Det er tydeligt med opdagelserne her, at instrumentet MUSE har et stort potentiale også til denne slags objekter [2]. Medforfatter til artiklen i Astrophysical Journal, Sebastiano Cantalupo er meget begejstret over det nye instrument og de muligheder, som det lover:"Vi har brugt MUSEs helt enestående egenskaber i denne undersøgelse, og det giver håb for det fremtidige arbejde. Vi vil kombinere resultaterne her med nye teoretiske og numeriske modeller, og dermed får vi en ny vinkel på dannelsen af de store kosmiske strukturer og galaksernes udvikling."

Kilde: ESO
LMC og SMASH1
LMC og SMASH1
De 2 Magellanske skyer er to små dværggalakser, der kredser om Mælkevejen. Men nu viser det sig at den Store magellanske sky (LMC) muligvis selv har en endnu mindre dværggalakse kredsende om sig.

Det nye stjernesystem er blevet døbt SMASH 1 (Survey of the Magellanic Stellar History). SMASH 1 er ikke nødvendigvis en galakse, men kan også være en stor stjernehob der kredser om LMC i en afstand af 42.000 lysår. Analyserne viser at SMASH 1 er stærkt påvirket af LMC's tyngdekraft, som har ødelagt enhver struktur den oprindeligt måtte have haft (Selvom dværggalakser i regellen er irregulære - dvs nogle rodebunker af stjerner). Næste skridt bliver at undersøge dens hastighed for entydigt at afgøre om den kredser om LMC eller bare passerer den og evt lede efter et sort hul i den.

LÆS MERE på arXiv
Galaksen NGC4921
Galaksen NGC4921
Legemer der roterer om stjerner bevæger sig typisk hurtigere jo tættere de er på kernen og langsommere længere ude. Man havde forventet at finde et tilsvarende forhold mellem stjerners rotation om galakser, men har istedet fundet en lineær sammenhæng. Dette misforhold har hidtil været tilskrevet mørkt stof. Men et nyt studie af 153 galakser, hvor man har sammenlignet galaksens masssefordeling med stjernernes rotation, viser at massespredningen præcist forklarer stjernernes rotation; Mørkt stof spiller altsp ikke den store rolle i galaksernes rotation!

Kilde: Casde Western University
Quasaren 3C273
Quasaren 3C273

Quasarer er tidlige galakser med meget aktive centrale sorte huller. Et nyt studie som er publiceret i en videnskabelig artikel afslører det største samlede fund af quasarer i det tidligste univers. Med de 63 nyopdagede quasarer har man med ét slag næsten fordoblet antallet af kendte tidlige quasarer!

Se 'Discovery nearly doubles known quasars from the ancient universe'