Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier, men overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.

Det ser ud til at de fleste galaksekollisioner i vores nabolag - indenfor 40-600 millioner lysår fra Jorden - ender som såkaldte skivegalakser. Det er resultatet af forbavsende observationer, som er gjort af en forskningsgruppe under ledelse af Junko Ueda, som er postdoctoral fellow ved Japan Society for the Promotion of Science . Gruppen af skivegalakser, som omfatter spiralgalakser som Mælkevejen og linseformede galakser defineres som pandekageformede samlinger af støv og gas, og de adskiller sig klart fra en anden gruppe, de elliptiske galakser.

I nogen tid har det været almindteligt antaget, at skivegalakser, som stødte sammen, til slut ville ende som en elliptisk galakse. Ved de voldsomme sammenstød tager galakserne ikke blot på i vægt, fordi de æder hinanden. De skifter også facon over lange kosmologiske tidsrum, og derfor kommer de over tid til at høre til en anden kategori.

I 1970erne viste datidens computersimuleringer, at en sammensmeltning imellem to nogenlunde ens skivegalakser ville ende i en elliptisk galakse. Dermed skulle de fleste galakser idag være elliptiske, men det er i modstrid med observationerne> >70% af galakserne er faktisk skivegalakser. Nyere simuleringer viser så også, at kollisioner tillige kan danne nye skivegalakser.

Galaksekollisioner
Forskergruppen undersøgte fordelingen af gas i 37 galakser, som alle er ved at være færdige med en sammensmeltning. Formålet var at finde ud af, hvilke typer det ville ende med, og værktøjet var dels Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) og dels en række andre radioteleskoper.. Teleskoperne blev brugt til at observere udstrålingen fra kulilte (CO), fordi det molekyle er relativt let at observaere, og det er tegn på, at der også findes andre molekylære gasser i galakserne.

Gruppens undersøgelse er den største til dato, hvor molekylær gas i galakser er observeret, og arbejdet giver et enestående indblik i, hvordan vores Mælkevej kan være dannet. Undersøgelsen viste, at næsten alle galaksesammensmeltninger danner pandekageformede områder med molekylær gas, og dermed at de er på vej til at ende som skivegalakser. Useda forklarer: "For første gang har vi observationelt bevis for at galakser, som støder sammen kan ende som skivegalakser. Det er et stort og uventet skridt i retning af at forstå hvordan skivegalakser dannes"

. Men der er mere, som mangler at blive fundet ud af. Ueda tilføjer: "Vi må begynde at se på, hvordan stjerner dannes i disse skivegalakser. Desuden må vi kigge længere ud i de fjernere egne af Universet. Vi ved, at de fleste galakser længere væk også har skiver. Endnu ved vi dog ikke, om det skyldes, at de er resultater af sammenstød, eller om de er dannet af kolde gasser, som langsomt er faldet sammen og er blevet til en galakse. Vi har måske fundet den generelle mekanik, som har været gældende i hele Universets historie".

Kilde: ESO
SE OGSÅ Mælkevejens skæbne
Udpluk af galaksekollisoner i GAMA kortlægningenEn større analyse af ikke mindre end 22.000 galakser, har vist at små galakser er mest effektive til at lave nye stjerner, mens de største næsten udelukkende vokser ved at opsluge små galakser.

Man har i analysen også undersøgt Mælkevejen meget nøje efter spor af tidligere kollisioner. "Mælkevejen har ikke fusioneret med en anden stor galakse i lang tid, men man kan stadig se rester af alle de gamle galakser, vi har kannibaliseret" siger Dr Aaron Robotham fra University of Western Australia.

Om 4 milliarder år vil vi opsluge vores to følgegalakser Den store magellanske sky og Den lille magellanske sky. Om yderelieg en milliard år vil vi så kollidere med vores store nabogalakse Andromeda galaksen (M31).

Andromeda galaksen er lige nu 2,5mia lysår fra os. Men deres analyse viser at om et par milliarder år, passerer den og Mælkevejen hinanden. Under passagen fanger deres tyngdekraft dem, så de kommer til at lave et kortvarigt kredsløb og kollidere.
Deres computer analyse af sammenstødet, er vist på forsiden i dagens videogalleri.

Undersøgelsen er kun ét resultat af en større galakse-kortlægnig kaldet Galaxy And Mass Assembly (GAMA), som er lavet med det Anglo Australske Teleskop i Australien. 180 andre artikler som er baseret på undersøgelsen er også under forberedelse!

Kilde: Royal Astronomical Society
Galaksen NGC 6872
En analyse af den store spiralgalakse NGC 6872 imed dens udtruknbe spiralarm,viser at armen er blevet trukket ud af form, af en passage af dens langt mindre nabogalakse IC 4970 for 130 millioner år siden. De to galakser er hhv 500.000 og 100.000 lysår store, så det er virkelig David der har raget Goliath i den udveksling.
Kilde: ESA's Hubble side
Galaksen M60 med M60-UCD1 og en anden nabogalakse NGC4647Det er lykkedes at identificere den hidtil mindste galakse - en 'Ultracompact dwarf galaxy' (UCD) - med et enormt supermassivt sort hul i dens centrum, der vejer 5x mere end Mælkevejens centrale sorte hul!

Fundet er gjort i den lille galakse M60-UCD1 der ligger 50 millioner lysår herfra, meget tæt op ad den enorme elliptiske galakse M60, som ses på billedet herover.

M60-UCD1 indeholder kun 140 millioner stjerner og er 300 lysår stor. Dermed er Mælkevejen 1000x tungere og 500x større, så det er virkelig en lille galakse.

Dens centrale sorte hul vejer til gengæld 20 millioner solmasser - Og det er 5x mere end den Mælkevejens centrale sorte hul der vejer 4 millioner solmasser!. Hullet udgør dermed hele 15% af dens samlede masse. Det er dermed ikke bare stort sammenlignet med Mælkevejens centrale sorte hul, men enormt, når man sammenligner det med at Mælkevejens centrale sorte hul kun udgør 0,01% af vores masse!



Det var med andre ord en stor overraskelse at finde SÅ massivt et sort hul i så lille en galakse.

"Fundet tyder på at dværggalakser kan være rester af større galakser, der er blevet revet fra hinanden under sammenstød med andre galakser, snarere end små øer af stjerner der er født i isolation. Vi kender ikke nogen anden måde så stort et sort hul kunne være dannet på i så lille et objekt" siger Anil Seth fra University of Utah.
Kilder: ESA's Hubbleside og NASA
Den fjernegalaksedannelse GOODS-N-774
Astronomer har fundet en meget tidlig galakse GOODS-N-774, som har fået kælenavnet Sparky.
N774 ligger 11 milliarder lysår væk og er dermed en meget tidlig galakse. UV- og røntgenstråling fra den fortæller en tydelig historie om voldsomme stjernedannelser og et sort hul der sluger hundredevis af stjerner.

Det er ganske enkelt en kæmpegalakses fødsel man er vidne til,

Kilde: ESA's Hubble-side