Galakser

For nylig fandt en undersøgelse af galaksehobe en sammenhæng mellem galaksernes rotationshastighed og den omkringliggende galaksehobs massefordeling. Men en ny undersøgelse fra : University of New South Wales af en større population galakser, viser i modsætning til den tidligere undersøgelse at det er galaksernes egen masse der afgør rotationen.

Okay det lyder måske lidt nørdet MEN det interessante ved den nye undersøgelse er ikke kun at den har større statistisk konfidens, men at den samtidigt har vist hvorfor de massive galakser ikke danser tæt sammen, for gjorde de det ville de have en tendens til at frastøde hinanden. Det er dermed også lykkedes at forklare hvorfor galaksehobes centre stort set altid kun domiieres af en enkelt meget store galakse.
I modsætning til andre galakser, kan vi ikke se Mælkevejens form og Mælkevejens centrale bule skjuler den fjerne side af galaksen. Men Mælkevejen er ikke helt flad og dermed lykkedes det i 2011 at lokalisere den modstående galaksearm "Scutum-Centaurus armen" (SCA) ca 40.000 lysår på den modsatte side af centrum.

Men nu er det lykkedes de samme astronomer fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics at identificere 84 massive stjernedannelser i den ydre del af Scutum-armen. De er de yderste massive stjernedannelsesområder på den modsatte side af Mælkevejen, og afgrænser dermed hvor langt ud SCA srækker sig.
De nye fund understøtter opfattelsen af at Mælkevejen er en rimeligt symmetrisk bjælke-spiralgalakse.
NGC 3359 og Little cup galaksenBritiske astronomer har lokaliseret en lille dværggalakse som er ved at blive strippe for gasser af en større nabogalakse NGC 3359.
NGC 3359 som ligger 50mio lysår fra os og rummer ca. 100 mia stjerner er en bjælke-spiralgalakse der dermed ligne Mælkevejen meget, men bare er lidt mindre.Og ligesom Mælkevejen suger gasser til sig fra de Magellanske skyer, er NGC 3359 og ved at tømme den lille dværggalakse.
Fundet er mere end bare "en interessant galakse", men kan lære os ret meget om hvordan galakser vokser og dør siger astronomerne
Kilder: Durham University og Keck Observatory
Dobbelte supermassive centrale sorte huller
Galakser kolliderer hele tiden over hele universet og deres sorte huller smelter sammen. Men man har længe ment at der dermed også måtte findes eksempler på supermassive sorte huller der kredser om hinanden.
Men nu har Mexikanske forskere fundet et sådan eksempel på to sorte huller
Kilde: discovery confirms existence of orbiting supermassive black holes

Spiralgalaksers karakteristiske form dannedes dengang de samledes,men elliptiske galaksers form menes at være resultatet af adskillige galaksekollisioner. Deres form kan ikke modelleres direkte som spiralerne. Men et nyt studie der sammenligner ikke mindre end 18.000galaksers form, konkluderer at mindre galaksers kollisioner ikke skaber nogle bestemte former, mens store galaksers kollisioner afgør deres form
Kilde: The Shapes of Galaxies fra Harvard