Galakser

Den enorme galaksehob PLCK_G308.3-20.2
Astronomer der har studeret galaksehobenLCK_G308.3-20.2 med Hubble rumteleskopet, har undersøgt hoben for intergalaktisk materiale - det såkaldte ICM (inter-cluster Medium), som er varme gasser mellem galakserne i hoben og som er med til at holde hoben sammen - sammen med det mørke stof. Kilde: Spacetelescope.org
urgalaksen NGC1277Forskere fra Instituto de Astrofisica de Canarias som har studeret 50 udvalgte gamle dværg galakser fra Sloan Digital Sky Survey, for at prøve at finde nærliggende eksempler på galakser som er stoppet tidligt i deres udvikling - såkaldte "urgalakser". Men de fandt mere end havde kunnet drømme om, for en af dem - NGC1277 som kun ligger 240 millioner lysår herfra - viste sig at mere speciel end de havde forestillet sig.

NASA!

Hubble har tidligere fundet urgalakser i det tidlige univers, men det er første gang man har identificeret en der er tæt nok på til at kunne studeres i detaljer.

Andromeda and the Milky Way Collide! from ICRAR on Vimeo.


Om et par milliarder år, vil vores egen galakse Mælkevejen kollidere med vores store nabogalakse i Andromeda M31. Eftersom Andromeda altid har været anset for at være flere gange større end mælkevejen, betyder det at Mælkevejen vil opsluges af Andromeda.
Men en ny undersøgelse af Andromeda galaksens masse ved at måle stjerners undslippelseshastighed fra M31, viser at de faktisk er lige tunge. Traditionelle målinger af M31 har vist at den er større end Mælkevejen. Men M31 har åbenbart væsentligt mindre mørk masse end Mælkevejen. "Det ændrer fuldstændigt billedet af den lokale galaksehob"< siger Dr Kafle som står bag undersøgelsen fra ICRAR
Andromedagalaksen M31 (C) Henrik Rosenørn)Galaksernes centrale supermassive sort huller er ofte omgivet af unge stjerner som dannes af det støv og gasser der samles omkring det. Det giver god mening, men man har hidtil ikke kunnet forklare hvorfor de samler sig i skiver om det sorte hul,istedet for i en skal, som teorierne ville forvente. Men nu er det lykkedes forskere fra Colorado University at lave en model som forklarer hvordan stjernerne interagerer med hinanden, og dermed samles i elliptiske bane som næsten rører ved hinanden. Dermed vil dynamikken i en sådan ring af stjerner som også findes i M31 (bill), få deres perigæum til at rotere om det sorte hul og i sidste ende bringe dem for tæt på det sorte hul.
Deres teori forklarer også hvordan kun én stjerne om året ender i det sorte hul, i perioder hvor der ikke er starbursts. De hidtidige modeller har alle forudsagt at der burde ende tusinder/år i det sorte hul.
Undersøgelsen er udgivet i Astrophysical Journal
NGC4631 HvalgalaksenObservationer af NGC4631 (hval-galaksen), 25 millioner lysår fra Jorden, med Subaru teleskopet på Mauna Kea, har identificeret 11 dværggalakser i galaksen halo, og 2 strømme af stjerner. Det er især disse "tidevandsstrømme af stjerner" og deres sammenhæng med dværggalakserne der er interessant.

For de fleste galakser er omgivet af en sky af gasser, støv og stjerner, kaldet "galaksehaloer" og man har især haft svært ved at redegøre for de forholdsvist mange stjerner i haloerne, udfra teorier om løsrevne stjerner fra modergalaksens indre.

For ved at sammenligne metalindholdet i den ene strøm kaldet NordVest strømmen, har de fundet en sammenhæng mellem dem. Men lige så interessant, har de fundet en dværggalakse indeni strømmen. Deres analyser viser at den skjulte dværggalakses og hovedgalaksens fælles tyngdefelter er nok til at suge stjerner ud af den ydre minigalakse, når de sammen er kommet tæt på hovedgalaksen. Derved bidrager de til

Kilde: Tohoku University hjemmeside