Galakser

Galaksers spiralstruktur med den såkaldte ko-rotations radius 70% af alle galakser er skive-formede spiralgalakser. Problemet med at forstå hvordan spiralerne undgår at blive "spundet op" når de inderste stjerner skal roterere hurtigst for at holde positionen, mens de yderste stjerner skal tilbagelægge en længere vej; Dermed vil en rent newtonsk model af spiralerne ende med at spiralen kun kan holde få omgange, før den er blevet til en uniform skive.

Forklaringen på det har siden 1960erne været at det skyldes tyngebølger imellem stjernerne, som følger spiralerne; Dels skaber tyngdebølgerne stjernedannelser som får armene til at lyse op af nye stjerner og dels bremser den stjerner foran sig og trækker stjerner bag sig med sig, så stjernerne opholder sig længere tid omkring tyngdebølgerne.

Det betyder at stjerner foran en spiralarm i gennemsnit vil være yngre end dem bagved. Og det har en ny undersøgelse fra University of Arkansas af stjernernes alder, som dermed støtter bølgeteorien dokumenteret.

Det efterlader så stadigt et spørgsmål om hvordan spiralerne dannes og ser ud.
Men undersøgelsen viser også hvordan stjerner af forskellige aldre er grupperet i forskellige vinkler, i forhold til tyngdebølgens ko-rotationsradius, som er en slags balancepunkt. Balancepunktet er den afstand fra galaksens centrum, hvor stjernernes rotationshastighed om galaksen, er den samme som tyngdebølgens hastighed. Stjerner udenfor denne afstand vil være langsommere, mens dem indenfor vil være hurtigere end tyngdebølgen. Dermed samles stjernerne i grupper, som danner en vinkel til galaksens centrum og dermed afgør armens udseende.
Sammenlignet med deres data, har de dermed kunnet lave en model der præcist forudser spiralens udseende!
Det eneste man dermed mangler svar på, er hvordan spiralerne dannes

I 1952 Opdagede man for første gang at nogle galaksekerner udsender meget radiostråling. Dengang foreslog man hurtigt at det stammede fra et centralt sort hul (som man endnu ikke vidste var i alle galakser). Men det var først i 1980'erne at man begyndte at få lidt detaljer om kilden, da man kunne se at der var noget der dækkede den.

Men det er først nu med de moderne enorme radioteleskop-Arrays, at det er lykkedes at opløse detaljer i radiostrålingen, og dermed fastslå at kernen i en sådan radio-galakse er omgivet af en enorm torus af støv og gasser, skriver National Radio Astronomy Observatory.

Det er disse billeder af en af de største radiogalakser Cygnus A (som er 10x tættere på os end #2 på listen) som National Radio Astronomy Observatory har taget.
Fundet er resultatet af en opfølgning på opdagelsen i 2016, af at der er TO sorte huller i Cygnus As centrum. Støvbånet (Torussen) er ca. 900 lysår i diameter, skriver National Radio Astronomy Observatory
Mælkevejens omgivende kuglehobe somblev brugt til at veje galaksen
Det er svært at veje en hel galakse, men ved at se hvordan stjerner kredser om den, kan man alligevel beregne dens samlede centrale masse.
Så ved at kombinere ESA's Gaia rumteleskops præcise målinger af en milliard stjerner med data fra Hubble rumteleskopet, har astronomer præcist kortlagt kuglehobenes baner og bevægelse om Mælkevejen og har dermed kunnet beregne vores galakses samlede masse til 1,5 trillioner solmasser! (1.500 mia Sol-masser) skriver ESA
Tidligere beregninger har vist at den var 0,5 til 3 trillioner solmasser, så det er en betydelig præcisering.
Magnetfeltlinier transporterer enorme mængder støv og gas ud fra M82 galaksen M82 "Cigar galaksen" i Store Bjørn er en såkaldt Starburst galakse, som laver 10x så mange stjerner/år som end vores egen større galakse Mælkevejen. M82 ligner også en eksplosion og netop det gør den interessant at studere hvis man vil vide noget om galaktiske vinde.
Derfor har bla. Canadiske forskere brugt det flybårne SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy) til at studerede udstrømmende gasser fra M82. De havde regnet med et galaksens magnetfelt ville bidrage til det, men ikke i det omfang de fandt: Ikke mindre end 50-60mio solmasser gasser er alignet langs magnetfelterne i M82, som trækker gasserne flere tusinde lysår ud af kurs skriver NASA.
"Det intergalaktiske rum er ikke tomt, men fuld afgas og støv. Nu har vi en langt bedre forståelse af hvordan det med tiden er undsluppet galakserne" siger Enrique Lopez-Rodriguez fra USRA
Fund af et mellemstort sort hul på 30.000 solmasser, gemt i skyer nær Mælkevejens centrum
Fund af et mellemstort sort hul på 30.000 solmasser, gemt i skyer nær Mælkevejens centrum

Galaksecentre er altid hjemsted for et supermassivt sort hul på millioner solmasser og i enkelt galakser finder man også 2 sorte huller; Oftest et resultat af en galaksekollision for milliarder år siden.

Men nu mener Japanske astronomer at de har fundet et andet sort hul skjult nær Mælkevejens centrum.
Studier af gasskyen HCN–0.009–0.044 i Sagitarius afslørede at den opførte sig mærkeligt. Og astronomernes analyser af de specielle bevægelser i gasskyen afslørede at der er et 30.000 solmasser tungt legeme gemt inde i gasskyen, i et område som er mindre end vores solsystem og som dermed faktisk kun kan være et mellemstort sort hul, skriver Japanske NAOJ og henviser til deres artikel i Astrophysical Journal “Indication of Another Intermediate-mass Black Hole in the Galactic Center”.

Fundet er især opsigtsvækkende fordi, hvis et så stort sort hul har kunnet gemme sig kun 25.000 lysår fra Jorden, kan de også være langt mere udbredte i andre galakser.