Galakser

Et stort tomrum af galakser i det tidlige univers
Et stort tomrum af galakser i det tidlige univers
Afstande i universet er som en tidsmaskine; Jo længere væk man ser jo tidligere i universets historie ser vi. Og her 12 mia lysår væk, kun 1 mia år efter universet blev til har man fundet især ét stort tomrum, uden at man vidste hvorfor; Galakser udsender UV lys, som opvarmer gasser og gør dem mere gennemsigtige, så man bedre kan se evt galakser. Derfor vidste man ikke om den tilsyneladende mangel på galakser skyldtes at der ikke var nogen, eller om gasserne bare stadig var kolde og dermed skjulte galakser.
Men en ny undersøgelse fra UCLA viser at der ér galakser, som bare stadig er skjult af de intergalaktiske gasser, fordi galakserne her er lidt yngre end de omkring-liggende områder og gasserne dermed stadig skjuler dem.

ESOs nye 2,6m widefield VLT teleskop har taget dette billede af området omkring NGC5018, som - udover at vise et hav af mindre galakser omkring galaksen, også afslører en tidevands-hale efter galaksen skriver ESO
Mælkejene som den ser ud fra siden, baseret på kortlægning af gasser
Vi kan se millioner af galakser omkring os, men Mælkevejens udseende kender vi ikke, da vi ikke kan se den udefra.Man har længe vidst at det er en bjælke-spiralgalakse med tæt vundne arme. Tyske og Hollandske astronomer som har kortlagt gasser i Mælkevejen, har vist at spiral-skiven er ca 5.000 lysår tyk, med en 10.000 lysår tyk central bule. Men de har også fundet at skiven er let vredet og at der er store gasforekomster i dens omgivende halo, skriver Max Planck Gesellschaft
Quasaren PSO J352.4034–15.3373 og dens radio-jets (kunstnerisk gengivelser)Tyske og amerikanske astronomer har fundet den hidtil fjerneste Quasar kaldet PSO J352.4034–15.3373, som ligger 13 mia. lysår fra Jorden. Dvs at billederne af den er af en galakse kun 700 mio år efter Big Bang. PSO J352-15 udsender 2 ekstremt kraftige jets, som gør det let at se den i radiospektret. Dermed har man fået et nyt pejlemærke i det tidlige univers.
Det virkeligt spændende ved sådan en opdagelse er ikke selve quasaren i sig selv, men at lyset fra den, gør det muligt at se hvad der var i det intergalaktiske rum så kort tid efter universets dannelse. Kilde: Carneige Science Institute
Blazar galaksen OJ 287Galaksen OJ287 er en såkaldt Blazar; Dvs en galakse med en særligt aktiv galakse-kerne. Men det særlige ved OJ287 er at den udsender stråling over hele spektret og at det varierer i intensitet og hastighed. Man har siden dens opdagelse, ment at det kan skyldes den har et binært sort hul i sit centrum: Altså 2 sorte huller der kredser om hinanden. Det har gjort OJ287 til en af de mest observerede blazarer, uden at man er kommet meget tættere på et svar af den grund.

Men nu har et tysk studie samlet de 50års data og konkluderet at dens variablitet skyldes en præcesion med en periode på 22 år: Dvs at dens omdrejningsakse drejer rundt over en periode på 22år. Dermed er variationerne udtryk for at vi ser jetten fra det/de sorte huller fra skiftende vinkler. Det hverken af- eller bekræfter hypotesen om det dobbelte sorte hul, for det kan skyldes deres rotation om hinanden, men kan også skyldes at ét sort hul har en anden omdrejningsakse end galakseskiven og dermed "vobler" i sin bane. Kilde: Max Planck Gesellschaft