Månesonder

Foto af Indiens Chandrayaan2's Vikram lander på vej ned mod Måneoverfladen efter separationen fra kredsløbs modulet
I 2008 opsendte Indien deres Chandrayaan sonde til Månen. Den kredsede Om Månen i godt 1 år, indtil 2009.

22 Juli 2009 opsendte Indien så deres Chandrayaan-2 sonde, som også omfatter en lander. Chandrayaan-2 adskilte torsdag Vikram landeren fra en højde af kun 35km, som derefter begyndte nedstigningen mod Månen. Men idag lørdag mistede den Indiske rumfartsorganisation ISRO kontakten med Vikram-landeren, da den kun var 2 km over Måneoverfladen.
ISRO har ikke nogen forklaring på hvad der gik galt, eftersom sonden svarede helt efter planen, lige indtil de tabte kontakten med den skriver ISRO
Missionen kunne følges live på TV og efter tabet talte premiereministeren til nationen på samme kanal - noget der vidner om at det var et stort tab for Indien.
Månelandingsmodul ved Gateway Måre-rumstationen
Sidste uge meldte en ny instans fra en kolde krigs tid, som Donald Trump har genindført at USA igen vil sætte foden på Månen senest i 2024.
I dag melder NASA's administrator Jim Bridenstine ud i en plan kaldet Mon2Mars, at det kun er første skridt på vej mod en bemandet Mars mission i 2033.
NASAs Jim Bridenstine siger om målet: Præsident Donald Trump har bedt NASA accelerere planerne om at vende tilbage til Månen og sætter mennesker på Månens overflade inden 2024. ... Når vi tager til Månen denne gang, er det for at blive. Vi vil bruge alt hvad vi lærer til på Månen, til at tage det næste store spring - Sende astronauter til Mars!"

Basen for missionerne skal være det nye Orion-modul og bruge det kommende Space Launch System (SLS) som Boeing er ved at udvikle og som skal kunne sende en last på 26 tons til Månen. SLS er 15% større end den hidtil største raket Saturn V som blev brug i Apollo-programmet

Roadmappet for det ambitiøse mål er:
2019: Commercial Lunar Payload Services (CLPS) skal opsende flere private missioner til Månen.
2020: Ubemandet testopsendelse af den første SLS og Orion-modul.
2022: Bemandet mission rundt om Månen med SLS/Orion
2022: Opsendelse af en privat rumstation om Månen kaldet "Gateway" (Se bill.).
2023: Opsendelse af en rover der skal udvinde vand på Månen (under konstruktion)
2024: Astronauter til Månen
2030+ Astronauter til Mars

Det er fortsættelsen af den tidligere præsidents Obama's mål, men der er en lille uoverensstemmelse, når det hvide hus taler om "2033", mens NASA siger "2030'erne". Missioner til Mars kan kun gennemføres når den er tættest på Jorden hver 26'ende måned; Dvs i 2021, 2023, 2025 osv.
Kines Chang'e månerover og dens lander, set fra LROC satellitten som kredser om Månen
Forskere fra Arizona State University som står for dataindsamlingen fra NASAs LROC satellit har kigget meget nysgerrigt efter Kina's Chang'e 4 månelander på Månens bagside. De har tidligere fundet koordinaterne hvor den landede, men uden at kunne se den direkte fra fra rummet. Men med en senere passage over stedet havde man en bedre opløsning på billederne af landingsstedet, så man kan se den på billedet (pilene)
Dette fantastiske billede af omgivelserne kan man bedre se det fantastiske landskab Chang'e4 er landet i.
Kilde: LROC's blog på Arizona State University's hjemmeside
Kinas Chang'e4 måne-rover er landet på Månens bagsideKina meddeler i dag at de med succes har landet en rover på Månens bagside!.
China Daily skrev idag på deres tweeter-kanal at "Kinas Chang'e 4 er landet på Månens bagside og markerer dermed et nyt kapitel i menneskets udforskning af Månens historie"
Chang'e landeren som sikkert er en kopi af deres tidligere chang'e2 lander, landede iflg China Daily kl.02.26 GMT. Det er dermed første gang man har lavet en blød landing på Månens bagside.

Som sædvanligt er de gået meget stille med dørene med opsendelsen og annoncerer først succesen når den nu er i hus: Dels fordi det kinesiske rumprogram som hører under militæret har en tradition for lukkethed, men sikkert også for at undgå forlegenhed hvis noget skulle gå galt.
Solstsorme i det indre solsystem
Flere rumorganisationer har planer om bemandede missioner til Månen og endda måske Mars i det næste årti. Men i modsætning til Apollo Månerejserne i 1970'erne, som kun tog uger, vil de fremtidige missioner tage måneder og år. Derfor er det vigtigt at beskytte mandskabet mod Solstorme fra soludbrud - fx ved at kunne forudsige dem, så mandskabet har tid til at forberede sig og søge mod sikre zoner i fartøjerne.

Sidste år skabte et særligt kraftigt soludbrud en solstorm som var så kraftig at man kunne måle partikler fra Solen i rummet fra Solar Dynamics Observatory (SDO), på Jorden og for første gang havde man også instrumenter til at måle dem på overfladen af Mars. Hidtil har man kun målt Solstorme fra Jordens omegn, men med de nye 3-punkts data, kan man langt bedre simulere konsekvenserne af Solstorme i det indre solsystem, som videoen ovefor også viser. Kilde: NASA