Småplaneter

Det første Dawn sonden registrerede da man nærmede sig dværgplaneten Ceres, var flere klare hvide pletter, som viste sig at være vand/CO2/ammoniak forbindelser på overfladen.Den mest iøjefaldende var Cerealia Facula, som er Occator kraterets centrale bjerg.

Nye tyske undersøgelser af Cerealia Facula, viser at den 'hvide plet' kun er 4 mio år gammel og dermed 30 mio år yngre end selve krateret. Undersøgelsen viser også at den er dannet over lang tid, så den er dermed ikke bare et centralt kraterbjerg. Forskerne mener derfor at der er dannet lommer af gasser i krateret efter nedslaget, som siden langsomt er sivet op gennem sprækker i overfladen og har dannet den hvide top som følge af kryovulkanske processer
Se Dawn Identifies Age of Ceres' Brightest Area
Spor efter organiske molekyler i og omkring emutet-krateret på småplaneten Ceres
Spor efter organiske molekyler i og omkring emutet-krateret på småplaneten Ceres
DAWN sonden som stadig kredser om småplaneten Ceres i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, har fundet spor af organiske molekyler. Fundet er gjort i Ernutet krateret på Ceres’s nordlige halvkugle, hvor en rødlig aftegning fik forskerne til at studere den med spektroskopi, og fandt de organiske molekyler over et 1000km^2 areal, men især kocentreret i Ernutet kraterbunden. Organiske molekyler (dvs. kulbrinter) er en forudsætning for liv, men ikke i sig selv tegn på liv. Fundet giver til gengæld ny viden om hvordan vand og måske livet kom til Jorden

Kilde: ”.. Evidence for Organic Material on Ceres” fra NASA/JPL
Plutos røde plet, som menes at stamme fra gigantisk meteornedslag
Plutos røde plet, som menes at stamme fra gigantisk meteornedslag

Pluto har en slående formation som er ækket af et mørkere materiale. I en artikel i Nature 'The Charon-forming giant impact as a source of Pluto’s dark equatorial regions' viser forskere hvordan de med laboratorieeksperimenter har kunnet eftergøre det mørke materiale ved polymerisation af simple organiske forbindelser, der kan være dannet efter det nedslag der skabte Plutos enorme måne Charon
Pluto's hjerte

Plutos berømte "hjerte" er et ret højt plateau, som består af en tyk CO-iskappe. Det er lykkedes forskere at forklare hvor det tykke islag stammer fra og forklare dens form. Plutos omdrejningsakse ligger ned, så den poler får mest lyst, mens de ækvatoriale egfne som hjertet ligger på får mindst lys og dermed er koldest. Og Pluto bliver så kold i løbet af dens århundrede lange vinter at atmosfæren fryser til is. Det meste af den fordamper igen om sommeren, men der akkumuleres alligevel et ekstra is-lag der med tiden har dannet plateauet.
Men den massive iskappe er så tyk og tung at den formår at dreje planeten, så aflejringen istedet for at være rund, er blevet hjerteformet, på grund af polvandringen
Kilde: Cracked, Frozen and Tipped Over: New Clues From Pluto's Past
Plutos atmosfære og skyer (tv)
Plutos atmosfære og skyer (tv)
Umiddelbart fandt New Horizon sonden en tynd skyfri atmosfære på Pluto, som man forventer fryser ned i løbet af dens århundrede-lange vinter. Men analyser af nogle af de enorme datamængder, viser tegn på enkelte lavtliggende kondensationsskyer, som det ses af billederne her. "Hvis der er skyer er vejret langt mere komplekst end man troede" siger NASA.
Derudover har man også fundet spor efter jordskred på dens måne Charon, som er et tegn på at Charon måske ikke bare er en dybfrossen isklump.

Lige nu er New Horizon sonden på vej længere ud i solsystemet, for at studere Kuiper bælte asteroiden 2014 MU69, som den vil nå i januar 2019. Analyser fra Jorden viser at den er rødere end Pluto

Kilde: New Horizon opdateringer