På et af de seneste billeder fra Opportunity roveren er der pludselig dukket en sten op der ikke var der på de forrige billeder.

Denne her skal konspirations-teoretikerne nok få meget ud af: På et billede fra den gamle Mars-rover Opportunity dukker der pludselig en sten op der ikke lå der på det forrige billede af stedet, som blev taget 12 dage før!

Der to billeder er taget på hhv.  Sol3528 og Sol3540 (missionsdage): Altså 12 dage mellem de to billeder.

Det er ikke første gang man har set klipper bevæge sig på Mars; Man har set klippestykker med tydelige spor i sandet efter sig, som om vinden havde flyttet dem, og man har også registeret mudderskred på skråninger og klitter der vandrer. Men det er første gang man har taget noget på så "fersk gerning".

Den er på størrelse med en "jelly doughnut" (wienerbrød med marmelade i)

Et nyt farvebillede der lige er postet, viser også en vis lighed .. muligvis 

Den mystiske klippe på Mars

NASA har endnu ikke postet noget officielt om den, men det blev på pressebriefingen oplyst at den har lyse afrundede hjørner og et højt indhold af svovl og kalium. Dermed ligner den lidt de små såkaldte "spherules" eller kugler, som man har fundet mange af i netop det område Opportunity befinder sig i nu.

Så snart det er muligt vil rover-teamet dreje roveren rundt for at se om der er andet der har ændret sig siden den vendte ryggen til.

Kilder: Daily mail, ctvnews, physorg, slashdot mfl.
Læs også om andre bevægelige sten hos NASA