Hidtil har videnskaben ment, at den første ilt i atmosfæren - og livet begyndte - blev dannet for ca. 2,3 milliarder år siden i Jordens ca. 4,6 milliarder år lange historie. Men nu kan ”iltens massive fødsel i atmosfæren” og dermed forudsætningen for liv på landjorden rykkes 700 millioner længere tilbage.
Opdagelsen er sket i et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og bl.a. Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), Syddansk Universitet og en række udenlandske universiteter.
Opdagelsen betyder, at Jordens evolutionshistorie, hvad angår liv på landjorden, har fået tilføjet et nyt og hidtil ukendt kapitel. De opsigtsvækkende forskningsresultater offentliggøres nu i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Det er snart 15 år siden, at professor Minik Rosing fra Københavns Universitet videnskabeligt fastslog, at livet her på Jorden begyndte med primitive bakterier i urhavet for ca. 3,8 milliarder år siden.
Men disse mikroskopiske væsener var ikke i stand til at producere rigeligt med mængder af oxygen til at ændre atmosfærens sammensætning og dermed danne grundlag for det liv på landjorden, som vi kender i dag. Der skulle gå yderligere mange millioner år før, det skete.
Verdens ældste jord
Men nu kan postdoc Lasse Nørbye Døssing fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU føje et nyt og hidtil ukendt kapitel til Jordens evolutionshistorie efter analyser af verdens ældste jordbund, som findes i 1.000 meters dybde under Sydafrika. Og resultaterne er opsigtsvækkende.
Sammen med internationale kolleger fra NordCEE i Odense, University of Johannesburg i Sydafrika, Jacobs University i Bremen i Tyskland og University of British Columbia i Canada har Lasse Nørbye Døssing føjet 700 millioner år til det tidspunkt for 2,3 milliarder år siden, som forskerne hidtil har anset som første gang ilt optræder i større mængder i atmosfæren.
Undersøgelserne viser, at for tre milliarder år siden var bakterierne i stand til at producere store mængder af ilt i atmosfæren og dermed skabe grundlaget for en af de vigtigste kemiske processer på jorden: Fotosyntesen. Mikroskopiske bakteriers evne til fx at få træer og andre planter til at optage CO2 i sig og i stedet producere masser af livgivende ilt til atmosfæren. En lang kompliceret udviklingsproces frem til i dag, hvor den atmosfæriske luft i hovedtræk består af ca. 20%t ilt (oxygen) og ca. 80% kvælstof (nitrogen). Det er disse bakterier, som lagde grunden til, at vi mennesker og andre væsener kan trække vejret i dag og dermed befolke kloden.
Det store spørgsmål
Det er ikke kun på det kemiske plan, at forskernes resultater er interessante. Også hvad angår evolutionshistorien – og dermed udviklingen af os mennesker fra primitive væsener og til toppen af hierarkiet i dyreverdenen.
Lasse Nørbye Døssing siger "Som geolog vil jeg overlade til evolutionsbiologer og filosoffer at svare på spørgsmålet om, hvor menneskeheden som art ville være henne i dag, hvis ikke vi havde haft de 700 millioner år mere med rigeligt med ilt i atmosfæren. Men det er tankevækkende, at vi med vores forskningsresultater har givet udviklingshistorien et nyt og ikke helt uvæsentligt kapitel"
Til gengæld er Professor Eske Willerslev, dna-forsker og evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, verdensberømt for sin dna-kortlægning af bl.a. fortidsmennesker og uddøde dyr, parat til at knytte en kommentar til de opsigtsvækkende forskningsresultater.
"Det er super-interessante resultater, som Døssing og de andre forskere er kommet frem til. Resultaterne peger på, at iltkrævende liv her på Jorden, som vi kender det i dag, var længere tid om at udvikle sig end hidtil antaget. Omvendt kan det være, at et sådant liv måske startede tidligere, end vi ellers har troet. De nye resultater vil under alle omstændigheder stimulere forskernes søgen efter et sådant liv langt længere tilbage i tiden, end vi førhen kunne håbe på"
Kilde: København Universitet