I teorien kan stjerner ikke blive større end 8x Solens masse, men alligevel har man fundet flere stjerner der er op til 20 Solmasser!. Nu mener et hold astronomer at have fundet ud af hvordan de overkommer grænsen på de 8 solmasser ...

Stjerner dannes når interstellare gasskyer kollapser og begynder at danne lokale gasklumper. Når de falder sammen bliver de varmere, indtil de når en temperatur hvor fusionerne begynder og stjernen tændes. Derefter begynder solvindende fra kerneeksplosionerne at sprede de omkringliggende gasser, så den nydannede stjerne ikke fortsætter med at vokse.

Dermed er der en øvre grænse på 8 solmasser, for hvor stor en stjerne kan blive.

... i teorien

For i praksis har man fundet en række eksempler på stjerner der er op til 20 solmasser store, som er blevet døbt 'supermassive stjerner'.

Men nu mener et forskerhold at have fundet ud af hvordan disse "umulige" kæmper er blevet til.

De har brugt ESA's infrarøde Herschel rumteleskop til at studere nogle begyndende stjernedannelser i Westerhout 3 (W3) skyen, 6500lysår fra os.

Og ved at bruge Herschel's fænomenale opløsnings evne og infrarøde evner til at se varme-opbygningerne inde i W3 tågerne, har de fundet - om ikke svaret - så i al fald et svar på hvordan det sker her.

For i W3 ligger der en massiv lomme som allerede er vokset ud over de 8 solmasser. Det har kunnet lade sig gøre ved en proces kaldet “convergent constructive feedback”. Dvs. at solvindende fra omkring-liggende stjerner gør det umuligt for gasserne at spredes, så de bremses og presses tilbage i stjernedannelsen

Når stjernevindende mødes, dannes der en mur eller chokbølge der hvor de mødes, og det er netop disse chokbølger de har fundet i W3 ved hjælp af Herschel rumteleskopet. De ses indrammet flere steder i tågen på billedet herover fra ESA

Kilder:
Herschels hjemmeside hos ESA
University of Toronto
Læs hele artiklen på arXiv