Slørtågen i CygnusNår man kigger op på nattehimlen, kunne man godt ønske sig at nogle af de svage gaståger var tættere på. Men jo tættere de er på os, jo mere bliver de også spredt over nattehimlen. og dermed bare endnu lyssvagere!
Et af de mest kendte tætte supernovarester er Cygnus-løkken eller Slørtågen, som er en supernovarest der fylder det meste af stjernebilledet Cygnus (Svanen), men netop er ret lyssvag af samme årsag.

Afstanden til slørtågen har i 80år været estimeret til ca. 2.500lysår. Men en ny nøje undersøgelse af tågen, viser af afstanden til "boblens"centrum er 2.420 lysår. Det er sådan set konsistent med Edwin Hubbles estimat fra 1937, men da tågen har en diameter på 120 lysår er den nærmeste del af den dermed en del tættere på os end man hidtil har ment og at Supernovaen dermed ikke har været nær så voldsom man hidtil har ment.
Derudover har forskerne også fundet at den ikke er helt rund, men asfærisk og har identificeret en stjerne, hvis solvinde interagerer med chokbølgen fra supernovaen, skriver Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics