En kraftig og hidtil ubemærket jetstrøm fra vores nabogalakse, vil kunne give gratis og forureningsfri energi til hele Jorden fra omkring år 2032. Nye analyser af eksperimentelle optagelser fra 2011, afslører en hidtil ukendt jetstrøm fra Andromeda galaksen. Med i projektet er blandt andre en dansk astrofotograf, og amatørastronomer i Tyskland, Frankrig og USA.
Vi kender solvinden, og at vi med mellemrum kan opleve en solstorm - en strøm af partikler fra Solen, der kan lave kraftigt nordlys og inducere forstyrrelser i el-nettet på Jorden. Den ny-opdagede galaktiske jet fra Andromeda er op til 100 millioner gange kraftigere end solvinden. De mørke nætter vil være fortid, i hvert fald for en 3-5 årig periode, men til gengæld kan strømmen indvindes lokalt med simple indretninger, der fx kan indbygges i el-biler og i bygninger.
Årsagen hertil er, at det massive sorte hul der befinder sig i centrum af Andromeda galaksen, suger stof til sig fra den lille satellitgalakse Messier 110, der befinder sig ved siden af gigantiske Andromeda. En stor del af dette stof suges ind i det sorte hul, men en del af materialet undslipper og accelereres hermed op til astronomiske hastigheder, formodentlig omkring 50% af lysets hastighed. Det kan nærmest sammenlignes med mekanismen i en jetmotor, heraf navnet. Spin i det sorte hul skaber samtidig en vortex, altså en hvirvlende rotation i den jetstrøm af undsluppet stof, der skydes ud i det intergalaktiske rum.
Man kender kraftige jets fra andre galakser, f.eks. offentliggjorde newscientist.com i 2007, at man havde fundet en jet i galaksen CGCG 049-033, der kunne nå halvdelen af vejen til Andromeda, hvis den befandt sig i Mælkevejen. Den hidtil største kendte galaktiske jet.
newscientist.com/article/dn13019-intergalactic-particle-beam-is-longest-yet-found.html
Det skønnes at den ny-opdagede jet i Andromeda er væsentlig kraftigere, fordi den ikke blot skabes internt i galaksen, men suger store mængder stof og energi til sig fra satellitgalaksen, der langsomt opsluges af det sorte huls umættelige appetit. Denne usædvanlige form for kannibalisme bevirker, at det stof der kommer meget tæt på det sorte hul, men accelereres så meget at det lige præcist undslipper, har en hidtil uset energitilstand, der ikke umiddelbart ses med de sædvanlige observationsmetoder. Den store acceleration bevirker en specifik blå-forskydning af lyset, modsat den velkendte rød-forskydning af fjerne objekter man kender, forårsaget af universets udvidelse.
Ifølge Astronomibladet.dk´s oplysninger har amatørastronomernes eksperimenter med at kombinere fotografiske interferens-filtre på en ny måde, i forskellige bølgeområder samt efterbehandling i nyudviklet software, afsløret den højenergiske jet. Den innovative software er udviklet af frivillige dataloger og astronomer i deres fritid. DMI har stillet deres CRAY XT5 supercomputer til rådighed for databehandlingen. version2.dk/galleri/her-er-danmarks-kraftigste-supercomputer-11124 Kort fortalt går det ud på at fotografere den unikke blåforskudte bølgelængde på 512,56 nanometer med ét filter, og stoffets oprindelige bølgelængdes svage og spøgelsesagtige hydrogen ”grundstråling” med et Ethalon solfilter, derefter kombinere data i computerprogrammet.
Nye målinger fra de store observatorier i Chile indikerer, at jetstrømmen endnu ikke har passeret Solens nærmeste nabostjerne Alpha Centauri, der befinder sig 4,2 lysår herfra. Når det sker, formodentlig indenfor de næste 10-12 år vil der gå yderligere omkring 8-10 år før jetstrømmen rammer solsystemet, på sin vej gennem Mælkevejen.
Ifølge DMI forventes det at der omkring 2032 kan indbygges strømgivere i næsten alt, fx mobiltelefoner, legetøj, cykler, biler, boliger samt større bygninger og skibe. Når strømgiveren er installeret er strømmen gratis og forureningsfri, i den op til 5-årige periode det tager galaksevinden at passere solsystemet. Klimaforskere siger at det er en enestående mulighed for at rette op på klimaproblemerne og den globale opvarmning. Se mere på DMI: dmi.dk/dmi/galaksen_giver_gratis_stroem_om_20_aar