Mars

Mars's isdækkede poler
Sidste år opdagede italienske astronomer ved hjælp af data fra Mars Advanced Radar for Subsurface and Ionosphere Sounding (MARSIS), ombord på ESAs Mars Express sonde tydelige signaturer af et lag flydende vand gemt under Mars's sydpol-kalot.
MARSIS er en højopløsningsradar på en lang antenne på Express sonden, som kan adskille forskellige lag ned til 5km's dybde.

I en artikel i Nature "Multiple subglacial water bodies below the south pole of Mars unveiled by new MARSIS data" uddyber de fundet med yderligere data, optaget siden deres første opdagelse. De nye data viser at søen strækker sig over ca 20x30km, ca 1km' under toppen af iskappen. De har desuden fundet 3 mindre "søer" der omgiver den.

Der er mange salte i støv og klipper på Mars's overflade, så de foreslår at vandet kan holdes flydende ved de lave temperaturer af det store tryk under isen, kombineret med et meget højt saltindhold. Artiklen citeres af AP
Foto af laget af glødende oxygen over Jorden, fotograferet fra ISS
ESA's ExoMars sonde har målt et lag af glødende Oxygen (ilt) i Mars's øvre atmosfære; Et fænomen man også kender fra Jorden, men aldrig før har set om andre planeter.

Det grønne lag minder meget om Aurora (nord-/sydlys),som også er lyset fra Oxygen, som ioniseres af den hårde stråling fra rummet, som samles om polerne af Jordens magnetfelt.
Det observerede lag som også kan ses om Jorden, stammer fra samme proces, men som ioniseres direkte af kosmisk stråling.
Se ExoMars spots unique green glow at the Red Planet fra ESA

Sidste år fandt man saltvandssignaturer på Mars - noget som tegner godt for muligheden for at liv der.
Norbert Schorghofer fra Planetary Science Institute har undersøgt og redegjort for saltvandets oprindelse i en reviewet artikel 'Mars: Quantitative evaluation of crocus melting behind boulders'.

Mars har isdækkede frosne områder, og rigeligt med knastørre varmere områder. Men for at der skal kunne dannes saltvand, skal vandet være flydende for at udvaske mineraler. Og det kan de ifølge hans kemiske modeller, i grænseområderne til polerne og i skygger af klipper, hvor is kan dannes og tø op igen.
Ultraviolet proton Aurora på Mars's dagside foto fra MAVEN sonden
I 2016 opdagede NASAs MAVEN sonde ultraviolette "gløder" i Mars's øvre atmosfære. Studier af disse vage lysglimt viste sig at være "Proton aurora", som opstår når protoner fra solvinden rammer Mars's øvre atmosfære og stjæler elektroner fra fri brint i Mars's såkaldte hydrogen corona, som er en sky af brint om Mars.

Da man først opdagede proton auroraen, troede man det var et sjældent fænomen, men efter flere års observationer, hard et vist sig at være et ganske almindeligt fænomen på Mars. Hydrogenet i hrdrogen coronaen menes at stamme fra vand,som når det udsættes for UV lys fra Solen spaltes i brint og hydrogen, som derefter begynder at drive ud mod rummet.
Dermed kan proton auroraen hjælpe forskerne med at spore Mars's aktuelle vandtab skriver NASA og Colorado University

NASAs MAVEN rumsonde som har kredset om Mars siden 2013, blev designet til at studere Mars's nedre atmosfære. Men det er lykkedes forskere fra UMBC at omprogrammere NGIMS instrumentet (Natural Gas and Ion Mass Spectrometer),så de har kunnet kortlægge Mars's globale vejrmønstre hele vejen op gennem atmosfæren.
For det første har de fundet at vejrmønstrene i det store og hele matcher modellerne, så det ser ud til at modellerne passer.

Men det har overrasket at vind- og vejrmønstrene har langt flere hurtige variationer end forventet, og at vejrmønstrene fortsætter helt op til 400km højde. Lige som på Jorden, skaber bjerge opdrift og sletter accellerer vindende. Men i Mars tynde atmosfære fortsætter vindende meget længere og højere, lige som bølger i vand forplanter sig meget længere end i det gør i en tykkere gelé. Desuden er bjerge og dale på Mars også meget højere end de er på Jorden.