Asteroider
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Asteroider
Da den 340m store asteroide Apophis blev opdaget i 2004, skabte den stort postyr i medierne, fordi man kunne beregne at den ville komme MEGET tæt på Jorden i 2029 og 2036, hvor den ville passere Jorden i kun 32.000km afstand! (1/12 af afstanden til Månen). Dermed beregnede man en 2,7% risiko for at den vil ramme Jorden!
Men beregninger af dens bane, baseret på radarmålinger fra begyndelsen af marts måned, som målte dens position ned til 150mm nøjagtighed, har ifølge NASA præciseret dens bane så meget at man har usandsynliggjort et nedslag i 2029 og 2036. Der er dog stadig en lille risiko i 2068
Men en anden spændende ting er hvordan Jorden vil påvirke dens bane. Den har idag en Atene-klasse bane med en ellipse på 0,92,men forventes at skifte bane efter passagen, så den istedet bliver en Apollo-klasse asteroide.
Under passagen i 2029 vil den bevæge sig over Stillehavet, Afrika og Altanterhavet, med en hastighed på 0,6grader/minut og lyse ved magnitude 1 skriver NASA. Den burde dermed være synlig fra det sydlige Europa.
Passagen er desuden en "gratis" mulighed for at studere en asteroide tæt på uden at skulle opsende dyre rumsonde,
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Asteroider
En nyopdaget asteroide som er døbt 2020SW, passerede i nat Jorden i en afstand af kun 22.000km!
Dermed passerer den langt indenfor de geostationære satellitter som har baner 36.000km oppe. Men da den passerer et godt stykke under Jordens ækvatorialplan, udgør den ikke umiddelbart en trussel mod dem.
2020SW er 5x10m stor og dermed på størrelse med en mindre bus. 2020SW vil vende tilbage i 2041, hvor den vil passere Jorden i større afstand skriver NASA/JPL.
Havde 2020SW ramt direkte mod Jorden kunne den have forårsaget betydelig skade, hvis den havde ramt et beboet område.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Asteroider
NASA sonden Osiris som kredser om asteroiden Bennu, er nu så tæt på asteroiden at den kan fotografere detaljer ned til cm størrelse. Dermed har den fået nærbilleder af de sten og klipper som ligger spredt over overfladen på asteroiden, og har fundet mange termiske revner og flækkede sten på overfladen.
"So what, det er vel meget naturligt" tænker mange, for på Jorden er det et helt almindeligt fænomen. Men det er som regel knyttet til indespærret vand eller opvarmninger og afkølinger. Så det er ifølge NASA og forskerne første gang man har haft tilstrækkeligt detaljerede billeder til at se det på et lufttomt legeme i rummet.
OSIRIS-REx er faktisk ved at lægge an til en kort landing på Bennu d. 25 august, hvor den skal indsamle prøver fra et plant område på asteroiden som kaldes Nightingale (Se højopløsningsmosaik af den her), og som skal returneres til Jorden og som forventes i 2023.
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Asteroider
I April 2019 affyrede den Japanske sonde Hayabusa2 en messingkugle ned mod asteroiden Ryugu, som den var i kredsløb om, for at analysere asteroiden overfladekomposition. Inden da havde Hayabusa2 foretaget et "hop" ned mod asteroiden, for at tage prøver fra overfladen,som den nu er på vej tilbage til Jorden med.
Nedslaget på Ryugu skabte 2,3meter dybt og ca. 15m stort krater, som sendte store mængder støv op, hvoraf meget faldt langsom ned igen. Billedet her er taget af Hayabusa, 3,2 minutter (192sek) efter nedslaget.Analyser af nedslaget og overfaldens sammensætning, som er publiceret i Science, viser at den ikke er så klippeagtig som mange asteroider, men er mere støvagtig. I artiklen beskriver de hvordan de mener den har været udsat for et større nedslag som har skabt en stor sky af støv, der derefter langsomt er faldet ned og har dækket den med det sandede materiale skriver JAXA
- Details
- Written by Henrik Rosenørn
- Parent Category: Solsystemet
- Category: Asteroider
15 februar opdagede Catalina Sky Survey i Arizona en ny asteroide tæt på Jorden, som blev døbt 2020 CD3.
Baneanalyser af 2020 CD3 afslørede hurtigt at den ikke kredser om Solen, men om Jorden og er dermed vores anden måne!2020 CD3 har dog ikke været der hele tiden, men er for nyligt blevet indfanget af Jordens tyngdefelt og gået i kredsløb om Jorden. Kredsløbet er dog ikke stabilt, så 2020 CD3 vil i løbet af kort tid forsvinde igen, på grund af vores rigtige Månes tyngdefelt, som vil skubbe den ud igen skriver David Rothery, The Open University.
Det er ikke første gang det sker, men skete også i 2006, da 2006 RH120 kredsede om Jorden fra September 2006 til Juni 2007.
2020 CD3 er en C-klasse NEO asteroide der kom for tæt på Jorden - Den kunne også have ramt Jorden. Men da den kun er 2 - 3½ meter i diameter (6-11 fod) som en bil, ville den være brudt op ved indtræden i atmosfæren og det meste være brændt op inden det nåede Jorden. Det var det der skete for Chelyabinsk meteoren, der var samme størrelse og som eksploderede i luften over Rusland i 2016.