Exobiologi/SETI

Den interstellare asteroide
Den interstellare asteroide
For 2 måneder siden, passerede en usædvanlig asteroide gennem Solsystemet. Den kom fra det interstellare rum, passerede gennem det indre solsystem og ud igen. Den fik navnet Oumuamua.
Da den havde en højest usædvanlig form - ca 400m lang og 40m bred - og mest bestod af metaller krydret med organiske stoffer, har det naturligvis fået nogle til at spekulere over om det kunne være et interstellart rumskib som lavede en 'sling-shot' manøvre om Solen for at få fart.

Derfor blev et netværk kaldet 'Oumuamua' dedikeret til at lytte efter tegn på kunstige signaler fra Oumuamua. Torsdag annoncerede netværket at "Ingen sådanne signaler er blevet registreret", men tilføjede ifølge AFP at analyserne endnu ikke er færdige.
"Oumuamua er sandsynligvis en asteroide der er blevet slynget væk fra sin moderstjerne efter en kaotisk begivenhed for milliarder år siden" siger Andrew Siemion fra University of California Berkeley til AFP.
Mars rover
Oprindeligt mente man at iltmolekyler (O2) eller methan var sikre bioindikatorer - tegn på liv. Men det har man for længst opgivet. Hidtil har man fundet hundreder af eksempler på komplekse kulstofforbindelser, uden at de er organiske. Og når man leder efter spor efter millioner år gamle er det endnu sværere: "ingen er i tvivl om at en rød bøf er organisk. Men hvis den har ligget i lang tid i høje temperaturer bliver den forkullet og svær at genkende" bruger de som eksempel.
Og det er et problem at finde- og genkende spor eller fossiler i klipper. Men en ny undersøgelse fra University of Kansas, viser at Vanadium er en ret sikker bioindikator som ofte indgår i celler og enzymer, men aldrig findes i metallisk form i naturen

Det har de undersøgt nærmere og bekræftet med en række primitive tidlige mikrofossiler. Derfor opfordrer de til at få udfordret og undersøgt Vanadiums egenskaver mere, så man kan kan bruge vanadium til at finde eventuelle mikrofossiler på Mars og lignende steder.
Solopgang på exoplanetAstronomer der leder efter liv fokuserer meget opmærksomhed på røde dværgstjerner, fordi de er meget rolige og bliver meget gamle, så planeter og evt liv kan få ro til at udvikle sig. Derudover er det også lettere at finde små klippeplaneter om de lette og lys-svage røde dværge.
Men nu underminerer andre astronomer deres fokus på de røde dværge; For de udsender ikke meget ultraviolet lys. Og netop den energirige UV-stråling er essentiel for dannelsen af de komplekse organiske molekyler, som er en forudsætning for liv. De har i en artikel på arXiv som også er publiceret i astrophysical Journal, beregnet at en planet i biozonen om en rød dværg, kun vil blive udsat for under 1% af det UV lys Jorden fik, da livet blev til her.
Trods årtiers lytten efter fremmede civilisationer har vi intet hørt. Fermi paradokset spørhger derfor HVis der er liv andre steder og der har haft milliarder af år til at udvikle sig, bør det være overalt, så hvorfor har vi intet hørt.

Forudsætningen for denne hypotese er at andre må være langt foran os. Men en ny statistisk undersøgelse der tager udgangspunkt i "principle of mediocrity" (dvs at vi er gennemsnitlige) kommer med et godt svar på Fermi paradokset. For hvis livet har udviklet sig i milliarder år, men de tekniske civilisationer først er kommet de sidste århundreder, er typisk er vi i virkeligheden nok lidt over gennemsnittet. Dermed skal vi altså ikke regne med at møde et interstellart kollektiv, men selv må råbe svaret op Studiet er publiceret i 'International Journal of Astrobiology'
ROS 128 stjernen
15 maj opdagede astronomer der studerede en lille gruppe røde dværgstjerner i radiospektret, et mystisk signal fra én af dem Ross 128, 11 lysår herfra. Umiddelbart sammenlignede de signalerne med observationer af andre stjerner, men de kom helt klart fra Ross 128’s præcise retning på himlen.

Abel Mendez beskriver i sin blog på University of Puerto Rico, Arecibo fundet som ”..bestående af bredbånds, semi-periodiske , ikke-polariserede, pulser med meget stor spredning”. Umiddelbart har han bedt om mere tid på Arecibo radioteleskopet til at observere Ross 128.

På grund af signalets usædvanlige natur interesserer det også flere SETI forskere, hvilket naturligvis har skabt mange rygter om fremmede signaler som er ikke er blevet mindre af AFPs overskrift om ”.... ’strange signals’ that may come from a star 11 ligth-years away”
Mendez mener det er et astronomisk fænomen som en flare (et soludbrud) fra stjernen. Det fangede også straks AAVSOs interesse. Men det kan også komme fra et andet astronomisk objekt i synsfeltet, eller stamme fra en højtliggende satellit.

Opdatering! Mendez skriver på sin blog at de har identificeret kilden som værende interferens fra en geostationær satellit. Så desværre ikke SETI - ikke engang en spændende stjerne!