Asteroider

NEO asteroide og solvinden
Ydre asteroider indeholder ligesom kometer ofte større mængder is. Oprindeligt mente man de indre asteroider burde være golde stenklumper, indtil man opdagede der er vandis på dem. Det har man hidtil ment skyldes mikrometeoritter, som afdækker og spreder vandis fra deres indre på overfladen. Men dermed burde de være blevet tørlagt i løbet af de mange milliarder år siden solsystemets dannelse.

Nu har Australske astronomer fundet en mulig forklaring på denne selvmodsigelse.:
Ved at anbringe er stykke af Murchison meteoritten i et vacuumkammer, bombardere den med elektroner for at simulere solvinden og lasere for at efterligne mikrometeoritter og holde øje med vandindholdet på overfladen, fandt de at mikrometeoritterne initierer en proces som - udsat for solvinden - efterlader ubundet hydrogen og oxygen på overfladen, som danner vand skriver Murtin University under overskriften ".. how water is regenerated on asteroids"
Hayabusa2 sondens ben på overfladen af asteroiden Hayabusa2 sondens anden landing gik helt efter planen; Sonden kom ned at røre, fik affyret det projektil som skal tage prøver fra asteroiden, og sonden fungerer og svarer perfekt skriver JAXA i en kort pressemeddelelse.

Billedet her er taget i det øjeblik den landede på Ryugu asteroiden,så man kan se småsten og grus bliver hvirvlet op i det lave tyngdefelt.se flere billeder fra landingen her
Hayabusa2's sidste landing på asteroiden
Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA) har givet 'Go' for sonden anden nedstigning til Ryugu-asteroiden som den har kredset om i 2019. Hayabusa2 startede med at lave et "hop" ned på asteroiden i februar og sende en impactor ned på den for at skabe et nyt lille krater. Hayabusa2 skal nu kortvarigt lande 20m fra den friske krater, hvor overfladen er dækket af nyopgravet materiale fra nedslaget. Herfra skal den ifølge JAXA tage en prøve af den lille asteroides indre materiale, som den skal bringe tilbage til Jorden.
JAXA sender realtime billeder fra hele manøvren
Marcia krateret på Vesta Asteroiden Vesta er præget af et stort nedslagskrater på dens nordlige halvkugle, mens den sydlige halvkugle har en "usædvanlig tyk kappe".

Forskere der har studeret en særlig type jernmeteoritter kaldet Mesosiderider på Jorden,. Disse meteoritter er specielle ved tydeligvis at stamme fra asteroider som har været store nok til at være lagdelte og dermed have været stor nok til at have haft en smeltet kerne. Og eftersom Vesta er den eneste tilstrækkeligt store asteroide i det indre solsystem hvor varmen har været til stede, stammer de med stor sandsynligghed fra Vesta.

Zirkon er et krystal der dannes under stor varme, så ved at studereog tidsbestemme Zirkon-indholdet i flere Mesosideride, har de kunnet tidsbestemme deres oprindelser til for 4,559 og 4,525 milliarder år siden, hvor Vesta allerede var lagdelt.. Ved at sammenligne med med data fra rumsonder, har de skabt en model der kan forklare Zirkon-dataene, med Vestas kratre og kappe, hvis Vesta var blevet ramt af en andne asteroide på 1/10 af dens egen størrelse, skriver Macquarie University

ESA er netop ved at lægge sidste hånd på en robust fejlfri supercomputer, til deres nye rumsonde Hera, på dens "Mission for planetary defence". Både hardware og software er lavet til at selvdiagnosticere og reparere dårlige sektorer, fejl i kredsløb mm. fGrunden til den særlige fokus på computeren, er at sonden istedet for at blive fjernstyret skal styres autonomt af computeren. Det er nødvendigt, fordi HERA vil komme meget langt væk fra Jorden, mens den fortsat skal udføre manøvrer tæt om et asteroide-par.

Hera sonden skal opsendes i 2023 med kurs mod den 780m store Didymos asteroide, som er en dobbelt-asteroide med en 160m asteroide i kredsløb om sig. Didymos er ikke ligefrem en nær-jord NEO asteroide, med en MODIS på 11 mio km (0,07AU). Dermed er der ikke den store risiko ved at teste "Asteroid deflection" teknikker på den lille asteroide, så NASA vil først sende en kinetisk impaktor kaldet AIDA ind i den: Dvs. basalt set smadre ind i den, for at se hvordan det ændrer dens bane.

Derefter vil HERA satellitten efterfølgende studere den i realtime 3D med laser, visuelt og radio, ved hjælp af 2 små 6units Cubesat hjæpesatellitter den selv medbringer. Dermed kan man bygge et komplet billede af asteroidens ydre og indre. Og med sine "kun" 160m er det den mindste asteroide man hidtil har besøgt.