Galakser
Observationer af NGC4631 (hval-galaksen), 25 millioner lysår fra Jorden, med Subaru teleskopet på Mauna Kea, har identificeret 11 dværggalakser i galaksen halo, og 2 strømme af stjerner. Det er især disse "tidevandsstrømme af stjerner" og deres sammenhæng med dværggalakserne der er interessant.For de fleste galakser er omgivet af en sky af gasser, støv og stjerner, kaldet "galaksehaloer" og man har især haft svært ved at redegøre for de forholdsvist mange stjerner i haloerne, udfra teorier om løsrevne stjerner fra modergalaksens indre.
For ved at sammenligne metalindholdet i den ene strøm kaldet NordVest strømmen, har de fundet en sammenhæng mellem dem. Men lige så interessant, har de fundet en dværggalakse indeni strømmen. Deres analyser viser at den skjulte dværggalakses og hovedgalaksens fælles tyngdefelter er nok til at suge stjerner ud af den ydre minigalakse, når de sammen er kommet tæt på hovedgalaksen. Derved bidrager de til
Kilde: Tohoku University hjemmeside
Automatiske teleskoper har de seneste år affotograferet hele himlen gentagne gange vedforskellige bølgelængder.
En af de ting man har villet lede efter i de enorme datamlngder er gravitionelle linser, hvor galakser afbøjer og forstørrer lyset fra fjernere galakser. Men astronomerne ikke har skyggen af en chance for at gennemgå de enorme mængder billeddata i detaljer, Derfor har man taget kunstigt intelligente computere til hjælp for at identificere eventuelle gravtionelle linser. Computerne fandt 761 kandidater, som nærmere gennemgange kunne reducere til 56
Kilde: Artificial intelligence finds 56 new gravitational lens candidates
De supermassive sorte huller i galaksernes centre suger materiale til sig i klumper, som skaber voldsommme chokbølger som spreder det interstellare gas i deres galakser. Men hvor kraftige og hyppige disse udbrud og dermed forståelsen af galaksernes udvikling, afhænger i høj grad af hvor meget af dem vi kan se.
Den skal af støv og gas som omgiver de sorte huller har længe været kendt. Men en ny undersøgelse af hvordan gasserne opfører sig i UV-,røntgen- og submilimeter spektret afslører at de ikke kun afgænger af det sorte hul,men i lige så høj grad af de dynamiske strømme af støv og gasser som suges ind i strømme fra galaksen og spredes igen på samme måde. Denne forståelse siger forskerne, mkan have stor betydning for
Kilde: Instituto de Astrofísica de Canarias
Et hold astronomer, ledet af italienske forskere har brugt instrumentet MUSE (Multi-Unit Spectroscopic Explorer) på Very Large Telescope (VLT) ved ESOs Paranalobservatorium i Chile til studier af, hvordan gasser kan strippes væk fra galakser. De har koncentreret sig om ekstreme eksempler på 'vandmandsgalakser' (jellyfish galaxies) i nære galaksehobe. Galaksetypen har navn efter de bemærkelsesværdige lange "tentakler" af stof, som strækker sig titusinder af lysår ud fra galaksernes skive.
Vandmandgalaksernes tentakler dannes i galaksehobene ved en proces, som kaldes ram pressure stripping. Deres gensidige tyngdekræfter får galakser til at falde med stor fart ind i galaksehobene, og her møder de en varm og tæt gas, som fungerer som modvind. Vinden presser lange haler af gasser ud fra den indfaldende galakseskive, og sætter samtidig stjernedannelse igang i halerne og i galaksen.
6 ud af de 7 vandmandsgalakser, som er undersøgt, huser et supertungt sort huli centeret, og det æder af den omgivende gas. Det er en uventet høj procentdel. Blandt galakser generelt er det mindre end 1/10.
"Den stærke forbindelse imellem ram pressure stripping og aktive sorte huller er ikke noget, vi har forudset, og det er aldrig blevet rapporteret tidligere," sagde holdleder Bianca Poggianti fra INAF-Astronomical Observatory fra Paduva i Italien. "Det ser ud som om det centrale sorte hul bliver fordret fordi noget af gassen når ind til centeret istedet for at blive slynget væk."
Det har længe været et spørgsmål hvorfor kun en lille del af de supertunge sorte huller i centrene af galakser er aktive. Supertunge sorte huller findes i næsten alle galakser, så hvorfor er kun nogle få af dem i færd med at samle stof ind, så de skinner så klart? De nye resultater foreslår en hidtil ukendt mekanisme til fodring af sorte huller.
Yara Jaffé, som er er ESO fellow, og som har bidraget til artiklen, forklarer betydningen: "Disse MUSE observationer antyder en ny mekanisme hvor gas kan blive trukket ind i nabolaget til et sort hul. Resultatet er vigtigt, fordi det giver os en nu brik i et puslespil til bedre forståelse af forbindelserne imellem de supertunge sorte huller og de galakser, som de bor i."
De nuværende observationer er en del af et meget mere omfattende studium af mange flere vandmandsgalakser.
"Oversigtsarbejdet her vil, når det er færdigt, afsløre hvor mang gasrige galakser, som trænger ind i galaksehobe, som gennemgår en periode med forøget aktivitet i deres kerner, og også hvilke det sker for," slutter Pogglanti. "Det har længe været svært for os astronomer at forstå, hvordan galakser dannes og ændres i Universet mens det udvider og udvikler sig. Vandmandsgalakserne er en nøgle til forståelsen af galakseudvikling, fordi vi her ser galakser midt i en dramatisk forandringsproces."
For nylig fandt en undersøgelse af galaksehobe en sammenhæng mellem galaksernes rotationshastighed og den omkringliggende galaksehobs massefordeling. Men en ny undersøgelse fra : University of New South Wales af en større population galakser, viser i modsætning til den tidligere undersøgelse at det er galaksernes egen masse der afgør rotationen.Okay det lyder måske lidt nørdet MEN det interessante ved den nye undersøgelse er ikke kun at den har større statistisk konfidens, men at den samtidigt har vist hvorfor de massive galakser ikke danser tæt sammen, for gjorde de det ville de have en tendens til at frastøde hinanden. Det er dermed også lykkedes at forklare hvorfor galaksehobes centre stort set altid kun domiieres af en enkelt meget store galakse.